Obraz0 (108)

De sad fuldstsendig stille i et helt kvarter. Det eneste, man h0rte, var vandet, der nu og da skvulpede mod baden. S0en var gra, himlen var gra, skoven rundt om var m0rk. Efterarets guldl0v var dalet ned pa jorden, naturens staerke farver havde trukket sig for vinteren. Alt var gaet over til brunt, gr0nt og grat i forskellige nuancer. Men den fugtige luft gav farveme styrke og dybde og fik dem til at łyse. Ligę netop nu syntes Peddersen, at det var endnu smukkere end alt det grpnne om sommeren.

-    Se, det var nu ikke sa tosset at tage ud at fiske, sagde han.

-    Det forstar sig, sagde Findus.