K10 (5)

28

H.-F. KI.

1919. No. I.

DE NORSKE VIKINGESVERD.

JAN PETERSEN.

hvor spydspidsen er fundet med sverd av D-typen, som efter min me-ning ogsaa tilhorer gde aarhundredes teldre del. Derimot dateres fundet her til ca. 900. Vanskeligere er det derimot at forklare typens alder i JSmtlands lans fornminnesfórenings tidskrift, hvor spydspids som synes at vaere av denne type, dog uten ornering, er fundet med ringspaende med ornamentik fra ca. 900; like underlig er det dog at oksebladet her ogsaa tilhorer en aeldre type med facettert stamme, likesom i tidskriftet for 1915 B. 6 h. 2 en slik spydspids er fundet med skjoldbule som ikke tilhorer aeldste type inden vikingetiden. Dette kan da maaske forklares av at E-typen av spydspidser (R 517) heroppe i Jamtland har holdt sig Isen-gere likesom den nsevnte oksebladtype. Jeg kan derfor ikke finde, at dette eller disse jamtlandske fund kullkaster de saa meget talrikere bevis-grunder for at denne spydspidstype er meget gammel i vikingetiden.

Typen er ellers almindelig ogsaa utenfor Norden, saerlig ostover, saavel i Finland som i Rusland.

Type F (fig. 15).

Faleń er her slankere og laengere; karakteristisk er saerlig den eien-dommelige maate hvorpaa den er ornert med omlopende, awekslende fordypede og opheiede partier, de sidste forsynet med indstripede linjer. Faelles for typen er ogsaa at bladets storste bredde er nederst ved faleń, og at der er forholdsvis brat overgang fra fal til blad, det sidste er des-uten temmelig tyndt; overgangen kan vaere ret og da mere langstrakt, eller indsvunget og da mere brat. Det sidste er det almindeligste. Eksem-plarenes laengde kan veksle meget, fra 30 til 50-60 cm., den sidste laengde har de fleste; typeeksemplaret hos Rygh (R 529) er saaledes ikke egentlig typisk. Overgangen mellem fal og blad kan ogsaa, om end sjeld-nere, vaere avrundet eller ganske kort. Denne type maa vel holdes ute fra type M, som er Iangt yngre, er ubetinget sterkere rygget, har mere skraa, ret overgang i bladets konturlinjer ved faleń, og endelig mangler den ved F-typen karakteristiske ornering.

Av vaaben som forekommer sammen med denne type, skal av sverd saerlig bemerkes M-typen (flere eksemplarer), likesaa L-typen (3 eksemplarer), K-typen, H- og l-typen, den forste saerlig paa Yestlandet. Av okseblad er det saerlig E-typen eller G-typen, i et par tilfaelder D-typen.

Typen er meget talrik og maa derfor antages at ha varet en stund; den begynder rimeligvis alt ved ęde aarhundredes midte og har sandsynligvis levet over aarhundredeskiftet. En antydning hertil gir en spydspids fra

29

Linga graffalt i Sódermanland *. Her er spydspids av overgangstypen mellem F-typen og I-typen, datert sikkert til 900-tallets forste halvdel. Det samme kjendes ogsaa fra Norge (fig. 16).

Type G (fig. 1 7 — 1 8).

Kort tyk fal, som i almindelighet fortsaettes et litet stykke paa bladet. Dette er bredt nedentil; overgangen fra fal til blad dannes mest ved rette, sjeldnere avrundede linjer. Bladet temmelig flatt.

Av sverd som forekommer sammen med spydspidser av denne type, skal naevnes R- og S-typen, dernsest 7 eksemplarer av Q-typen, 2 av \-typen, 1 av X-typen og 1 av Af-typen; av okseblad er det svsert faa, 1 av L-, 1 av M- og 1 sterkt utviklet E-type.

Man skulde ha trodd at spydspidser av denne type var meget gamie, beslegtet med R 519 med det ophoiede parti nederst paa bladet og bladet meget bredt og med storste bredde nedentilDette kan dog ikke vsere tilfseldet paa grund av disse typers rent forskjellige kronologiske stilling.

Sverdene tilhorer de aller yngste av vikingetidens typer, som Q- og jE-typen; oksebladene av L- og M-typen maa likeledes regnes til de yngste. Det er derfor al sandsynlighet for at denne sydspidstype horer til iode aarh., helst dettes sidste halvdel, og gaar helt ned i ute aarh. lii dette aarhundredes forste halvdel regnes fire spydspidser av denne type at vsere av M. Ebert Typen er, av og til, saerlig dog i de svenske og baltiske eksemplarer, ornert med solvbeslag⁴. I Norge har vi R 531 fra Alvso i Nesna, Nordl., hvor ornamentiken dog bare bestaar i baandfletninger og ellers rent geometrisk. Tydelig beslegtet er dog ogsaa typen med C 15917 av D-typen; det synes ved dette eksemplar som de utstaaende vinger bare er en reminiscens fra den aeldre type.

Type H (fig. 1 9).

Ganske faa eksemplarer. Kjendetegnes ved en fortykket knoputvidelse overst paa faleń like for eller ved overgangen til bladet. Ligner ellers forrige type, om end faleń oftest er litt laengere og overgangen mere ind-

3°

JAN PETERSEN.

H.-F. KI.

I9I9. No. I.    DE NORSKE VIKINGESVERD.    31

svunget. Fundet sammen med okseblad av K-typen, skulde tilhore omtrent samme tid som forrige type.

Type I (fig. 20).

Lang fal og Iangt slankt blad, hoit rygget. Overgangen fra fal til blad avrundet, jevn. Paa faleń er der en rsekke helt gjennemgaaende nagler av bronse, almindelig ca. u, antallet kan naa helt op i 15. Oftest er naglene- bortę og bare hullene paa faleń viser typen. Paa et par eksemplarer er der taet stripeornering med indlaegning av bronse eller solv, et par er som for naevnt blandingsformer mellem type F og type I *. Et andet T 6236 fra Forset, Melhus S. T. har bredt blad som foregaaende type, taette solvstriper paa faleń, men 4 gjennemgaaende nagler. Likesaa skal vi merke os C 4423 fra 0vre Hov, Gran, Krist. av C-typen, men istedenfor vinger fastsittende jernnagler paa faleń, muligens ogsaa her en blandingsform. 2 av spydspidsene av I-typen er ganske smaa, bare 30 cm. 1.

Disse spydspidser er fundet sammen med sverd av O-Typen, Q-typen, L-typen, S-typen, I-typen, Y-typen og V-typen. Oksebladene er av H-, K-typen, ogsaa E-typen, skjoldbulene er lave, ranglene unge.

Likesom tilfseldet er ellers med de slanke hoitryggede spydspidser, er ogsaa denne fra yngre vikingetid. Men den horer til de aeldre av iode aarhundredes slanke spydspidsformer. Den begynder sandsynligvis omtr. ved 900; herpaa tyder sverd av L- og I-typen og blandingsformene med F-typen (eventuelt C-typen) av spydspidser. Typen tilhorer da sandsynlig-vis forste halvdel av iode aarh. Den er ikke saa talrik at der er nogen grund til at tiltro den nogen saerlig lang levetid.

K-typen (fig. 21—22).

Under denne type sammenfattes en raekke slanke, lange, hoitryggede spydspidser, med slank, lang fal, hvor overgangen mellem fal og blad i almindelighet ikke er saa langstrakt og saa avrundet som ved forrige type, og hvor der mangler denne types nagler. Overgangen mellem fal og blad dannes her ved mere korte, rette linjer, kan ogsaa vaere indsvungne, eller mere skraa langstrakte.

Almindeligst er den gruppe som reprassenteres av R 532, hvor der ofte er ornert indlaegning paa faleń, og overgangen kan vaere temmelig

ig. 16.	Bruhaugen,	Vik	•vn *!■,.
17-	Tingelstad,	Brandbu, Krist. ^1 2 3/,-
ig. 18.	Ulven, 0.	Aker,	Akershus. ^2/5.

¹ Foruten det for nrevnte fig. 16: B 1208 tra ■»Bruhaugen<t, Vik X. B. ogsaa i tundet T 5982 ff. fra Jysstad, Burseskogn S. T. Saaledes ogsaa det under type F nasvnte sverd fra Linga fra begyndelsen av rode aarh.

1

Fornyannen 1912 s. 23 lig. 4.

2

- Montelius hentWer da ogsaa denne type til 7de periode ^Kulturgescliichte Schwedens, sidste utgave s. 230 fig. 364\ mens 1. [. Arne (Grattiiltet vid \ endel s. 59; henforer den til tidlig yikingetid (gde aarh.).

3

Lanzenspitzen mit silberplettierter Tiille. Ualtische Studien 1914 s. 126 11.

■* 1 det hele er der antydninger til at typen saerlig er ostlig; herpaa tyder muligens ogsaa den palmetlignende prydelse paa den for neernte spydspids tra \ endel.