dk (80)

dk (80)



eks.: Jeg k0bte en plade, _da jeg var i Arhus i gir. (en gang) Da jeg kom hjem, h0.rte jeg pladen. (Sn gang)

Han k0bte altid en plade, nar han var i Arhus. (hver gang) Nar han kom hjem, h0rte han pladen. (hver gang)

eks.: Vi havde fest i l0rdags. Da vi var fsrdige med at danse, ryddede vi op.

(Vi var fsrdige pa samme tid)

Folk gik ikke i seng med det samme. De gik i seng, nar de blev trstte.

(De blev trstte pi forskellige tidspunkter)

prssens

Da og nar bruges pa samme mlde i prssens som i imperfektum, men nar er dog det mest almindelige i prssens.

eks.: Jeg gar i seng, nar jeg er s0vnig.

Jeg k0ber altid en plade, nar jeg er i Arhus.

Da bruges kun om sakaldt historisk prssens, dvs. prssens brugt som imperfektum.

eks.: Jeg k0rte til Roskilde i gar. Da jeg kommer til

Domkirken, l0ber der pludselig en kat ud foran bilen.

futurum

I futurum bruges nar, hvad enten det er en eller flere gange. eks.: Jeg skal til Arhus, nar jeg far penge.

Lille Peter vil vsre togbetjent, nar han bliver stor. Vi k0rer til Arhus, nar vi fir tid.

Nar De kommer til stationen, skal De dreje til h0jre.


Wyszukiwarka

Podobne podstrony:
dk (128) eks.: Jeg kendte ingen. « Der var ingen, jeg kendte. NBl Der bruges ogsa i forbindelse med
dk (68) plusguamperfektum (aktiv) eks.: Jeg havde spiat maden, da hun kom. Han havde ringet flere ga
dk (101) 10) OM Grundbetydningen er: omkr:ag og kan illustreres ved f0lgende cegning: eks.: Hun har
dk (28) nmsten altid pa -t. eks.: Kogt vand. En vundet fodboldkamp. En ymltet bil. En brugt bil. En
dk (56) b)    Prasens bruges ogsa om det gentagne og generelle. eks.: Nielsen kflrer
dk (83) h2)    s&fremt/ifald eks.: Jeg vil gerne g0re det, safremt/ifald du hjslp
* i Ą 80 , i i H :i i i i iS* LUĆ>, XXVII.cb>o o 3 ero da.u ca Ddud ad so>o ojm vd bub o^r
Rydzanicz (80) łożyska postaci vartości ysk, jak da kon-c złoże-śwnych ił zęba- ć pod-wz
dk (125) ekss (jeg kender ikke Saren) S V A obj. mens Jeg kender ham ikke* S Y obj, A Dette grnlder
dk (13) 2) ARTIKEL a) UBESTEMT ARTIKEL (en, et) Den ubestemte artikel bruges kun i singularis og kun
dk (37) f 1) fremhaevelse af subjektet. eks.: Hun har selv skrevet brevet. (Der var ingen, der hjalp
dk (41) 7) UBESTEMTE PRONOMINER a) man, en, ens:    er generaliserer.de pronominer. m
dk (70) MODALYERBER Modalverberne er en lilie gruppe af verber, som adskiller sig fra de andre ver
dk (84) eks.: Han gik videre, som om der ikke var sket noget. ligesom eks.: Han klippede sit overska

więcej podobnych podstron