K31 (4)

1919. No. 1.

DE NORSKE VIK1NGESVERD.

113

l'*ig. 93- Store-rinstatł. l.oilen. Hel. V';

**g- 94- V. Dolren, Brunlanes, J. L. '/•>. Fig. 95. Nedre Storę-V'ar, Stokke.

kan i saa henseende sammenstilles med de to for naevnte sverd fra Opdal (T 22ii og C 7122).

10) C 2323. Tveegget sverd, Fonbaek, Ullensaker, Akh.

Her er overhjalt bare 1 stykke, en firsidet klods. Sverdet er ind-

komniet med yngre saker, okseblad fra rode aarh., dob-belte ovaIe spaender fra samme tid. Sakene er imid-lertid fra sammenblandede fund og gir ingen sikker da-tering.

11) C 8631. Enegget sverd, Kleppen, Vaage, Krist.

Orerhjalt ett stykke. Orersiden gaar op i bue paa midten, antyder saa-ledes slegtskap med K-typen.

12) C 3190. Treegget sverd, N. Hen, Aadalen, Busk.

Overhja!t ett stykke, ganske litet, kunde betragtes som sammenhaengende med X-tvpen, men en »rangle« av aeldre form i fundet gjor det sandsynlig at sverdet har sammenhaeng med K-typen.

V. 9de aarhundredes sidste halvdel.

Type L (fig. 94-95).

Hjaltene krummet efter bele sin laengde, krumningen sterkere end red nogen anden type. Hjaltene er temmelig jernbrede, arrundet i endene, svakt avsmalnende, ganske lave llate sider. Knappen er tredelt, gaar lioit op paa midten, hvor den kan vaere noksaa spids, indsrungne sidestykker, tydelig utviklet av oprindelige dyrehoder. Hjalter og knap er, hvor de er saapas godt bevaret, belagt ined forholdsvis tykke solrplater forsynt med indgraverte ornamenter tildels i niello. Knappens hoide kan bli like til 4,5 cm.; haandfanget (»meć)alkafli*) er derimot ganske litet, ikke

}■ I- Va °ver 8,4 cm., flere ganger under 8 cm. Paa flere av haandtakene er der »rćttrim« bestaaende av et bredt flatt baand av bronse eller solv, i sidste tilfaelde forsynet med samme slags ornamenter som selrplatene paa hjaltene.

Av denne type kjender jeg 14 eksemplarer. Alle klinger er tre-eggede, flere er damascerede, indskrift har jeg derimot ikke kunnet finde paa disse sverdklinger. Eksemplarene er folgende:

C 5047. V. Dolven, Brunlanes, J. L. (avb. Ab. 1869 pl. V 26 og R 5°5>-

C 12415. Nes, Hedrum, J. L.

Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. KI. 1919. No. 1.    8

H.-h. KI.

C 13680. Hverdai, Sande, J. L.

C 14286. Nedre Store-Var, Stokke, J. L. (fig. 95).

C 16477. Grenneberg, Tjolling, J. E. (avb. Ab. 1891 II 9I.

Top. ark. Ve, Tveid, L. M.

Ikke kat. Stav. mus. Aakre, Kopervik, Star.

B 6213. Saere, Voss, S. B.

B 6254. Aarberg, Indre Holmedal, N. B.

B 4592. Erebo, Gloppen, N. B.

T 8257. Hovin, Sundalen, Romsd. (arb. 1 rdhj., VSS. 1907 nr. 9 s. 23 fig. 10 og Ab. 1909 s. 94 fig- 18).

T 4485. Bjerkan, Nedre Stjordalen, N. T.

T 566. Sundnes, Inderoen, N. T.

T 6028. V. Stenrik, Stjordalen, N. T. (arb. fig. 97 a).

Som man ser, er typen ubetinget en kysttype, som er saerlig talrik repraesentert paa Vestfold. Der findes desuten flere srerd som er uten knap eller uten orerhjalt, og som heller ikke synes at ha nogen ornering, men med krummede hjalter. Disse kan som fig. 96 opfattes som en hjemlig utrikling ar de fremmede fine srerd. Jeg har notert mig 2 slike eksemplarer med beraret knap, nemlig:

C 1053 b. Hof, Hed.

C 10662. Braaten, Aamot, Hed.

Som man ser ar det sidste, som er arbildet fig. 96, er dette ganske sikkert et forsok paa efterligning ar de finere srerd med solrplatebelagte hjalter. Det er den hjemlige enklere efterligning ar det fremmede finere indforte, som riser sig i saa mange ar rikingetidens norske srerdtyper og srerd, og som ar Lorange saa ganske er blit orerset.

Det er jo mulighet for at enkelte ar de naernte srerd uten knap eller orerhjalt kan tilhore L-typen, men like godt eller mere sandsynlig kan de tilhore denne hjemlige gruppe: noget andet ralg har ri forelobig ikke. Ar disse er 1 fra Stor-EIredalen (Hed.), 2 fra Kristians amt (Jernaker og Vardal). 3 fra S. B. (Voss og Sreen) og endelig et fra N. T. (Inderoen), Det ene ar srerdene fra Voss (B 2605, Opheim, Vossestranden) har rettrim bestaaende ar en orał, tynd jernring; ellers er klingen her damasceret. Alle disse klinger er ogsaa treeggede.

De raaben som er fundet sammen med srerd ar denne type, er av spydspidser mest F-typen (3 ekspl.), C-typen (1 ekspl.) og I-typen (1 ekspl.). Ar okseblad er det forst og fremst E-typen, et med antydning til D-typen, ellers er det utriklingen fra A—H-typen, i ett eksemplar. 0ksene ar E-

1919. No. I.    DE NORSKE V1KINGESVERD.    115

typen synes tildels at oprise sterk utrikling. Likesaa har ri 2 fund med rangle, det ene med bibeholdt skaft, men ringene rundę, altsaa en orer-gangstype, den anden i fundet C 142868", som i det hele baerer et yngre praeg, ogsaa ar yngre type.

Vi staar da her orerfor en type som opkommer i sidste halrdel ar gde aarh., sandsynlig dettes senere del, men ogsaa orerlerer aarhundredet, saaledes grupperer sig om tiden ca.

900. Paa 9de aarh tyder nemlig spydspidsene ar F-typen og C-typen, likesaa okseblad ar E-typen, som dog, som ri har set, ogsaa findes i tode aarh. 0ksebladet i fundet C 13680 fra Sande maa ogsaa tilhore 9de aarh. Ubetinget yngre er som antydet C 14286 fra Nedre Store-Var, Stokke.

0ksebladet ar E typen er her sterkt utriklet, ranglen er ar ung type og spydspidsen ar l-typen, netop en type som tilhorer forste del ar lode aarh.

I sin arhandling »Urnesgrup-pen« ¹ sammenstiller H. Schetelig orna-mentiken paa srerdet T 8257 fra Horin, Sundalen med ornamentiken paa nogen solrbeslag fra Trewhiddle,

Cornwall. som han saetter til begyn-delsen ar lode aarh. Det er tydelig at der er sammenhaeng mellem alle disse srerd ar denne type, og ornamentiken riser da ogsaa sterkt ens-artet praeg. Jeg er imidlertid tilboie- ...    ,    „    .    .    ,    ,    .

lig til fra fundkombinationene at saette

typen i sin helhet litt laengere tilbake end begyndelsen ar lode aarh. Schetelig mener det omtalte srerd er angelsaksisk, og dette finder jeg ogsaa rimelig. Typen er jo ogsaa saerlig utbredt i Yestfold, hror forbin-delsene med resten er saerlig paatagelige. Efter Scheteligs notater fra Bri-tish Museum er der ogsaa her 3—4 srerd ar denne type.

Ogsaa ellers i Norden kjendes denne type, saaledes i Uppland (Uppsala museum) og i Danmark (nr. 2235 i Nationalmuseet), hror dog orer-

1

Ab. 1909 s. 92.