dk (11)

dk (11)



Ord pa -eade har sansne form i singularis og pluralis, men de bruges mest i pluralis.

eks:    mange k0rende, mange gaende, mange handlende (betyder

mange mennesker, som k0rer, gar, handler).

d)

Nogle

substantiver har helt andre

former i pluralis-.

ANDRE

former

eks:

et

0je ■

- to 0jne

en

h0ne - fire h0ns

(vokalskifte)

eks:

et

barn

- to b0rn

en

tand - mange tander

en

ko -

mange k0er

en

hand - to bander

en

fod ■

- to f0dder

en

mand - flere mand

en

ta -

ti taeer

en

nat - tre natter

en

gas •

- mange gas

en

bog - mange b0ger

en

and -

- fem ander

en

tang - to tanger

en far (fader) - to fadre en mor (moder) - fire m0dre en bror (broder) - fem br0dre en datter - mange d0tre

L£G MIRKĘ TIL F0LGENDE:

a)    Mange substantiver far dobbelt konsonant i pluralis, nar

vokalen er kort.

eks? en butik - to butikker    en kat - mange katte

en sygdom — mange sygdomme en bus — tre busser

b)


I mange substantiver, der ender pa —el og -er, og der tilf0jes -er eller -e i pluralis.


falder —e vsk


;


eks:    et kabel - to kabler

en snabel - to snabler


en sommer - to somre en yinter - mange vintre en finger - tre fingre en 60ster - tre s0stre et teater - flere teatre

8


Wyszukiwarka

Podobne podstrony:
dk (30) SUPERLATIV (darligst, Igngst, bedst) har -e i singularis og pluralis bestemt form. De dirlig
dk (14) Ord, som ender pa -ing, -ełse, -hed, -dom, -tion, -sion har artiklen en. eks:   &n
dk (34) min, din har tre former: min, din ved n-ord. mit, dit ved t-ord. minę, dine i pluralis. eks.
dk (63) io) passiv Kun de verber, der kan tage et objekt, har passiv form. Objektet i den aktive sat
IMAG0597 (2) «-A «-A Ź 0* V 1 RŁWłjl? n^i p&f <0a prości* 11 tybShijAy pa&jLpcje. Ofrfóo
dk (120) 2) HOVEDS£TNINGER Hóvedsatninger har sommetider ligefrem ordstilling og sommetider
dk (129) 1) SUBSTANTIYER Den korteste form af et substantiv kaldes ordets "stamme". Bestem
dk (140) • ac have jeg har jeg havde jeg har haf c f at hedde jeg
dk (25) Pa sanmie madę; morsom, mat, slem, tyk, grim, tom, t0r, dum, trat, flot cg mange
dk (36) den har, der, der, det her, det der, de ner, de der - bruges i talesprog om det nere (her),
6 Det1 d _ 0 ■ ■ - ** 11 p* •■— V »ir .^ą .pĄ ;7( JH Ufaj* Ja .*■ ‘ . . ł-" . , ^ Hi
DSC00886 (2) W u I uli dia iuwiiu 11 .ustawili wyc/erpuiąc ■ ©pisy sbu form napadov/ (Veith, 1965;
20 11 cz 3 PĄ&tynuąd* /).xU06c^c>l ^AJ -ł Ltcfc swwLtupH^ f-^Oper,^ C°^°?łCmVorfv3 We%UUuV r
(fi na *e$tah
35586 Obraz5 (3) ■Z- w^kjwAAOydIpjp ‘ iUz3    1 CA Jiifc s y [dk^Ą. !lmo2 -Ng- pa^Wv
APC 13 08 25 11 1 3d The simple -ing form refers to the present or futurę, e.g. Swimming i

więcej podobnych podstron