dk (16)

dk (16)



b)


Dobbelt konsonant i bestemt form (nźr eks: en kop - koppen    en

en butik - butikken    en

en kat - katten

vokalen er kort), bus — bussen sygdom - sygdommen


c)


Ord pa -el og -er:

eks: et

kabel *

■ kablet

men: en

s0ster - s0steren

en

snabel

- snablen

en

finger - fingeren

et

teater

- teatret

en

vinter - vinteren

en

sommer - sommeren


d)


Dobbelt konsonant + -el:


eks:    en gaffel - gaflen

en kartoffel - kartoflen


en seddel - sedlen en himmel - himlen


PLURA

LIS


Den bestemte artikel i pluralis er -ne (eller -ene) efter ordets pluralis form, bidę ved n-ord og t-ord.


-NE eks:    biler - bilerne

trser - traeerne museer - museerne hznder - hznderne butikker - butikkerne kartofler - kartoflerne


huse - husene borde - bordene teatre - teatrene penge - pengene stole - stolene katte - kattene


“ENE Ord, der jkke har nogen endelse i pluralis far -ene

eks:    b0rn - bprnene    msnd - mzndene

mus - musene    film - filmene

sko - skoene


13


Wyszukiwarka

Podobne podstrony:
dk (27) f) SM& er pluralis af LILLE. eks.: En lilie rnand. To sina msnd. Den lilie mand. De sma
dk (129) 1) SUBSTANTIYER Den korteste form af et substantiv kaldes ordets "stamme". Bestem
dk (12) c)    Dobbe c konsonant -ei bliver til enkelt konsonant + —ler. eks: en gaffe
dk (17) LEG M£RKE a) b) b2) SZNGU- LARIS DEN DET PLURA LIS DE TIL F0LGENDE: Dobbelt konsonant i
dk (26) b2) Er.kelte andre adjektjyęr har altid samme form. eks.: En asdru mand.    E
dk (30) SUPERLATIV (darligst, Igngst, bedst) har -e i singularis og pluralis bestemt form. De dirlig
skanuj0004 (203) 74 Stanisław Dubisz 16.    Wycofywanie się z użycia form D. lmn. rze
dk (105) 12) AF (i forbindelse med passiver) eks.: Bilen blev k0bt af en ung mand. Bogen er skrevet
dk (14) Ord, som ender pa -ing, -ełse, -hed, -dom, -tion, -sion har artiklen en. eks:   &n
dk (19) 4) UBESTEMT ELLER BESTEMT? Den ubestemte artikel bruges, nar en ting er ukendt for den, der
dk (23) II ADJEKTIVER Et adjektiv er et ord, der fortaller noget om substantivet f.eks.:  
dk (24) b2)    efter denne og dette. eks:    Denne yarme
dk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner meget
dk (98) Grundbetydningen er:    foran om sted eks.: Trsek gardinet for! Han hold
2012 12 18 16 28 72 ZESTAWIENIE FORM PRZT TEJ SAMEJ FUNKCJE KRYTERIUM OC®^ ESTETYCZNE   &
Origami serwetki (16) dljgon.ilfy to form utrv ■lUglt- u th fotd dlong 2. Fold botli twiHhirdsi 
16 modemes exige une sślection faite d’abord en fonction du document, de son champ d’influence ś l’ś
16 f Capacite specifique / mAh g-1 Figurę 1. 6 Courbes potentiel en fonction des capacites specifiqu

więcej podobnych podstron