dk (94)

dk (94)



Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning:

om sted

eks.:    Helsing0r ligger ca. 45 km fra K0benhavn.

Han kom direkte fra Paris i morges.

Hvor er du fra?

Hun er ligę kommet hjem fra biografen / fra m0det / fra arbejde osv.

Hun sendce et postkort fra Rom.

om tid

eks.:. Kontoret er abent fra kl. 08.00 om morgenen.

Fra maj er museet abent hele dagen.

Har du set avisen fra i dag / fra i gir / fra i mandags osv. Vi har ferie fra og med den 23. december.

Fra nu af skal jeg vaere flittig.

andre udtryk

eks.:    Brevet er fra skattekontoret.

Jeg skal hilse dig fra Poul.

Han er helt fra den (ude af sig selv)

Jeg kan ikke komme fra det. (Jeg tsenker hele tiden pi det) SOH

A27ERBIUM fra er ogsi et adverbium

eks.:    Det g$r hverken fra eller til. (det er ligemeget)

Du kan trskke renterne fra i skat.

91


Wyszukiwarka

Podobne podstrony:
dk (110) 15)    (I) GENNEM. Grundbetydningen kan illusCreres ved f0lgende tegning: om
dk (100) EFTER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Hunden l0ber efter bilen
dk (95) 5) OVER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Lampen hanger over bord
dk (96) UHDER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Katten sidder under borde
dk (86) FŁEPOSITIONER Grundbetydningen kan illustreres med f0lgende tegning: eks.: £blet ligger i sk
dk (101) 10) OM Grundbetydningen er: omkr:ag og kan illustreres ved f0lgende cegning: eks.: Hun har
dk (103) II) MED Grundbetydningen er: i selskab - sanunen, ikke alene. om sted eks.: Hun gar tic cur
dk (89) 2) PA Grundbecydningen kan ilłustreres med folgende tesning: W eks.: Vasen star oa hordet. o
dk (97) 7) VED Grundbetydningen er:    i narheden af - ikke langt fra. om sted eks.:
dk (106) 13) AD Grundbetydningen er: langs med noget. om sted eks.: Vandet l0b ned ad vasggen. Han g
dk (98) Grundbetydningen er:    foran om sted eks.: Trsek gardinet for! Han hold
dk (62) b) Men futurum kan ogsa dannes ved at bruge skal + infinitiy, f.eks.: skal bes0ge, skal hent
dk (20) LEG M£RKE TIL F0LGENDE: Den bestemte artikel bruges ogsa, hvis bade den, der taler og den, d
dk (34) min, din har tre former: min, din ved n-ord. mit, dit ved t-ord. minę, dine i pluralis. eks.
dk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner meget
dk (46) L2G M£RKE TIL F0LGENDE; som har ogsa en anden funktion, nemlig i sammenligninger. eks.: Sole
dk (12) c)    Dobbe c konsonant -ei bliver til enkelt konsonant + —ler. eks: en gaffe
dk (23) II ADJEKTIVER Et adjektiv er et ord, der fortaller noget om substantivet f.eks.:  
dk (50) Der er 2 mader at sige priser pa. PRISER eks:    7,5o 7,5o syv kroner og halv

więcej podobnych podstron