dk (94)
Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning:
om sted
eks.: Helsing0r ligger ca. 45 km fra K0benhavn.
Han kom direkte fra Paris i morges.
Hvor er du fra?
Hun er ligę kommet hjem fra biografen / fra m0det / fra arbejde osv.
Hun sendce et postkort fra Rom.
om tid
eks.:. Kontoret er abent fra kl. 08.00 om morgenen.
Fra maj er museet abent hele dagen.
Har du set avisen fra i dag / fra i gir / fra i mandags osv. Vi har ferie fra og med den 23. december.
Fra nu af skal jeg vaere flittig.
andre udtryk
eks.: Brevet er fra skattekontoret.
Jeg skal hilse dig fra Poul.
Han er helt fra den (ude af sig selv)
Jeg kan ikke komme fra det. (Jeg tsenker hele tiden pi det) SOH
A27ERBIUM fra er ogsi et adverbium
eks.: Det g$r hverken fra eller til. (det er ligemeget)
Du kan trskke renterne fra i skat.
91
Wyszukiwarka
Podobne podstrony:
dk (110) 15) (I) GENNEM. Grundbetydningen kan illusCreres ved f0lgende tegning: omdk (100) EFTER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Hunden l0ber efter bilendk (95) 5) OVER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Lampen hanger over borddk (96) UHDER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Katten sidder under bordedk (86) FŁEPOSITIONER Grundbetydningen kan illustreres med f0lgende tegning: eks.: £blet ligger i skdk (101) 10) OM Grundbetydningen er: omkr:ag og kan illustreres ved f0lgende cegning: eks.: Hun hardk (103) II) MED Grundbetydningen er: i selskab - sanunen, ikke alene. om sted eks.: Hun gar tic curdk (89) 2) PA Grundbecydningen kan ilłustreres med folgende tesning: W eks.: Vasen star oa hordet. odk (97) 7) VED Grundbetydningen er: i narheden af - ikke langt fra. om sted eks.:dk (106) 13) AD Grundbetydningen er: langs med noget. om sted eks.: Vandet l0b ned ad vasggen. Han gdk (98) Grundbetydningen er: foran om sted eks.: Trsek gardinet for! Han holddk (62) b) Men futurum kan ogsa dannes ved at bruge skal + infinitiy, f.eks.: skal bes0ge, skal hentdk (20) LEG M£RKE TIL F0LGENDE: Den bestemte artikel bruges ogsa, hvis bade den, der taler og den, ddk (34) min, din har tre former: min, din ved n-ord. mit, dit ved t-ord. minę, dine i pluralis. eks.dk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner megetdk (46) L2G M£RKE TIL F0LGENDE; som har ogsa en anden funktion, nemlig i sammenligninger. eks.: Soledk (12) c) Dobbe c konsonant -ei bliver til enkelt konsonant + —ler. eks: en gaffedk (23) II ADJEKTIVER Et adjektiv er et ord, der fortaller noget om substantivet f.eks.: dk (50) Der er 2 mader at sige priser pa. PRISER eks: 7,5o 7,5o syv kroner og halvwięcej podobnych podstron