dk (62)

dk (62)



b)


Men futurum kan ogsa dannes ved at bruge skal + infinitiy, f.eks.: skal bes0ge, skal hente, skal lave.

eks.: Jeg skal rejse til London^i morgen?) Vi skal spisę fom fem minut ter.)

£[ aften) skal jeg lave mad.

I disse eksempler har skal ikke tryk. Hvis skal har tryk, betyder satningen en ordre ellar en n0dvendighed.

(se afąnittet om "modalverber")

LEG M£RKE TIL F0LGENDE:

s«csxaasaBKBaaaaa«saaa

a)    Infinitiverne af bevagelsesverberne (at rejse, at k0re, at ga,

NB*

at flyve, at l0be) kan udelades f0r et adverbielt led, der udtrykker geografisk sted, f.eks. til Paris, til fris0ren, pa skattekontoret.

eks.: Jeg skal til Oslo pi s0ndag.

Jeg skal hjem.

Min kone skal til fris0ren pa fredag.

Vi skal hen pa skattekontoret i overmorgen.

Til naste vinter skal han pa session.

HUSK i disse eksempler har skal ikke tryk.

b)    Futurum af at vare kan i en rakke tilfalde vare: at blive HB *

(og betyder sa en andring af tilstanden).

eks.: Jeg er 15 ar, men jeg bliver 16 pa s0ndag.

Han siger, at han bliver fardig i morgen.

Jeg tror, det bliver godt vejr i morgen.

Bliver hun student til sommer?

c)    Futurum af at have kan i en rakke tilfalde vare:    at fa.

NB!

eks.: Jeg har stadig min gamie bil, jeg far f0rst den nye i morgen. De siger i radioen, at vi far sne i morgen.

Naste maned far jeg l0nforh0jelse.

59


Wyszukiwarka

Podobne podstrony:
dk (57) b) d3) man kan ogsa bruge:    er i fard med + infinitiy eller:   &n
dk (109) b) Nogle meget almindelige komposita konstrueres ved kombinationen; yerbum (altid infinitiv
dk (100) EFTER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Hunden l0ber efter bilen
dk (110) 15)    (I) GENNEM. Grundbetydningen kan illusCreres ved f0lgende tegning: om
dk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner meget
dk (94) Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: om sted eks.:    Helsi
dk (95) 5) OVER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Lampen hanger over bord
dk (96) UHDER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Katten sidder under borde
Janet Jackson nude paparazzi2 diverse lufthovnes metaldetektorcr. Dct kan vaere lidt sYeert at se, m
dk (117) b4) man kan danne adverbier med: (-e) og ~vis. eks;
dk (128) eks.: Jeg kendte ingen. « Der var ingen, jeg kendte. NBl Der bruges ogsa i forbindelse med
dk (34) min, din har tre former: min, din ved n-ord. mit, dit ved t-ord. minę, dine i pluralis. eks.
dk (86) FŁEPOSITIONER Grundbetydningen kan illustreres med f0lgende tegning: eks.: £blet ligger i sk
dk (89) 2) PA Grundbecydningen kan ilłustreres med folgende tesning: W eks.: Vasen star oa hordet. o
buciki Dtt er nasten som nar vi andrc skal havc nyc sko: Der er for mungo at va*lge imcllcm. Me
Folde ud kort ) 3. Uv den storę blomst ved at folde fire stykker karton og 
dk (103) II) MED Grundbetydningen er: i selskab - sanunen, ikke alene. om sted eks.: Hun gar tic cur
dk (38) frenhzvelse af indirekte objekt: selv stir altid ligę efter objektet. eks.: Hun talte med.Pe

więcej podobnych podstron