dk (117)
b4)
man kan danne adverbier med:
(-e) og ~vis.
eks; lsnąe
forholdsyis
heldigyis
naturligyjs
sandsynligyis lejlighedsvis beklageligyis
dagęyjs ugevis manedsvis
114
Wyszukiwarka
Podobne podstrony:
dk (57) b) d3) man kan ogsa bruge: er i fard med + infinitiy eller: &n
dk (56) b) Prasens bruges ogsa om det gentagne og generelle. eks.: Nielsen kflrer
dk (119) 1) BIS£TNINGER Bisatninger kan ikke stś. alene. Be begynder f,eks. med: at. om. da. mens, e
dk (86) FŁEPOSITIONER Grundbetydningen kan illustreres med f0lgende tegning: eks.: £blet ligger i sk
dk (89) 2) PA Grundbecydningen kan ilłustreres med folgende tesning: W eks.: Vasen star oa hordet. o
WEB undersideiPHONE under... viocnth.dk; Mcroot Har du hart vores nyc podcast? Socn ung kan du gi me
dk (100) EFTER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Hunden l0ber efter bilen
dk (101) 10) OM Grundbetydningen er: omkr:ag og kan illustreres ved f0lgende cegning: eks.: Hun har
dk (106) 13) AD Grundbetydningen er: langs med noget. om sted eks.: Vandet l0b ned ad vasggen. Han g
dk (29) k) Der er nogle FASTE UDTRYK med -ne. eks.: Dybfrosne varer. Faldne. (= so
dk (62) b) Men futurum kan ogsa dannes ved at bruge skal + infinitiy, f.eks.: skal bes0ge, skal hent
dk (79) De 0vrige sp0rgsmal skal besvares med hele beskrivende svar, f.eks. hvem er han? - Han er en
dk (95) 5) OVER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Lampen hanger over bord
dk (96) UHDER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Katten sidder under borde
dk (120) 2) HOVEDS£TNINGER Hóvedsatninger har sommetider ligefrem ordstilling og sommetider
dk (12) c) Dobbe c konsonant -ei bliver til enkelt konsonant + —ler. eks: en gaffe
dk (24) b2) efter denne og dette. eks: Denne yarme
dk (30) SUPERLATIV (darligst, Igngst, bedst) har -e i singularis og pluralis bestemt form. De dirlig
dk (50) Der er 2 mader at sige priser pa. PRISER eks: 7,5o 7,5o syv kroner og halv
więcej podobnych podstron