dk (57)

dk (57)



b)


d3) man kan ogsa bruge:    er i fard med + infinitiy

eller:    er i gang med + infinitiy

eks.: Hr. Hansen er i fard med at małe ktfkkenet.

Fr. Hansen er i gang med at pakke kufferterne.

c)


4) PRJESENS PARTICIPIUM


a)


Prmsens participium (som er ub0jeligt), bruges som verbum i forbindelse med:    komme, have, blive - samt visse bevagelses-

verber.


eks.: Han kom gaende.

Lareren blev stiende.


Han gik gradende ud af stuen.


d)


b)


Prćesens participium bruges ogsi. som ad.jektiy. eks.: En strilende id4.

Der er mange legendę bem pŁ gaden i dag.


c)


Praesens participium bruges ogsi som adyerbium. eks.: Han spillede glimrende til den sidste koncert. Alle kiggede undrende pS. ham.


d)


Prasens participium bruges ogsA som substantiy. eks.: De handlende har altid travlt i december. Mange studerende bor p& kollegier.


5) IMPERFEKTUM


a)


Imperfektum bruger man, nar man skal fortslle, hvad der skete en gang i fortiden.

eks.: Familien Nielsen k0rte en tur i gar.

Vi spiste kl. 6 i gar aftes.

Vi si fjernsyn hver aften sidste soramer.

Dat regnede meget sidste ar.

Flensborg li i Danmark f0r 1864, men nu ligger det i Tysklana Da han kom til Hovedbanegarden, k0bte han en avis.


54


Wyszukiwarka

Podobne podstrony:
dk (62) b) Men futurum kan ogsa dannes ved at bruge skal + infinitiy, f.eks.: skal bes0ge, skal hent
dk (117) b4) man kan danne adverbier med: (-e) og ~vis. eks;
dk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner meget
dk (100) EFTER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Hunden l0ber efter bilen
dk (22) yąrbum og substantiy, der g)    Der er mange fasta udtryk mad FASTE ikka har
dk (82) g) Srsags-bismtninger gl) ford i en bisstning indledt med fordi kan kun sta
dk (86) FŁEPOSITIONER Grundbetydningen kan illustreres med f0lgende tegning: eks.: £blet ligger i sk
dk (89) 2) PA Grundbecydningen kan ilłustreres med folgende tesning: W eks.: Vasen star oa hordet. o
dk (95) 5) OVER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Lampen hanger over bord
dk (96) UHDER Grundbetydningen kan illustreres ved f0lgende tegning: eks.: Katten sidder under borde
dk (80) eks.: Jeg k0bte en plade, _da jeg var i Arhus i gir. (en gang) Da jeg kom hjem, h0.rte jeg p
dk (58) b)    Imperfektum bruges ogsa om noget, som man taznker sig cii, men som ikke
dk (101) 10) OM Grundbetydningen er: omkr:ag og kan illustreres ved f0lgende cegning: eks.: Hun har
dk (41) 7) UBESTEMTE PRONOMINER a) man, en, ens:    er generaliserer.de pronominer. m
dk (59) b)    Ved nogle verber bruger man alcid er. er begyndt, er blevet, er faldet,
dk (67) 11) HJ£LPEVERBER Hjaelpeverber er den lilie gruppe af verbert man bruger til at danne de sam
dk (74) ADVERBIER Der er ikke ret mange rigtige adverbier. Dem man bruger mest er: vel, nok, ofte, t
Hva sier du0039 76 Konsonanter33 0velser med /sl/, /jl/ sl kan man uttale /sl/ eller / Jl/. 10stnors
Folde ud kort 5 2.    Kontroller at kortet kan lukkes helt sammen efler, at dct

więcej podobnych podstron