dk (58)
b) Imperfektum bruges ogsa om noget, som man taznker sig cii,
men som ikke er muligt eller sandt.
eks.: Hvis jeg var dig, gik jeg cii lagę.
Hvis solen skinnede, ville jeg ga en Cur.
c) Hvis man vil vmre h0flig, eller hvis man er lidc usikker,
kan man ogsl bruge imperfektum.
eks.: Du skulle ikke ga i vandec nu - du har ligę spisc. Kunne jeg fa en cigareC?
Vi burdę bes$ge bedscefar pl sdndag.
Var der nogec, jeg kunne hjalpe Dem med?
d) Hvis der er imperfekCum i hovedssCningen, er der nas ten ogsa
alcid imperfekCum i bisaCningen.
eks.: Hun sagde, at hun kom og besflgte os i morgen.
I gir fortalte lilie Per, ac han ville vare brandmand, nar han blev stor.
NB! men hvis der er Cale om nogec generelc eller vedcagec, er der prasens i bisaCningen.
eks.: Han sagde, ac Paris ligger i Frankrig.
Han sagde, ac forrecningerne har IbenC cii kl. 7 og fredagen.
6) PERPaCTDM PARTICIPIHM
Perfektum dannes med har eller er + nerfektnm participitna, Han har spist, Jeg er kommet.
*) De flesCe verber danner perfektum med har.
Jeg har spisc, har spillec fodbold, har sec fjernsyn, har h0rc osv.
55
Wyszukiwarka
Podobne podstrony:
dk (56) b) Prasens bruges ogsa om det gentagne og generelle. eks.: Nielsen kflrerdk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner megetdk (128) eks.: Jeg kendte ingen. « Der var ingen, jeg kendte. NBl Der bruges ogsa i forbindelse meddk (20) LEG M£RKE TIL F0LGENDE: Den bestemte artikel bruges ogsa, hvis bade den, der taler og den, ddk (36) den har, der, der, det her, det der, de ner, de der - bruges i talesprog om det nere (her),dk (46) L2G M£RKE TIL F0LGENDE; som har ogsa en anden funktion, nemlig i sammenligninger. eks.: Soleskanuj0050 (58) c ec^cutr, e skisjbJc.om zę/u esUAChom / <P ru<2. p<zc/ordtx> C* ^ 2 k.dk (42) nogen bruges kun i negacive og sporgende satninger. (Foran substantiver i singularis brugesdk (75) Han skubbede hatten om i nakken. Hun gik hen til vinduet. Det er svmrt at komme frem i trafi58 (2) Tradgards- angel / Kropp x 2 Frópase Frópase som applikation Frópase som43 iApplikationer Monster finns pa sidan 58, mónstret till frópasarna ar detsamma som till de sydda31 (83) 58 Tablice do rozwiązywania trójkątów sferycznych w astronawi-gacj« dzielą sig. w zależności062 063 jeg arbeider / jobber som ... Jeg er laerer / lege / sykepleier.062 063 Jeg arbeider / jobber som ... Jeg er laerer / lege / sykepleier. Jeg gar pa skolen / universdk (84) eks.: Han gik videre, som om der ikke var sket noget. ligesom eks.: Han klippede sit overskadk (106) 13) AD Grundbetydningen er: langs med noget. om sted eks.: Vandet l0b ned ad vasggen. Han gdk (23) II ADJEKTIVER Et adjektiv er et ord, der fortaller noget om substantivet f.eks.: więcej podobnych podstron