dk (42)
nogen bruges kun i negacive og sporgende satninger. (Foran substantiver i singularis bruges nogen kun i forbindelse med abstrakter).
(singularis) (sing. abstrakt) (pluralis) (pluralis)
eks: Jeg har ikke nogen radio.
Har du nogen raening om Chris tiar.ia? Jeg har ikke nogen b0rn.
Har du nogen penge?
b2) noget: nar noget bruges i nagtende satninger, betyder
det "noget overhovedet".
eks: Jeg har ikke noget fjernsyn. (taileligt subst.)
Der er ikke noget sukker. (utslleligt subst.)
noget: i sp0rgende og bekraftende satninger kan noget
kun sta fcran utallelige substantiver, og betyder da en ubestemt mangde.
eks: Er der noget sukker? (utslleligt subst.)
Der ligger noget rent t0j pa bordet, (utslleligt subst.)
b3) nogle: ar pluralis og betyder et ubestemt antal pa mere
end to. Nogle bruges kun i bekraftende satninger.
eks: Jeg rejser om nogle dagę.
Jeg har inviteret nogle ver.ner.
-EG M£RKE TIL F0LGENDE:
Nogen, noget og nogle kan ogsa bruges uden substantiv.
1) nar substantivet er underforstaat.
eks: Har du en kuglepen? “ Nej, jeg har ikke nogen.
Har du mange s0skende? - Nej, jeg har slet ikke nogen. Er der mere sukker? - Nej, der er ikke noget.
39
Wyszukiwarka
Podobne podstrony:
dk (56) b) Prasens bruges ogsa om det gentagne og generelle. eks.: Nielsen kflrerdk (15) b2) Nar der star et eller flere adjektiver foran substantivet, bruges: * den, det eks:  dk (58) b) Imperfektum bruges ogsa om noget, som man taznker sig cii, men som ikkedk (63) io) passiv Kun de verber, der kan tage et objekt, har passiv form. Objektet i den aktive satil2 fofc/Or ■*) i & ‘ ł ■ 7 ■ . - - .,rw-- ^ — C£*Cv fzj.J?,dK w f >.42* *J^&dk T o^t^nf^SL- *Jbiór kt^jdUcl^r. ^^Og^CyyTcmjryc2011 10 27 42 12 Są to reakcje soli Z wodą (woda jako substancja reagująca) H;. s2011 10 27 42 12 Są to reakcje soli Z wodą (woda jako substancja reagująca) H;. s2011 10 27 42 12 Są to reakcje soli Z wodą (woda jako substancja reagująca) H;. sHva sier du0028 54 Konsonanter Ndr /d/ og /1/ kommer rett foran /l/, md du passe pd at du ikke uttalObraz2 (42) Podłoża wylokór-czA. • Są to podłoża z dodatkiem takich substancji, które umożliwiają wdk (13) 2) ARTIKEL a) UBESTEMT ARTIKEL (en, et) Den ubestemte artikel bruges kun i singularis og kundk (11) Ord pa -eade har sansne form i singularis og pluralis, men de bruges mest i pluralis. eks: &dk (124) b) hoyedsatninger Adverbierne komraer altid efter subjekt og verbum. Hvis der er flere verbwięcej podobnych podstron