dk (42)

dk (42)



nogen bruges kun i negacive og sporgende satninger. (Foran substantiver i singularis bruges nogen kun i forbindelse med abstrakter).

(singularis) (sing. abstrakt) (pluralis) (pluralis)


eks:    Jeg har ikke nogen radio.

Har du nogen raening om Chris tiar.ia? Jeg har ikke nogen b0rn.

Har du nogen penge?

b2) noget:    nar noget bruges i nagtende satninger, betyder

det "noget overhovedet".

eks:    Jeg har ikke noget fjernsyn.    (taileligt subst.)

Der er ikke noget sukker.    (utslleligt subst.)

noget:    i sp0rgende og bekraftende satninger kan noget

kun sta fcran utallelige substantiver, og betyder da en ubestemt mangde.

eks:    Er der noget sukker?    (utslleligt subst.)

Der ligger noget rent t0j pa bordet, (utslleligt subst.)

b3) nogle:    ar pluralis og betyder et ubestemt antal pa mere

end to. Nogle bruges kun i bekraftende satninger.

eks:    Jeg rejser om nogle dagę.

Jeg har inviteret nogle ver.ner.

-EG M£RKE TIL F0LGENDE:

Nogen, noget og nogle kan ogsa bruges uden substantiv.

1) nar substantivet er underforstaat.

eks: Har du en kuglepen?    “ Nej, jeg har ikke nogen.

Har du mange s0skende? - Nej, jeg har slet ikke nogen. Er der mere sukker? - Nej, der er ikke noget.

39


Wyszukiwarka

Podobne podstrony:
dk (56) b)    Prasens bruges ogsa om det gentagne og generelle. eks.: Nielsen kflrer
dk (15) b2) Nar der star et eller flere adjektiver foran substantivet, bruges: * den, det eks:  
dk (58) b)    Imperfektum bruges ogsa om noget, som man taznker sig cii, men som ikke
dk (63) io) passiv Kun de verber, der kan tage et objekt, har passiv form. Objektet i den aktive sat
il2 fofc/Or ■*) i & ‘ ł ■ 7 ■ . - - .,rw-- ^    — C£*Cv fzj.J?,dK w f >.42* *
J^&dk T o^t^nf^SL- *Jbiór kt^jdUcl^r. ^^Og^CyyTcmjryc
2011 10 27 42 12 Są to reakcje soli Z wodą (woda jako substancja reagująca) H;.    s
2011 10 27 42 12 Są to reakcje soli Z wodą (woda jako substancja reagująca) H;.    s
2011 10 27 42 12 Są to reakcje soli Z wodą (woda jako substancja reagująca) H;.    s
Hva sier du0028 54 Konsonanter Ndr /d/ og /1/ kommer rett foran /l/, md du passe pd at du ikke uttal
Obraz2 (42) Podłoża wylokór-czA. • Są to podłoża z dodatkiem takich substancji, które umożliwiają w
dk (13) 2) ARTIKEL a) UBESTEMT ARTIKEL (en, et) Den ubestemte artikel bruges kun i singularis og kun
dk (11) Ord pa -eade har sansne form i singularis og pluralis, men de bruges mest i pluralis. eks: &
dk (124) b) hoyedsatninger Adverbierne komraer altid efter subjekt og verbum. Hvis der er flere verb

więcej podobnych podstron