dk (74)

dk (74)



ADVERBIER

Der er ikke ret mange rigtige adverbier. Dem man bruger mest er: vel, nok, ofte, tit, her, der, da, dog, si, jo, nemliggerne, netop, ikke. aldrig, altid, nappe, kun, ganske.

ud,

herud,

derud

ind,

herind,

derind

*

a

Ol

herop,

derop

ned,

herned,

derned

over, herover, derover

hjem.

, herhjem, derhiem

om,

herom,

derom

hen,

herhen,

derhen

frem

de sidste 9 adverbier har en lang og en kort form.

ud

ude

over

-

ovre

herud

-

heruae

herover

-

herovre

derud

derude

derover

-

9

derovre

ind

inde

hjem

-

hjemme

herind

-

herinde

herhj em

herhj emme

derind

-•

derinde

derhjem

-

derhj emme

op

-

oppe

om

-

omme

herop

-

heroppe

herom

-

herommne

derop

-

deroppe

derom

-

der omme

ned

nede

hen

henne

herned

-

hernede

herhen

-

herhenne

derned

-

dernede

derhen

-

derhenne

frem

fr piran p

1) kort form

Den korte form bruger man, nar man taler om nogen eller noget, der bevager sig fra et sted til et andet.

eks:    Peter gar ud og leger.

Hannę l0ber ind i stuen.

Katten Springer 0£ pa bordet.

Koppen faldt ned pa gulvet.

Han gir over gaden.

Jeg k0rer altid med bussen hjem.


Wyszukiwarka

Podobne podstrony:
dk (125) ekss (jeg kender ikke Saren) S V A obj. mens Jeg kender ham ikke* S Y obj, A Dette grnlder
dk (121) inyersion 1)    I sporgsm&l er der nasten altid inyersion* eks :  &
dk (64) Situation Vindueme er pudset, (Yindueme er rene,) Bilen er brugt, (Bilen er ikke
dk (97) 7) VED Grundbetydningen er:    i narheden af - ikke langt fra. om sted eks.:
dk (10) I SUBSTANTIVER Substantiver er navne pa konkrete eller abstrakte ting (eks:   
dk (67) 11) HJ£LPEVERBER Hjaelpeverber er den lilie gruppe af verbert man bruger til at danne de sam
dk (70) MODALYERBER Modalverberne er en lilie gruppe af verber, som adskiller sig fra de andre ver
74 (197) DER AELTESTE DER JUDEN IN LlTZMANN^^pT.Abmeldung Familienname    ...........
Hva sier du0053 104Blanding av: ikke, vel, nok, da, sikkert,jo Dette er bare noen f& eksempler s
3 (2224) anderen Mann mit eincm Armstumpf an der Sum ISencckc stehen sieht, ihm wolil in scinem Schr
dk (123) 3) ADYERBIETS PLADS Adverbier er f.eks.:    altid, aldrig, sommetider, tit,
dk (124) b) hoyedsatninger Adverbierne komraer altid efter subjekt og verbum. Hvis der er flere verb
dk (22) yąrbum og substantiy, der g)    Der er mange fasta udtryk mad FASTE ikka har
dk (103) II) MED Grundbetydningen er: i selskab - sanunen, ikke alene. om sted eks.: Hun gar tic cur
dk (112) 3) VERBER Kombinationen verbum + verbum eksisterer ikke. a) Sjmlden er kombinationen: adjek
dk (19) 4) UBESTEMT ELLER BESTEMT? Den ubestemte artikel bruges, nar en ting er ukendt for den, der
dk (23) II ADJEKTIVER Et adjektiv er et ord, der fortaller noget om substantivet f.eks.:  
dk (29) k) Der er nogle FASTE UDTRYK med -ne. eks.: Dybfrosne varer. Faldne.    (= so
dk (50) Der er 2 mader at sige priser pa. PRISER eks:    7,5o 7,5o syv kroner og halv

więcej podobnych podstron