K23 (3)

82

JAN PETERSKN.

1919. No. 1.

DE NORSKE VIKINGESVERD.

83

som alle de ovrige amter tilsammen; ogsaa i Gudbrandsdalen og Valdres. ogsaa de to sverd fra N. B. som

speciel forenkling av naeste type, noget som jeg slet ikke vil ansę for umulig. Det maatte da taenkes at spiralbeiningen var sleifet og bare knotten var blit igjen oppaa overhjalt.

Typen kjendes nu her i landet i 18 eksemplarer. Herav er 10 en-eggede og 7 tveeggede, 1 ubestemt. Det synes saaledes at vaere en hoved-sageiig enegget type. Fordelingen er folgende:

Smaal.	Tveegg.	Enegg. Ubest. I	Tils. I
Akh.	I		I
Hedem.	2		2
Krist.	2	5 ^4	8
N. B.		2	2
N. T.	2		2
Ukj. st.		2	2
	7	IO I	18

Som man ser, eier Kristians amt naesten likesaa niange eksemplarer saerlig findes de paa Hadeland, men 1 forbindelse hermed staar muligens er fra Sctgn. Betragter man type F som en utvikling av type G, er det av betydning at 2 av de 4 sverd av sidstnaevnte type ogsaa er fra Kristians amt. Typen er da vae-sentlig estlig og desuten de tre tren-derske sverd. Den mangler ganske i kystdistriktene helt fra Jarlsberg og Larvik til og med S. T., naar bortsees fra de to Sognesverd. At den ogsaa mangler i Buskerud og Bratsberg amter, kan da mere op-fattes som en tilfaeldighet. 1 hvert fałd er det at merke at 2 av sver-dene av type G er fra Buskerud amt (Sandsvaer og Reken). Utenfor landet kjender jeg bare et eneste eksemplar av denne type: Statens hist. mus. Inv.-nr. 4840 fra Vaster-Gotland. Dens hjalter har form ganske som C 10560 fra S. Aurdal.

Ved fundkombinationene blir vi henvist til at betragte denne type som en aeldre type, vsesentlig herende til 9de aarbundredes ferste halvdel. Vi betragter her bare de fund som er helt sikre. Av spydspidser er der ingen som findes i sikre fund. Av ekseblad er det derimot 4 eksemplarer av mellemform mellem type A og type H (sl. fig. 70 c), med svaert skafthul-parti, men hvor eggene ikke er saa jevnt utsvunget; et ekseblad er av

D-typen. Skjoldbulene er R 564, i et fund hei R 562. Sverdet C 6211 fra Tingelstad, Brandbu er fundet sammen med sverd av C-typen, men C 9171 fra V. Framstad, Gran er fundet med sverd av M-typen. Endelig skal det bemerkes at Nordiska Museet nr. 40892 fra Brennjord i Lesje er fundet med ovale bronsespaender som R 647.

Efter dette materiale skulde typen hovedsagelig tilhere ferste halvdel av 9de aarh. Ilerfor taler sverdet av C-typen, eksebladene, skjoldbulene og de ovale spaender. Det ene fund med sverd av M-typen troekker ned

mm

Fig. 66. Strande, Opdal. S. T.

80    JAN PETERSEN.    H.-F. KI.

I forbindelse med typens saerlig sterke repraesentation i Trendelagen maa vistnok ogsaa sees dens almindelige utbredelse estover. Jeg har i hvert fałd kunnet notere mig 12 eksemplarer fra Sverige uten dermed at ville gjore fordring paa at vaere fuldstaendig; llere eksemplarer var fra Uppland, Gestrikland og Gotland, ogsaa' BohusISn '. Likesaa kjendes typen fra Finland^{1 2}, likesom den ogsaa er avbildet hos Aspelin^{3 4}.

Ogsaa i Nationalmuseet i Kjobenharn har jeg set et eksemplar. Endelig er sverd-knappen av denne type paa et av sverdene fra gravpladsen paa Kilnrainham ved Dublin, hvor ogsaa det pragtfulde sverd av D typen blev fundet⁴; her har imidlertid hjaltene belaeg av en art som kjendes fra norske sverd av H-typen. Det er da rimelig at dette likesom det naevnte sverd av D-typen er at betragte som nordisk, at vi her har en vikingegravplads for os.

Type F (fig. 67—69).

Atter igjen en enkel, tarveiig type. Den kjendetegnes ved at der som knap er anvendt en kort, bred knot av jern med firsidet snit (sl. R 493), en enkelt gang segmentformet (fig 68), et par ganger fler-kantet (som C 10560 fra Bagnsmoen, S. Aurdal, Valdres), med kanter istedenfor bue (fig. 69) Hjaltenes snit er oftest ovalt, tvert avskaaret i begge ender som typen M, kan dog ogsaa ha spidst ovalt snit som de to foregaaende typer. De er i det hele altsaa enkle og uten metalbelseg. Saa enkle er de med hensyn til knappen at det ser ut som det simpelthen er et sverd av en anden type som har mistet sin knap og igjen er blit forsynt med en slik enkel

1919. No. I.    DE NORSKE VIK1NGESVERD.    Ol

knot. Dette har ganske sikkert vaeret tilfaeldet ved sverdet B 6295 a fra Saude, Fortun s. Lyster, Sogn (fig. 70 a), som maa opfattes som B-typen som har mistet sin knap, som saa er blit erstattet med denne lilie lave knot.

l‘'ig. A. C 1415. Skjrerum, Lardal, J. L. '/a-

Men ellers skulde jeg tro det har vaeret en virkelig type, igjen en forenkling, og hvis oprindelse maa sekes i en aeldre type, enten likesom ved type A, i folkevandringstidens sverdhjalter i almindelighet med deres smalę lave knap, — antydning til tredeling findes jo ved fiere av sverdene ved knappens ytre omrids (sl. T 2963: Hammer, Grong) — eller ved en Vid.-Sel.sk. Skrifter. II. H.-F. KI. 1919. No. r.    (i

1

Se Montelius: Srenska lornsaker 500 fra Hohuslan; samme srerd Hohuslanska forn-saker s. 159 lig. 120 a—c og Manadsblad 1903—05 s. 461 lig. 375, O. Frbdin:    Ett

graflalt Iran den yngre jarnalilern vid Ostveda i Hedesunda socken. Gestrikland. hvor syerdet som i Norge er fundet med spydspids av min E-type. Se endelig det for nrernte hos Salin: Thierornainentik s. 104 lig. 261 fra Uppland.

2

- Se Fińska fomminnesfbreningens lidskr. VI s. 88 og XIII s. 54 planche¹.

3

   Anti(|uitees nr. 1628 s. 302.

4

   1’roceedings of the Uoyal Irish Aeademy. Yoluine XXVIII Section C No. 5 pl. IV lig. 4.