88595 K28 (4)

H.-F. KI.

JAN PETERSE.Y

1919. No. 1.

lOI

-TOO

paa Vestlandet, levet videre i aarhundredets sidste halvdel, om end mindre talrik, og findes ogsaa i iode aarh. i hvert fałd til dettes midte. De yngre av disse sverd er da samtidig med I-typen, som er en saerutvikling direkte av H-typen.

Denne type er ingenlunde indskraenket til vort land alene. Sserlig i Sverige er der masser av sverd av H-typen, vistnok ogsaa lier den tal-rikste av typene. Baade i Bjórkofundene og paa Gotland¹ er der en hel del av dem. Likesaa kjendes den fra Gestrikland², fra Smaland³, fra Jamt-land⁴, hvor sverdet er rygget og er fundet samraen med spydspids av E-typen. Efter Arnes datering av spydspidsen av samme type i Vendelgraf VIII til iode aarh. daterer Hallstróm ogsaa dette jaemtlandske fund til samme tid. Som jeg for har forsekt at vise, er denne Arnes datering ikke ^r'gh'g, og sverdets ryggede hjalter gjer det ogsaa rimeiig at henfore det til gde aarh.s ferste halvdel. En anden sak er det derimot med sverdet fra Linga i Sódermanland ⁵. Dette sverd er uten rygger paa hjaltene og er fundet sammen med en spydspids av overgangstypen mellem F og H og sattes ved hjaelp av andre daterbare saker til begyndelsen av iode aarh. Heri er jeg ganske enig for dette sverds vedkommende.

For0vrig viser det svenske materiale i flere henseender overensstem-melse med det norske. I Lunds museum har^ jeg saaiedes paatruffet et sveid med perlet baand mellem knap og overhjalt, forevrig ogsaa med eiendommelig simpel vettrim. Dette sverd er fundet sammen med okse-blad av C-type; sverdet har ogsaa svaere ryggede hjalter. Det er alt naevnt at vi fra Uppland har et sverd med jernbeile istedenfor knap som T 1441 fra Melhus. Likesaa er der likhet i metaibelaegget; vi har det samme rute-menster og brede vertikale baand med awekslende metal.

Laengere ostover kjendes typen ogsaa, saaiedes fra Finland¹¹, likesaa hos Aspelin', i Rusland^H. Derimot er typen ytterst sjelden i Damnark; jeg har i Nationaimuseet bare notert 1 sverd av denne type, og det var fra Ukj. st.

¹    Se Manadsldad 1897 s. 69 lig. 36.

²    C. t. Wiberg i Svenska fornminnesfureningens tidskrlft U s. 23 og Formannen 1909 s. 297 fig. 78.

³    Montelius: Kulturgeschichte Schu edens s. 263 fig. 423.

⁴    Jamtlands tornminnesforenings tidskritt 1 9 1 a b. 5 h. 3 s. 125, fig. 21 eneggeP: llall-strom: Fjallbygdemes jarnUlder.

° Formannen igta s. 23 fig. 3: II. Schnittger: Nagra undersbkningar a l.inga graflalt i Sódermanland.

⁶ Fińska fornminnesfureningens tidskritt XII s. 153.

' Anti(|uitees s. 268 nr. 1333.

³ Materiaux a servir a 1’archćologie ile la Russie 20 p. XIX r og 28 s. 69.

DE NORSKE V1KINGESVERD.

Paa de brittiske eer er der fundet enkelte sverd av denne type; efter Gustafsons og Scheteligs notater skal der vaere 2 eksemplarer i Dublins museum¹, likesaa i Edinburgs museum (ifelge Scheteiig) Et sverd med »vettrim« av bronse i form av krans av dyrehoder er i Edinburgs museum fra Ronsay, Orkney; det er altsaa ganske som sverdet fra Vig paa Ren-nesoy. Fra Islandbridge avbilder Coffey og Armstrong 1 eller kanske vi kan si 2 sverd av denne type². Det ene s\^Tnes at ha vertikale baand, det andet sverd synes derimot naermere at til-hore 1-typen med ornamentik som er mere aimindelig ved yngre typer. At typen ogsaa har vseret anvendt i de frankiske lande, kan de for naevnte 2 UIfberhtsverd tyde paa. Disse er ikke av de aeldste svaere typer; Ulfberht-sverdene skulde jo heiler ikke tilhere aeldre tid av vikingetiden. Det er et ganske eiendommelig og bemerkelses-vaerdig traek dette, at de aeldste sverd av denne type gjer mest hjemlig ind-tryk. Man kan vel heiler ikke andet end kalde dette for en hjemlig type, selv om enkelte av klingene vel maa vaere utlandsk fabrikat.

Type 1 (fig. 86 - 87).

Skjont denne type i tid begynder senere end de naermest felgende typer, tages den allikevel med her, da den staar i saadant direkte slegtskap til type H;

det kan ofte vaere vanskelig at avgjere hvilken av disse typer et sverd til-herer.

Knappen er her tresidet som ved foregaaende type, hjaltene har spidst ovalt tversnit, betydelig smalere end foregaaende type, ornamentiken er i sin helhet ensartet med foregaaende typer. Imidlertid faar her hjaltene

102

JAN PETERSEN.

H.-F. KI.

et betydelig slankere prseg, de blir smalere og lavere, knappen bhr der-nsest spidsere, kan tildels faa rent indsvungne linjer, fra toppunktet og ned til overhja!ts endepunkter. Hoidesidene er ganske flate. Knappen er her likesom ved forrige type faestet til overhjalt ved 2 jernnagler.

Mens forrige types overhjalt kunde naa en bredde av 3,6 cm., er denne

types overhja!t ikke bredere	end 2,3	cm., kan vaere saa smalt som
Heiden er i almindelighet 1	cm.
Typen kjendes her i	landet i	16 eksemplarer. Klingen er
undtagelse naer tveegget, likesom der		er to med ubestemte klinger.
delingen er felgende:	Tveeg«j.	Kne^i*. Ubest. 1 ils.
Akh.	2	i 3
Hedem.	2	2
Krist.	I	I
J. L.	I	I
Brb.	I	I
Rmsd.		I I
S. T.	2	2
N. T.	4	i 5 ___i___
	13	I 2 IĆ

For fuldstoendighets skyld opforer jeg ogsaa her de enkelte eksem plarer:

C 1392.	Borhaug, Nes, Akh. (enegget).
C 7101.	Kjelstad, Nes, Akh.
C 18262.	Prestegaarden, Uliensaker, Akh
C 4094.	Kilde, Aamot, Hed.
C 9110.	Strand, EKerum, Hed.
C 3712.	Horgen, Gran, Krist.
C 6461.	Fevang, Sandeherred, J. L.
C 10203.	Mosebo, Hjartdal, Brb.
C 1784-	Sundalen, Rmsd.
T 6293.	Opdal eller 0rlandet, S. T.
T 2119.	Barbu, Orkedalen, S. T.
T 75-	Haug, Verdalen, N. T.
T 436.	Mostadtreen, Frosta, N. T.
T 2791.	Hoaas, Stjerdalen, N. T.
T 3°52-	Valan, Skogn, N. T.
T 3645-	Kolvereid, N. T.

919. No. 1.

DE NORSKE V1KINGESVERD.

103

Denne type synes i motsaetning til forrige type at ha en estlig ut-iredelse. Jeg har i hvert lald ikke fundet den i Bergensamtene eller paa 5ydvestlandet. Heller ikke i de indre bygder er den saerlig aimindelig; Kristians amt er der bare 1 eksemplar fra Gran, i Buskeruds amt fore-:ommer den ikke, men i Telemarken med 1 eksemplar. Dels har vi typen Hedemarkens amt (ikke paa selve Hedemarken), Romerike og Hadeland >g dels i Trendelagen, saerlig ndtrendelagen. Antallet er midlertid ikke endnu saa stort it man i detaljene kan bygge loget paa det. Forelebig er iet mest bemerkelsesraerdige it det er en utpraeget estlig og ;rendersk type.

Damasceringforekommer paa et par eksemplarer, men ind-skrifter kjender jeg ikke. En av de damascerede klinger er ganske enestaaende ved ettyndt messingbelaeg (C 4094. Kilde,

Aamot) saerlig everst paa klin-gen. Noget lignende kjender jeg bare paa en spydspids i Bergens Museum, som professor Scheteiig har gjort mig opmerk-som paa, og som han mener har guldbelaeg (B 1903: 29 I,

Furę, Opstryn s. Stryn N. B ).

Ellers er belaegget paa hjaltene her i almindelighet selv, men bronse forekommer dog ogsaa.

Selvstripene er paa et eksemplar fra Trendelagen grenede (T 6293)‘; her findes ogsaa paa et eksemplar belaeg paa over- og underside av underhjalt og underside av overhjalt. Saerlig eiendommelig er sverdet C 7101 fra Kjelstad, Nes. Akh. (fig. 881, hvor underhjalt er usedvanlig langt:    14,6

cm. og av en ganske anden type, nemlig Y-typen, paanyt et eiendommelig

Fig. 87. Moseba. Hjartdal.

il/cpmnp

hoorlpHea -2 tvner kan sammenblandes.

1 Det samme er tilfeldet med et sverd fra Islandbridge. Irland, som senere skal om-tales.

1

   Se ogsaa Worsaae: Minder om de danske og nordmtendene i England, Skotland og Irland s. 406 fig. 3.

2

   1’roceedings of the Koyai Irish Academy. Yolume XXVIII. Section C no. 5. IMate IV

3

nr. 1 og 2.