K32 (4)

Ii6

JAN PETERSEN.

H -F. KI.

1919. No. 1.

DE NORSKE VIKINGESVERD

117

hjalt mangler, men klingen er damasceret og underhjalt minder sterkt om hjaltene paa L-typen.

Derimot synes sverdet fra Braaten i Aamot at vaere endel yngre. Klingen her har utpraeget smal midtfure. Spydet synes at vaere utpraeget ungt med langt og siankt og hoit rygget blad. Oksebladet er derimot

ikke en saa bestemt utpraeget type. Vi synes dog at maatte saette dette fund til midten av iode aarh.¹.

¹ Interessant er ved ilette fund at foruten sverilet ogsaa ringspantlen synes at raere en eiterligning i jern av <le keltiske bronseringspcender. (Fundet arbildet i sin helhet hos (lustafson: ■ Norges Oldtid'- s. 98 lig. 397'.

Type M (fig. 98-99).

Hjaltene er rette, jevnhoie, av og til dog svakt krummet. Tversnittet er omtrent jevnbredt, oftest ret avskaaret i endene, sjeldnere avrundet. Heidesidene er i almindelighet fiate, kan dog vaere svakt hvaelvet og gjor da et mere fremmed indtryk, er aldrig derimot rygget. Knap findes ikke og synes aldrig at ha eksistert ved denne type. Hjaltene er aldrig ornert, hverken med indridsede linjer eller metalbelaeg. Denne type, soin naest H-typen er den mest almindelige av vikingetide*ns sverd-typer, maa saaledes siges ogsaa at vaere den aller enkleste av dem. Enklere kan ikke godt en sverdtype vsere naar den skal ha to hjalter og mellemkavle.

Der kan findes saertyper inden denne type, bestaaende i de for naevnte svakt boiede hjalter eller hjalter med buede hoidesider.

Det er mulig at disse har faat sine saerformer fra andre, helst fremmede typer med knap. De vil dog her bli tat med blandt det evrige materiale, om de end muligens i almindelighet maa ssettes til et senere tidspunkt.

Jeg kjender nu typen i 198 eksemplarer. Det er mulig at _p._g g8 0vrf Eid,_{vol(li Akh}. _1/a. tallet ikke er neiagtig. Endel av

de sverd som her er henfort til denne type, kan jo muligens here til andre typer, fremmede som kanske ikke engang staar i bevisst sammenhaeng med denne type. Men de eier i hvert fałd alle et saerkjende, at nemlig hjaltene omtrent er jevnhoie, er uten ornering og uten knap.

Fordeiingen er folgende:

	Ti-eegg.	Enegg.	Ubest. Tils.
Smaal.	3		3
Akh.	28	2	i 3^1
Hedem.	25	I	26

na	JAN PETERSKN.		H.-F.K1.
Krist.	22	6	28
Busk.	12	4	l6
J- L.	7		7
Brb.	18	6	24
Ned.	4	2	6
L. M.		I	I
Staw	4		4
S. B.	7	2	9
N. B.	6	2	8
Rmsd.	2	I	3
S. T.	IO		IO
N. T.	7	I	8
Ukj. st.	11	3	H
	166	30 2	198
Som det sees, er dette en utpraeget ostiandsk			type; saerlig paafaldende
er rigdommen i Akershus	amt, men	ogsaa Hedemarken, Kristians, Buskerud
og Bratsberg amter viser	stort antal	. Fattigdommen begynder paa Lister,
og langs hele kysten er	der forholdsris faa sverd		av denne type. Tronde-

lagen felger Vestlandet likesom ved den talrikę H-lype. Klingene er, som man ser, ganske overveiende tveeggede; et par av dem er damascerede; det er dog rene undtagelser; indskrifter har jeg derimot ikke fundet

Vi skal dernaest se paa fundkombinationene. Av spydspidser er det mest F-typen (13 eksemplarer), C-typen findes i ikke fserre end 9 eksemplarer, I-typen i 2 eksemplarer; forevrig er der paalitelige fund hvor spyd-spidser av K-typene findes. Ogsaa A-typen forekommer rigtignok i et fund fra Trondelagen (T 1005 Homo, Grong), med akseblad av C-typen; men i samme fund er ogsaa spydspids av F-typen, saa fundet gjor et litt sammenblandet indtryk. Av okseblad er det forst og fremst E-typen, som jo saa ofte forekommer med spydspidser av F-typen; likesaa er almindelige ekseblad av G-typen ; ogsaa H-typen og yngre K-lignende okseblad findes ogsaa. Av skjoldbuler er det overveiende R 562, litt awekslende i hoide, i vistnok bare et enkelt eksemplar R 564, desuten R 563 i 2, muligens 3 eksemplarer. Endelig kan det bemerkes at vi har 2 yngre rangler og 1 aeldre med yngre boile. 1 ett fund foreligger en enkelt oval bronsespaende som R 647 (C 18586 ff. Markestad, \^rang, Hed.)¹; likesaa har vi i fundet C 4584—94 0ien, N. Fron, Krist. 4 dobbelte ovale sptender og 1 enkelt; vi skulde da her ha for os et overgangsfund mellem gde og

19x9. No. 1.

II9

Fig. 99.

Romerike, Akh. ¹

DE NORSKE V1KINGESVERD.

iode aarh.¹. I to andre fund er der dobbelte ovalc spaender av iode aar-hundredes former. Det ene av disse er imidlertid det straks nedenfor naermere omhandlede fund C 7605 ff. fra Ovri, Eidsvold, Akh., hvor fundet ellers gjor et utpraeget aeldre indtryk. Sammenhaengen synes derfor her at vaere litt tvilsom.

Skal vi nu herav tidfaeste denne type, saa stilles vi likeoverfor et lignende tilfaeide som ved H-typen, at den spaender over et laengere tidsrum. Saa langt tidsrum som H-typen omfatter dog ikke denne type, selv om den er noksaa talrik Men vi maa dog regne med over et halvt aarhundrede, naar vi skal angi den tid da denne simple type blev anvendt i vort land.

Det aller aeldste av de foreliggende fund vil jeg anta C 7605 fra Ovri, Eidsvold for at vaere. Herpaa tyder specielt skjoldbulen, som har hei avsats. Et andet tegn som muligens kan tyde herpaa, er hjaltene, som er saerlig heie og kraftige. Vi maa ved dette teenke paa et av Undset¹ av-bildet sverd forsynt med rem-beslag i form av en trefliket spaende av typen R 672, saaledes sandsynlig fra midten av gde aarh. Efter avbildningen synes nemlig her sverdet at vaere av vor M-type og hjaltene netop hoie og svaere. Imidlertid har vi et andet fund C 5478—79 fra Heamstad, Tingelstad s. Brandbu, Krist., hvor der er en spydspids av E-typen, men sverdets hjalter er spinkle. Dette fund staar dog noksaa isolert, er det eneste hvor spjdspids av E-typen forekommer, saa det staar i en saerstilling.

¹ SI. Rchetelig: Traces osv. s. 18 nr. 2.

1

De nordiske kloyerbladforinede spiender fra yngre jernakler: ( lir a Yidensknbsselskabs 1-orhandlinger for 1891. Xn. 3. IM. 1 fig. 4.