dk (47)
hvem - bruges som relativt pronomen kun i prspositions-forbindelser.
eks: Manden, med hvem jeg talte i gar, hed Petersen.
hvor - henviser til en lokalitet i hovedsmtningen.
eks: * huset, hvor jeg bor, er der mange b0m.
Han kom til en lilie by, hvor han blev i 14 dagę. Jeg kender et sted, hvor der er mange svampe.
hvis er genitiv.
eks: Jeg m0dte en mand, hvis datter jeg har gaet i
skole med. (» jeg har gaet i skole med mandens^ datter).
hyilken - bruges kun i meget gammeldags skriftsprog.
I talesprog erstattes hvilken af som, der, hvad, hvad der, eller ogsa laver man 2 selvstmndige saetninger.
44
Wyszukiwarka
Podobne podstrony:
dk (153) "hvis"(relativt pronomen) .................... ^4® ,,hvor ł ( rela tivt pronomen)Juleklip i karton 00029 Musiknisser De sm5 nisser kan f.cks. bruges som pynt pa juletrćeet. Den enedk (20) LEG M£RKE TIL F0LGENDE: Den bestemte artikel bruges ogsa, hvis bade den, der taler og den, ddk (79) De 0vrige sp0rgsmal skal besvares med hele beskrivende svar, f.eks. hvem er han? - Han er enHva sier du HVA SIER DU? UTTALE0VELSER INORSK Uttaleovelser for hvem? For deg • hvdk (11) Ord pa -eade har sansne form i singularis og pluralis, men de bruges mest i pluralis. eks: &dk (121) inyersion 1) I sporgsm&l er der nasten altid inyersion* eks : &dk (124) b) hoyedsatninger Adverbierne komraer altid efter subjekt og verbum. Hvis der er flere verbdk (125) ekss (jeg kender ikke Saren) S V A obj. mens Jeg kender ham ikke* S Y obj, A Dette grnlderdk (126) XI FORMELT SUBJEKT DET/DER Konstruktioner med det og der som formelt subjekt. 1) a) DET Hvidk (128) eks.: Jeg kendte ingen. « Der var ingen, jeg kendte. NBl Der bruges ogsa i forbindelse meddk (13) 2) ARTIKEL a) UBESTEMT ARTIKEL (en, et) Den ubestemte artikel bruges kun i singularis og kundk (15) b2) Nar der star et eller flere adjektiver foran substantivet, bruges: * den, det eks:  dk (19) 4) UBESTEMT ELLER BESTEMT? Den ubestemte artikel bruges, nar en ting er ukendt for den, derdk (36) den har, der, der, det her, det der, de ner, de der - bruges i talesprog om det nere (her),dk (42) nogen bruges kun i negacive og sporgende satninger. (Foran substantiver i singularis brugesdk (44) meget kan ogsa bruges adyerbielt om en h$j grad. eks.: Han er meget sulten. Det regner megetdk (54) a) UDEN AT al) a2)a3) infi.ni.tiv uden at bruges; i forbindelse med modalverberne (kunne, skdk (56) b) Prasens bruges ogsa om det gentagne og generelle. eks.: Nielsen kflrerwięcej podobnych podstron