K43 (4)

I i. I LKSl-.N.

H.-F. KI.

1919. No. 1.

DE NORSKE VIK]NGESVERD.

l6l

og dernaest den overste dej tredelt. Lignende furer, som antvder skille mellern hjalt og knap, viser C 5386 fra Bryni i Romedal, Hed.'(fig. 126), likesaa C 1604 fra Aakeren i Laardal, Brb., hvor der ogsaa sitter rester av los jerntraad i furen. Det er ellers tydelig at hele type X er opstaat ved en sammem-oksen av hjalt og los knap. Prototypen kan spores i vort materiale. Vi har saaledes et slikt sverd i B 860-62 fra Skeie,

Vangen s. Voss, S. B. (ftg. 128 a) og C 5397 Vestrum, Hedrum, J. L. Med disse eks-emplarer kan ogsaa sammen-stilles N-typen, som delvis mu-ligens kan vaere forbillede for X typen.

Den yngste og alminde-ligste av de to varianter (fig. 124 og R 509) har lavere, tyk-kere og kortere knap, !avere og bredere underhjalt, som til-dels kan naa en betydelig laengde, men ogsaa vaere gan-sKe kort som M-typens f. eks. Tversnittet paa hjaltene er her jevnbredt, avrundet i endene, ikke tvert avskaaret som al-mindelig ved M-typen. Den forste gruppe har overhjalt, som kan naa en laengde av F%. 126. Bryni, Romedal, Hed. </₂. 7,8 cm. og en hoide aV 5,1

cm, den anden gruppe har knap, hvis laengde er mellem 5 og 6,5 cm., hoiden fra 2,7-3,5 cm. Underhjalt reksler i laengde mellem 10,7 og hele 17,7 cm. Hoiden er hos forste gruppe op til 2 cm., hos den anden gruppe like fra 0,7 til 1,4 cm.

Denne type kjender jeg i 49 eksemplarer. Derav er som sagt den sidste av variantene ubetinget den almindeligste. Av forste gruppe er der nemlig bare 9 eksemplarer, altsaa 40 av den anden. Av 47 bestembare klinger er de 45 tveeggede, bare 2 eneggede, begge fra det utpraegede »eneggede« Yestland. Det er:

B 1748. Molster, Voss, S. B.

B 6147. Torblaa, UU-ik, S. B. |avb. B. M. Aarb. 1908 Nr. 3 fig. 12).

Begge har imidlertid eneggede klinger av en egen type, som varierer fra 7de periodes eneggede klinger og C- og H-typens. De to av X-typen er nemlig usedvanlig tynde og samtidig brede. Av de tveeggede klinger har flere dy^rp og smal »blóórefill«, slik som tilfaeldet er med de yngste av vikingetidens sverd. Det er imidlertid ikke her regelen, slik som det er det ved JE typen, at midtfuren er slik. — Paa et par av klingene synes

Fig. 127. Eidnes, l'llensvang, S. 13. Litt over ¹ o.

der at vaere indlagte merker, ikke bokstaver; egentlig damascering har jeg derimot ikke fundet ved sverd av denne type. Endelig kan det be-merkes at 3 av sverdene har »vettrim«, to ganske smalę rundę tener:

C 11301. Hovin, Nes, Hed.

C 5464. Vasrdal, Inderoen, N. T.

og et tredje et bredt baand:

B 878. Eidnes, Ullensvang, S. B. (fig. 127).

Fordeiingen av sverdene er ellers folgende:

Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. KI. ioio. No. 1. U

162			JAN PETERSEN.	H.-F. KI.
			Tveeggede Eneggede Ubestemte	Tilsammen
		Akh.	3	3
		Hedem.	7	7
		Krist.	2	2
		Busk.	2	2
		J. L.	5	5
		Brb.	2	2
		Ned.	3	3
		Stav.	3 ¹	4
		S. B.	4 ²	6
		N. B.	6	6
		S. T.	1	I
		N. T.	5	5
		Ukj. st.	2 1	3
			45 ² 2	49
	Denne	type er	saaledes temmelig jevnt fordelt	over det hele land,
vel	den av	de mere	almindelige typer som viser den	jevneste utbredelse.
Den	aeldre	variant er ikke knyttet til nogen bestemt landsdel, findes baade

paa Ostland og Vestland, derimot er den hittil ikke fundet i Trondelagen.

Vi skal dernaest se paa fundkombinationene for dateringens skyld og samtidig undersoke om der er nogen tidsforskjel i saa henseende at merke mellem de to grupper. Desvaerre er der faa fund av den forste gruppe som byr paa brukelige fundkombinationer. Vi har fundet C 1834 ff. fra Berg i Loiten, hvor der er 2 spydspidser, derav den ene av A-typen, den kan vi her ikke ta hensyn til; den anden er derimot av den eien-dommelige slanke type med lang fal og flatt blad, som vistnok netop er fra ca. 900 eller begyndelsen av iode aarh. Sverdets underhjalt er her forovrig mere av den almindelige type. Oksebladet er naermest av I-typen. I et andet fund fra Hedemarken C 5386 ff. fra Bryni, Romedal er der okseblad av litt tvilsom form. I et tredje fund C 19941 ff- fra Ror, Ringsaker er der okseblad av K-typen. Endelig har vi B 5526 fra Opstryn i Stryn, hvor der er okseblad av lignende type, spydspids, som imidlertid synes litt aeldre, desuten skjoldbule R 565. Alt i alt er der, som vi skal se, overensstemmelse med hovedgruppen, og vi kan ikke av fundkombinationene se nogen utprseget tidsforskjel. Det er mere ad rent typologisk vei at vi slutter os til denne.

Langt bedre materiale har vi da for den anden gruppe med den lilie brede knap og det lave brede underhjalt. Spydspidsene er her vanligvis av K-typen, tildels med dens sserformer, med storste bredde nederst paa

I9I9. No. I. DE NORSKE VIKINGESVERD. !<>3

bladet og med avflatet parti paa blad og overste del av fal. I fundet B 5207 fra Nomeland, Hyllestad er der 2 spydspidser (avb. Gustafson:

Fig. 128. Skeie, Ivvinnherred, S. 13. Ikke luldt \'2-

Norges Oldtid s. 129 fig. 562) med ornert solvbelaeg; ornamentiken horer med til den yngste i vor yikingetid¹. I ett fund (B 5405) Ira Hauge,

¹ Se II. Schetelig: En orientalsk stilimlflydelse paa Olaf tlen helliges tid. Kunst og Kultur b. 1 s. 48 lig. 10.