K33 (4)

120    JAN PETERSEN.    H.-F. KI.

Forovrig mangler de aeldste typer av andre vaaben i disse fund (en undtagelse danner altsaa T 1005 ff., hvor der dog ogsaa findes spyd av F-typen). Skal vi iraidlertid se hvor langt tilbake denne type gaar i al-mindelighet, vil vi forst maatte faeste os ved eksebladene av E-typen og spydspidsene av F-typen. Det var jo de samme som vi herte om under L-typen, og de maa stort set siges at utfylde sidste halvdel av ęde aarh. Det er al rimelighet for at vor type gaar tilbake til de aeldste fund av disse to typer, saerlig paa grund av det storę materiale. Heri stettes vi av det for nsevnte sverd fra de karolingiske miniatyrer med det daterbare rembeslag. Dernaest i det ogsaa for naevnte sverd T 1951 fra Opdal, hvor der utenpaa overhjalt er sat en knap av E-typen som helt daekker hjaltet (fig. 66). Som vi har set, maatte et saa rendyrket eksemplar av E-typen som denne sverdknap tilhorte, saettes til forste halvdel av gde aarh. Dette bidrar da ogsaa til at saette M-typen tilbake. M-typens forste optraeden maa jeg derfor saette til midten av ęde aarh. At typen forovrig mest ut-fylder sidste halvdel av 9de aarh., har vi flere vidnesbyrd om. Foruten okseblad av E-typen og spydspidser av F-typen har vi spydspidsene av C-typen, som jo likeledes tilhorer denne tid, iikesaa eksebladene av G-typen, som dog ogsaa overlever aarhundredeskiftet. Mot aarhundredets slutning peker fremdeles den ene rangle av overgang5typen. Endelig er okseblad av H-typen ogsaa naermest fra denne tid.

Imidlertid har vi likesom ved H-typen flere beviser for at typen har levet over i iode aarh. Vi har forst et fund C 3787 ff. fra Asak, Skedsmo, Akh. hvor spydspidsen har tydelig avflatet parti paa bladet og er av en utpraeget slank ung type. 0ksebladet gjor her ogsaa et rent ungt indtryk, likesom skjoldbulen er lav og stigboilene er unge. Underhjalt er her imidlertid svakt boiet. Likesaa synes fundene C 9580 ff. og 9584 ff. fra By, Loiten, fremkommet ved Nicolaysens gravning, at vaere utpraeget iode aarhundredes fund. Dernaest har vi C 1851 fra Bjaaland, Laardal, hvor dog overhjalt mangler. Videre har vi C 9451 ff. fra Vestgaard, Saude, hvor spydspidsen er av utpraeget D-type og oksebladet likesaa av H—K-type. C 21113 fra Tveit, Kviteseid har ogsaa slankt spyd; likesaa tyder fundet C 17135 fra Landaas, Evje, Ned. paa yngre tid. 0ksebladet er her rigtignok en slags R 561, men eksemplaret gjor allikevel ungt indtryk. Videre B 4564 fra Vatndal, Skaanevik, S. B., hvor oksen synes at vaere av I-typen og spydet av K-typen, til og med av en ung variant. Det er tydelig et iode aarhundredes fund. Vi har dernaest flere fund med spydspidser av I-typen (B 4735, Fitje; B 6037, Sande, Gloppen og C 15935 ff. Gystad, Ullensaker; i det sidste fund gjor hjaltene forovrig et litt fremmed indtryk). Spydspids av K-typen er der endelig i fundet T. 6257—58

1919. No. I.    DE NORSKE VIKINGESVERD.    121

fra Kalstad, Meldalen. Hertil kommer de 2 eksemplarer av de yngre rangler og fund av dobbelte ovale spaender av iode aarhundredes former.

M-typen skulde da begynde ved midten av 9de aarh. og har sand-synligvis fortsat litt ind i iode, da den ved fremmed paavirkning ut-vikler sig videre til Q-typen, en type som naesten blir like saa talrik som M-typen.

Det vilde ikke vaeret urimelig om en slik type som denne kunde vaere av hjemlig oprindelse. Dette tror jeg dog ikke er tilfaeldet. Der er intet forbillede for den her i landet i aeldre tid. Desuten har vi det hos Undset 1. c. avbildede sverd, og endelig er der enkelte eksemplarer, hvis klinger er forsynt med en damascering som sikkert ikke kan antages at vaere av hjemlig oprindelse. Men selvsagt har typen, forst indkommet, med lethet vaeret efterlignet og smidd herhjemme. Det kan ikke vaere tale om at det storę materiale som det her er tale om, kan vaere utenlandsk fabrikat.

Allikevel har jeg ikke kunnet spore typen stort utenfor vort land. Om den end efter Gustafsons notater nok skal findes baade i British Mu-seum og i museet i Dublin, kjender jeg den ikke fra 'fyskland eller de ostligere distrikter. Til trods for at den i Norge er en utpraeget ostlandsk type, kjender jeg den litet i Sverige. 1 Lund har jeg set 1 eksemplar (nr. 13078), likesaa er der i hvert fałd 1 eksemplar i Birkafundene, og dertil har jeg set et i Statens historiska museum fra Dalarne (Inv.-nr. 11097); i Kjobenhavn har jeg ogsaa fundet 1 eksemplar (C 6920) fra Tisso, Holbaek amt, Sjaelland. Meget interessant er det imidlertid at der ogsaa er fundet 1 eksemplar av denne type paa Island. Blandt de sverd som jeg har faat fotograf! av derfra, er nemlig ogsaa et av M-type, hvor underhjalt synes at vaere temmelig langt, saaledes en del utviklet, men ellers sikkert nok av samme type. Museumsdirektor pórdarson har vaeret saa elsk-vaerdig ogsaa at gi mig rids av hjaltenes tversnit, og der kan ingen tvi! vaere. Dette skulde da vaere bevis for at typen i hvert fałd maa ha eksi-stert i slutningen av 9de aarh., aeldre kan ikke godt dette sverd vaere; sandsynligvis er det efter formen fra begyndelsen av iode aarh.

Saertyper.

13) B 6359. Bakke, Hornindalen, N. B.

B 6432. Helgeim, Jolster, N. B. (fig. 100).

Tredelt knap med tildels fortykket midtstykke. Intet nietalbelaeg paa hjaltene. Disse har ryg, tildels indsvunget mellem ryg og kant. Begge sverd har enegget klingę.

Fig. 100. Helgeim, J»lster. \. 11.

122    JAN PETERSEN.    H.-F. KI.

Det ene av disse sverd er fundet alene, det andet med spyd av F-typen og oks av E-typen. Efter denne fundkombination maa det saettes til 2den halvdel av 9de aarh. paa grund av oksebladets utseende, dog heller tidlig i dette tidsrum. Vi maa da ikke se disse eksemplarer i sam-menhaeng med R- og S-typen, men heller med de aeldre eksemplarer med tredelt knap, som saertype 1. Herpaa tyder ogsaa hjaltenes rygger og de eneggede klinger. Man merke sig indsvingningen paa overhjalts hoide-

sider, et traek som minder om enkelte eksemplarer av C-typen. Det per-lede baand mellem knap og hjalt har ogsaa likheter i aeldre typer (C, E, H), De gjor et utpraeget hjemlig indtryk, er ganske like og begge fundet inderst inde i Fjordene, det ene i Nordfjord, det andet i Sondfjord, saaledes ikke langt fra hverandre. Det synes at maatte kunne antages at det er samme mand som har smidd dem, eller at det ene sverd har vaeret direkte monster for det antiet.

14) C 13595. Farmen, Hedrum. Tceegget sverd (fig. 101).

Hjaltene er svakt boiede. Over-hjalt 2 stykker. Knappen tredelt med hoiere midtstykke; sidestykkene be-tegner tydelig dyrehoder. Midtstykket ornert med en roset; alle indlaegnin-ger i solv. Mellem knap og overhjalt er lagt en oval jernring. Overhjaltet er langt likesom knappen, lavt, med avrundede sider, omtrent ovalt tversnit. Underhjalt lignende form. Hverken paa overhjalt eller underhjalt kan der sees ornering. Klingen er dama-scert. Overhjalt er hele 11,3 cm. 1., bare 0,9 cm. hoit. Underhjalt er 13 cm. langt, mens knappen er 3,1 cm. hoi. Klingen er ganske smal, bare 4,8 cm. bred, naesten uten midtfure. Scerdet i sin helhet er ganske let, veier bare 921 gram.

Dette sverd er fundet sammen med okseblad av en type som staaf mellem A- og H-typen, naermest A-typen, likesaa en skjoldbule av overgangs-typen R 562—564. Scerdet maa efter dette dateres temmelig tidlig, helst

1919. No. I.    DE NORSKE VIK1NGESVERD.    I23

til midten av 9de aarh. Rosetten, damasceringen og formen forovrig gjor det rimelig at opfatte det som fremmed.

15) C 3619. Vesteren, Lunner. Tceegget sverd (fig. 102).

Overhjalt ogsaa her 2 stykker; likeledes er hjaltene svakt boiet med spidst ovalt tversnit. Knappen naermest tresidet, hoiest paa midten; den fylder ikke helt overhjalts laengde og er ganske tynd som foregaaende

Fig. 101. Farmen, Hetlrum, J. I..

type. Ocerhjalt er her 9,4 cm. 1. og 0,8 cm. hoit, underhjalt 11,2 cm. I , knappen 2,9 cm. hoi. Klingen er ogsaa her smal, ca. 5 cm. bred, og ganske uten midtfure. Som »vettriin^l fungerer her 2 ganske tynde ovale ringer av samme siag som ringen mellem knap og overhjalt paa forrige sverd.

Dette sverd stammer fra et fund hvor der ogsaa bl. a. er fundet 2 okseblad, spydspids, 2 sakser, 2 dobbelte ovale bronsespaender (R 652) og en rangle. Med Schetelig opfatter jeg dette som dobbeltbegrave!se. Spydspidsen er her imidlertid av C-typen, den ene av saksene er av aeldre type, likesom det ene av eksebladene er av skjegokstypen, rigtignok i en litt degenerert form, som muligens kan holde sig litt laengere ned i tid;