Obraz
3 (128)

Findus satte et langt stykke sn0re fast i traepladen og stoppede det hele ned i en taske.

Han bar tasken ind i kpkkenet og stillede den ved bordet ligę over for Peddersen. Han tog snpren, sprang op pa bordet og ventede pa, at Peddersen ville spprge, hvad det var, han havde i handen.

I lang tid pr0vede Peddersen at ladę, som om han ikke havde lagt maerke til, at katten sad der med poten i vejret og stirrede ham ligę ind i 0jnene. Til sidst kunne han ikke koncentrere sig om at surmule lsengere, sa han sagde, ret irriteret:

- Og hvad er der sa nu?

Findus rakte ham sn0ren og hviskede:

-    Overraskelse!

Peddersen halede snpren ind og fik den udstoppede skalle op pa bordet.

-    Se, du fik bid, rabte Findus.

Peddersen vred munden i et skaevt grin,

men resten af ansigtet sa ligę sa skummelt ud som f0r.

-    Jeg vil ikke fiske, sagde han og blev ved med at glane ud ad vinduet.

Nu er du altsa helt umulig, taenkte Findus. Du er helt VILD med at fiske, hvis bare du kommer op fra den der gamie slagbaenk.

i