52404 K34 (4)

--

____

I2Ó    JAN PETERSEN.    H.-F. KI.

Type N (fig. 103).

Forend jeg gaar over til de typer som helt tilhorer lode aarh., skal jeg forst behandle en liten gruppe paa 7 sverd, som jeg her med forbe-hold forovrig ssetter op som en egen type. Disse syerd er:

c	4"5-	Tveegget sverd	Nordby, Fet, Akh.
c	4217.	— —	N. Kaupang, Tjolling, J. L
B	5775-	— —	Netteland, Kyinnherred, S. B.
B	1628.	— —	Vambeim, Ulvik, S. B.
B	2233.	— —	Lunde, Voss, S. B.
B 6046.		Ubest. Maeland,	Alversund, S. B.
B	5592-	Tyeeggct syerd.	Ytre Fitje, Gloppen, N. B.

Disse kjendetegnes alle ved en avrundet knap paa et ret oyerhjalt. Hjalter og knap er uten ornering. Det laengste eksemplar bar et over-hjalt paa 15,4 cm.s laengde; ellers er de vel 10 cm. Knappen har en heide mellem 2,4 og 3 cm. Overhjalt en laengde fra 7,2 —8,3 cni., lijal-tenes hoide vel 1 cm. Tyersnittene yeksler litt, enten tilspidset i endene eller naermere M-typens.

Det er ikke sikkert at det er en ensartet type, og det er mulig at den i virkelighcten er talrikere, at flere ubestemte sverd han henfores hertil. Vaaben som er fundet sammen med sverd av denne type, er spyd-spidser av F-typen, okseblad av D—E-typen og G-typen. Sammen med eksebladet av G-typen i fundet C 4115 tf. blev ogsaa fundet en slank, lang, men (lat spydspids, som sandsynligvis mere er i slegt med F-typen end med I — K-typen, muligens forloper for disse sidste. I samme fund er der dog ogsaa en >rangle« av yngre tvpe, saa dette fund, hvor ogsaa underhjalt er saerlig langt, synes at yaere fra tiden omkring eller like efter goo. Fllers synes denne type at maatte henfores til ęde aarhundredes aden haledel.

Typens oprindelse er det vanskelig at uttale sig noget om. Knappen kan vaere en avrunding og forenkling av asldre tredelte sverdknapper; men typen kan ogsaa yaere fremrned og helt selystaendig.

VI. 10de aarhundrede.

T y p e O |f i g. 104 — 107).

Knappen er femdelt ved sterkt adskilte tunger, helt adskilte oyentil, de ytterste skraat utstaaende, i motsaetning til K-typen, som foreyrig, like-som for fremhoeyet under denne type, er dens forutstetning, og som den i

1919. No. I.    DE NORSKE V1K[NGESVERD.    127

enkelte tilfaelder kan vaere vanskelig at skille fra. Hjaltene er ved de egte typer let boiede. Jeg deler typen i 3 grupper, hvorav de to forste i hvert fałd er skarpt skilte fra K-typen.

1 (fig. 104). Til denne gruppe regner jeg 12 sverd, alle med tve-eggede klinger, forsaavidt disse er bestembare:

C 13848 a. Berg, Loiten, Hed.

B 2816. Jecnaker, Krist.

C 2710. Tanum, Lardal, J. L.

A 288. Hanerod, Oiestad, Ned.

A 302. Soteland, Holme, L. M.

B 4385. Rossebo ved Hauge-sund, Stav.

B 1585. Roldal, S. B.

B 1103 Dukstad, Vangcn s.

Voss, S. B.

13 690. Vangsties, Balestrand,

N. B.

B 1780. Aardal, N. B.

T 6292. Opdal el. Orlandet,

S. T.

T 3845. Stamnes. Beitstaden,

N. T.

Muligens horer ogsaa til samme gruppe 2—3 lose hjalter av bronse med forskjelligartet or-namentik, men ellers av samme hoyedform. Det er:

C 1083. Gislecold, Hovin s.

Ullensaker, Akh. Itig. 6).

C 10551. Fevig, Fjaere, Ned.

B 5110. Rekdal, Fiksdal s.

Vestnes, Rnisd.

Likesom tildels vcd de to foregaaende grupper er der ogsaa lier mellem tungene og mellem knap og hjalt anbragt tyundet soly- eller bronsetraad, som vi ogsaa liorte om under K-typen.

II. Naeste gruppe (lig. 105) er av ganske ligncnde (orni, men hjaltene er av jern med belaeg av solyplater, ornert med dyreornamentik eller mere almindeiige baandslyngningcr. Til denne type regner jeg ogsaa enkeltfundne hjalter som har samme form. Dette kan dog rare litt tvil-somt, om ikke fra det norske materiales standpunkt, saa dog miar man

124

JAN PETERSEM.

h.-f. ki.

1919. No. 1.

DE NORSKE yIK1.NGESVER1).

det andet av oksebladene mere ubestemt i sin form, ranglen derimot absolut yngre. Av dette skulde det yaere mest rimelig at mandsgrayen er litt aeldre end kvindegraven, tilhorer sidste halvdel av 9de aarh., medens kvindegraven skulde yaere fra lodc; ranglen maatte henregnes til kyinde-graven. Sverdet skulde da vaere fra sidste ha!vdel av gde aarh.

Jeg gaar videre og gjor opmerksom paa de ganske paafaldende lik-heter som der er mellem dette sverd og det foregaaende, og betragter

dette sidste eller lignende som foibilledet for lig. 102. Tyersnittene er jo ganske like, knappene tynde paa begge, hjaltene svakt boiet, ocalę jernringer lindes yed begge syerd, ja like til kiingenc, saa er de tlatc paa begge syerd og syerdene i det hele lette. Syerdet C 361 y er endnu lettere end foregaaende. yeier bare 753 gram, mens det forrige som sagt yeiet 921 gram.

16) C 1924. Maeium, Oier. Treeggct syerd (aybildet R 4.95).

Oyerhjalt to stykker. Hjaltene krummede, temmelig jeynbrede og symrere end yed tle to foregaaende syerd ; arrtindede i begge ender, ikke

spidst ovale, underhjalt mere (irsidet. Knappen tresidet, scginentformet, fylder ikke hele oyerhjalt i laengde, men yel i bredde. — Det er fundet sammen med spydspids av F-typen og okseblad nv K-typen, dcsulen skjold-bule som R 564, men lavere. Syerdet synes lierycd at kumie dateres til

I• i»e. 103. Nortlliv,    Akii ¹ •>.

sidste del av 9de aarh., paa grund av okseblatlets regelnnessige fonii liclst dennes tidligere del; saa stor noiagtighet boi man vcl kanske ikke for disse typers yedkommendc indlate sig paa. Typen inaa da kanske liclst sidestilles med B 5795 fra Bolsaeter, Jolstcr, uten at det kan avgjorcs om der er nogen forbindelsc mellem dem. Men den synes i Inert falei ikke at ha nogen sammenhteng med L-typen og endnu mindre med Z-typen, som det er blit paastaat i katalogbeski iyelser.