K22 (5)

JAN 1’EIEKSEN,

77

DE NORSKE VIK1NGESVERD.

H.-F. KI.

ganske samme teknik som ved H-typen. Knappen er som ved type B faestet bare ved tangcn, ikke ved nagler, 2 eller 3 ganger dog ogsaa ved solvniter ytterst ute paa overhjalt. I to tilfaelder forekommer det ogsaa at der er eller kan sees at ha vaeret smaa solvknopper ytterst ute paa under-

hjalts over- og underside, altsaa samnie alderdomlige traek som vi observerte var almindelig ved forrige type. Hjaltene har iikesom forrige type et ovalt tversnit, til-spidset i endene, ikke saer-lig bredt. Ellers gjor typen, i hvert fałd i sin oprindelse, et tungt indtryk, men her forekommerdog ogsaalavere, mindre ekseniplarer som R 492 og det naecnte eksem-plar fra Bo i Gloppen.

Her i landet kjender jeg typen i 31 eksemplarer; den er altsaa betydelig mere almindelig end fore-gaaende. Herav er 2r tve-eggede -og 5 eneggede, re-sten ubestemte m. h. t. klin-gen. Typens fordeling er

62. Vol<l. Eid,	Romsd.	i/j. folgende
Tveeggede Smaal. 1		Eneggede Ubestemt	rilsninmen I
Akh.	I		I
Hedem.	3		3
Krist.	2	I 2	5
J- L.	2		2
S. B		I	1
N. B.	2	I	3
Rmsd.		I	1
S. T.	8	I	9
N. T.	2	t 1	4
Ukj. (Trondel.)	1	I	1
	21	5 5	31

1919. No. i.

Som man ser, er typen saerlig trondersk og ostlig, mens den ganske mangler i det sydvestlige Norge. Typen er her saa talrik at dette visselig maa ha sin betydning. Det er hoist eiendommelig at en saa talrik type mangler i Buskerud, Bratsberg, Nedenes, Lister og Mandal (muligens er dog et enegget sverd i Nationalmuseet i Kjobenhavn nr. DCCXIV fra Aagedal, Bjelland, L. M. av denne type; en enkelt undtagelse har dog litet at si) og Stavanger amter, og at det sydligste eksemplar her paa Yest-landet er fundet paa Voss, Iikesom der i S. B. bare er fundet sverd av denne type.

Jeg har paa 8 av sverdene fundet damascering paa klingen, dels almindelig flammet damascering, dels indlaegning i baandfletninger (fig. 61). Indskrift synes der ogsaa at vaere paa et sverd (B 3993 Skarstein, Olden s., Indviken, N. B.)Naar derimot O. Rygh om sverdet C 1415 fra Skjae rum, Lardal, J. L. i hovedkatalogen sier at dette har Ulfbernindskrift, har dette vaeret en for rask slutning. Efter opdrag fra mig for at undersoke om Ulfbernindskrift virkelig skulde findes paa en saa tidlig type, har fru Krafft tegnet det klingestykke paa sverdet hvor de damascerte merker fandtes, og herved er det fremgaat ganske sikkert at det var baandfletninger, men ingen indskrift paa dette sverds klingę (se fig.).

Vi skal dernaest se paa fundkombinationene. Av sp\’dspidser er det for det forste E-typen (3 eksemplarer), dernaest F-typen (1 eksemplar) og endelig C-typen (1 eksemplar). Av okseblad er det mest B—D-typen, et eksemplar av litt videre utvikling av A-typen, ogsaa litt utviklet C-type, men ogsaa E-typen synes at forekomme. Skjoldbulene er vanlig R 564 undtagen i et fund hvor de er lave R 562—63. I to fund er der dernaest rangler av avgjort aeldre t}’pe, men i samnie fund hvor de !ave skjold-buler fandtes, er der ogsaa yngre rangle.

Denne types tidsstilling synes tildels mindre klar end de 4 fore-gaaendes. Imidlertid synes det utvilsomt at vi her har en oprindelig gammel type for os. Sammenligner vi f. eks. seerdet C 6148 fra Roknem i Eid (fig. 62) med foregaaende type (fig. 60), er det jo klart at de er beslegtet. Det er samme 3-delte knap, hvor sidestykkene har vaeret og tildels er dyrehoder, som ved foregaaende type, sanime seaere hjalter, samme tunge pragtfulde indtryk gjor de. Disse to typer maa i det hele vel skilles fra iode aarhundredes typer med tredelt knap, hvor der ogsaa kan vaere dyrehoder paa sidene. Som et typisk eksempel paa hvor naer likheten kan gaa mellem type D og type E skal jeg henvise til sverdet C 3669 fra Nordaaker i N. Aurdal, Yaldres (fig. 63), hvor der Iikesom f. eks.

/8

JAN PETERSEN.

H.-F. h

ved sverdet C 16276 fra Smaalenene (fig. 60) er en list langs hjalteni midte og orneringen er anbragt i raekker paa begge sider av listę Likesaa er naglene paa underhjalt paa sverdet C 17315 fra Kvakestad

Askim (fig. 61) jo, som alt naevnt, ¹ utpraeget alderdomlig traek. Som ’ skal se, er det bare denne og forega; ende type hvor dette traek findes, lik< som vi skal se det paa en fornoieli; maate stivnet paa et enkelt sverd a' ellers ubestemt type (fig. 74). Typo logisk set, blir vi altsaa henvist til a betragte dette som en gammel type.

Vanskeligere blir det naar mar ser paa fundkombinationene. Imidlertic ogsaa her blir vi overveiende henvis! til aeldre tid, forste halvdel av 9de aarh. De mest almindelige saker fundet sammen med sverd av denne type var jo okseblad av B—D-typen, spyd-spidser ay E-typen og skjoldbuler som R 564, alt visende hen til iste halvdel av 9de aarh. 0ksebladet fra Snaasen av litt utviklet C-type viser det samme, Iikesom de to rangler. Derimot er det for det forste 3 fund fra Trondelagen med okseblad av E-typen og spydspidser av F-typen. Sverd-eksemplarene synes her at vaere degene-reret, og det er da at anta at typen her har holdt sig ind i aarhundre-dets 2den halvdel. I 1 fund heroppe er der saaledes ogsaa fundet sverd av M-typen. En ganske klar bekraeftelse faar dette i det fornoielige sverd T 1951 fra Strande, Opdal,

S. T. (fig. 66). Dette er nemlig

O

^FiS-⁶3- Nordaaker, X. Aurdal, Krist. l/».

Fig. 64

Holbe, \'aage, Krist. 1/,.

egentlig et sverd av M-typen, men utenpaa overhjalt er sat en knap a\ vor type E. Dette er altsaa saa at forstaa, at et nyt sverd av M-typen ei blit forsynet med en los scerdknap av den aeldre E-type; kanske har da sverd-klingen vaeret odelagt, men saa har man villet bruke sverdknappen frem-deles. Dette tyder da ganske tydelig paa at disse typer i hvert fałd i Trondelagen berorer hinanden i tid. Type M gaar, som vi senere skal se, tilbake til midten av 9de aarh.; men laengere tilbake kan jeg heller

1919. No. I.    DE NORSKE V[K1NGESVERD.    79

ikke faa den. Dette viser da imidlertid at type E maa ha eksistert saa laenge.

Merkeligere er i fund fra det sondenfjeldske. Det er det for nsevnte fra Skjaerum i Lardal. Dette fund er vistnok helt fra 1848, men vi kan dog ikke derfor betragte det uten videre som upaalidelig. Her er imidlertid utpraeget lave skjoldbuler og rangle av formen R 460, som begge deler maa tilhore iode aarh. Eneste forklaring er at sverdet har

Fig. 65. 0vre Sandnes, Snaasen, X. T. c. ¹ o.

vaeret bevaret i lang tid; det har jo ogsaa fint damasceret baandfletnings-monster paa klingen. Dette baandmonster kunde ogsaa tyde paa, at det her bare er hjaltene som er gamie, mens klingen Iikesom det ovrige fund er fra iode aarh. Det udmerker sig ellers ved paa hjaltene at ha ganske samme monster-raekke av kvadrater som det hos Salin: Thierornamentik avbildede sverd fra Uppland.

Saa meget synes da at maatte vsere klart at denne type i sin oprindelse tilhorer begyndelsen av vikingetiden, har dannet sig efter forbillede av D-typen og da rimeligvis ogsaa maa betragtes som en hjemlig type. I Trondelagen kjendes den ogsaa fra gde aarhundredes sidste halvdel og et enkelt fint eksemplar endog fra iode aarh.

1

Lorange:    Den yngre jernalders sverd. Tal). 3 fig. 4.