34666 K25 (3)

JAN PETERSEN.

DE NORSKE VIKINGESVERD.

H.-F. KI.

i en saertype, som blir behandlet som egen type; men ellers er ćn hovedtype, hvis karakteristik her forst skal defineres:

Haandtaket bestaar av brede hjalter med ellip-tisk tversnit; saerlig over-hjalt er usedvanlig bredt, det bredeste som nogen av vikingetidens over-hjalter kan opnaa(3,6cm.). Hjaltene har som oftest svakt buede eller for de aeldre eksemplarer tyde-lige rj'ggede hoidesider; sjeldnere er de helt flate. Knappen er tresidet, alt-saa med bred basis, mere eller mindre hei fra 2,5 —4,2 cm., almindeligst vel 3 cm. Meget ofte , eller oftest er dog knappen faldt av og mangler i fundet, men typen er allikevel klar ved det brede overhjalt og stripe-orneringen, som straks skal omtales. Det har imidlertid haendt under katalogiseringen av sverd av denne type uten knap at den er blit forvekslet med R 489, som dog er en ganske anden type, idet bl. a. hjaltene har et ganske andet tversnit. Saerlig for de aeldre ar denne type gjaelder det at de gjor et tungt og massivt indtryk; er for Fig. 78 Mills;vter, jolster. X. li. >>    saavidt beslegtet med 1919. No. 1.

andre typer som optraer i aeldste vikingetid (B —E). Endelig skal det bemerkes at knappen ved den almindelige type altid er faestet til over-hjalt ved nagler.

Baade hjalter og knap er belagt med tynde solv- eller bronse- (eller kobber-jplater og en sjelden gang messing, som ganske virker som guld. Flere ganger er der forskjellig slags metal paa samme sverd, saaledes at f. eks. selv og kob-ber veksler i enkle geome-triske figurer. Metallet er faestet til jernet ved at der i dette er smidd taetsittende horisontale striper, og i disse er saa tynde plater av det andet metal ham-ret. Paa denne maate har overflaten av hjaltene nu ofte et riflet utseende; dette er dog som for fremholdt ikke det op-rindelige, men fremkommet ved slit; oprindelig har vistnok overflaten vaeret ganske glat.

Monstrene ved denne type er ytterst enkle, danner hvor der er forskjellig metal, ruter eller awekslende vertikale bredere baand eller mere indviklet trappeformet monster ¹.

Mest almindelig er belaeg-get bronse eller kobber, ofte Fig. ₇₉. Tonhor. (ijerilrum. Akh. dog ogsaa solv. Nogen naer-

mere statistik herover opfores ikke, da forholdet i de fleste tilfaelder er ubestemt. Man ser bare striper og aner metalbelaegget. Det er sand-synlig at en hel del tilfaelder ved kemisk analyse vilde kunne bli bestemt; dette har imidlertid vaeret vanskelig at foreta, og det har da heller ingen storre betydning.

¹ Se U 6085 Iluseby. Leikan^er, X. 1>.: rutemonster og vertikale baand nv snlv o«; kobber. — II 1679 I-ototen: awekslende vertikale baand av solv ojj messing — og II. 6741 llelle. Aurland. N. I».: trappeforinet monster av solv, kobber og messing. «' Avb. pl. I. lii;. 2 og pl. II. lii;. 1—a\

op i en top, kunde for saavidt minde

Fig. 77. MolsA-ter, Jolster, X. 11. JJ.

H.-F. KI.

fundkombinationen gir det plads blandt vikingetidens aeldste vaaben. Det tilhorer risselig 9de aarhundredes forste halvdel.

6) Tveegget sverd, Brevik, Lier, Busk. (fig. 76).

Dette sverd har ogsaa tydelig sammenhaeng med C-typen, men synes at staa paa et yngre stadium. Ocerhjalt har form omtrent ganske som

C-typens overhjalter, men det er forsynet med en indsmidd linje mellem de ytterste hjorner og desuten en antydning til tredeling av ovre del ogsaa ved indsmidde tverlinjer. Underhjalt derimot er naermest som M-typen, lavt og avrundet i endene. — Det er fundet samraen med spyd-spids av F-typen og skjoldbule av overgangstvpe mellem R 562 og 564. Sverdets sandsynlige sammenhaeng med baade C- og M-typen og fund-kombinationene saetter det til 9de aarhundredes midte eller litt yngre. Jeg

1919. No. I.    DE NORSKE VIKINGESVERD.    89

skal i saa henseende peke paa at de yngste sverd av C-typen jo er fundet sammen med spydspidser av F-typen.

7) B 5795. Tveegget sverd, Bolsaeter, Jolster, N. B. (fig. 77). Overhjalt to stykker. Hjaltene krummede, temmelig syaere, knappen

hoiest paa midten, hvor den gaar baade om Y- og Z-ty pen, likesaa L-typen, men har tydeligyis intet med i hvert fałd de forste av disse at gjore. Det maa opfattes som det tidligste sverd med krummede hjalter og kan for saavidt muligens vaere paavirket av L-typen, men synes efter fundkombinationene at vsere aeldre end denne. Det er nemlig fundet sammen med oks av C—D-typen og spyd av E-typen, likesaa skjoldbule som R 564. Disse vaaben saetter jo typen helst til forste halv-del av 9de aarh. Likesaa er der oval bronsespaende som R 648, vist-nok i noksaa utvisket form, av Sche-telig¹ bestemt som R 651, men se-nere av ham i skrivelse til mig be-rigtiget som at vaere R 648. Knappen maa da opfattes som utledet av folkevandringstidens tredelte sverd-knapper.

III. Type H —I c. 800—c. 950.

Type H., fig 79 (R 494; Montelius: Syenska fornsaker 507).

Denne type indtar en saerstilling ved det lange tidsrum som den om-spaender, og blir derfor behandlet i et avsnit for sig. Den er da ogsaa den talrikste av alle yikingetidens sverdtyper; jeg kjender den her i landet i ikke mindre end 213 eksemplarer. Typen har yistnok sin utvikling i sig selv, som det nedenfor naermere skal paavises, og den gaar endog

1

lltrrj;. Mus. Aarb. 1903 No. 14 s. 10.