K41 (4)

152

JAN PETERSEM.

DE NORSKE VIK[NGESVERD.

H.-F.-Kl.

typen, desuten en slank spydspids med 3 gjennemgaaende jernnagler nedentil, men ellers ikke av egenllig I-type. Dertil har vi 2 skjoldbuler av typen R 565 og unge stigbeiler og spillebrikke av den yngste type med opstaaende spids ^{1 2 3 4}. De tre andre eksemplarer er fundet med ekseblad av M-typen og K-typen av utpraeget form, i to av fundene skjoldbule som R 565, desuten unge stigbeiler.

De to andre fund er ikke saa lette at datere ved fundkombinationene. Det ene sverd (C 1648, fig. 121) foreligger imidlertid med 3 rangler av yngre eller yngste type, det andet kan overhodet ikke dateres, da fundet er sammenblandet.

Imidlertid gjer den ferste av disse grupper her et ubetinget ungt * indtryk. Skjoldbuler av typen R 565 kjendes fra de aller yngste av vikinge-tidens fund, ekseblad av M-typen maa tilhere sidste del av lode aarh. eller begyndelsen av ute aarh., eksebladet av K-typen er vistnok ogsaa i hvert fałd ikke aeldre end midten av iode aarh. 0kseblad av L-typen tilherer ogsaa yngste vikingetid. Alt tyder paa, at vi her har en sverd-type som tilherer sidste del av iode aarh. og muligens gaar ned i ute. Eiendommelig er det da at vi her har et sverd med Ulfberhtindskrift, som vi ellers er vant til at ansę for at vaere fra ferste halvdel av iode aarh.: indskriften er imidlertid sikker nok, og vi maa da enten forklare det slik, at denne indskrift har vaeret brukt i laengere tid, eller rime-ligere at klingen kan vaere aeldre end haandtaket.

I ferste tilfselde maa dette sverd opfattes helt som fremmed arbeide.

Er Sophus Mullers antagelse rigtig, at ornamentiken her er irsk, maa vi vel imidlertid helst holde os til den sidste antagelse.

Selvtrekantene paa hjaltene paa de to sverdene fra Telemarken har likheter i det naevnte russiske sverd avb. Matćriaux pour servir a 1’archeo-logie de la Russie 28, s. 70Samme slags ornamenter har jeg ogsaa set paa et sverd fra Uppland (Statens hist. mus. Invent.-nr. 6814), hvor sverdet dog ikke er av denne type, men av den eiendommelige saertype 20, som behandles senere (s. 174), likesaa paa et sverd fra Gestrikland (Inv.-nr. 11422: 1).

Selve typen maa det vel vaere som er avbildet i Katalog Riga Aus-stellung Taf. 24 fig. 3 fra Ascheraden i Kurland. — Der er jo en mulighet for at de 3 andre sverd av den ferste gruppe er hjemlige hedemarkske sverd, saerlig siden de er koncentrert om saa litet omraade. Imidlertid er materialet saa litet at det er betaenkelig at slutte noget av denne omstaendighet. Vi er vel

paa den sikreste side, naar vi formoder at baade type R, S og T, som alle har eksemplarer med Ulfberhtindskrift, i sin oprindelse er kommet fra de frankiske lande, de to forste i ferste halvdel av iode aarh., den sidste endel senere. Mulig at ogsaa den anden gruppe av den sidste type i sin ornamentik er paavirket estenfra. Ellers gjaelder det om type T i sin helhet at dens herkomst er mere usikker end de to foregaaende typers.

Type U (f i g. 122).

Hjaltene rette, knappen tredelt, forholdsvis Iav, uten sterkt skille mel-lem de enkelte deler og uten fortykkelse paa midten. Midtstykket skiller sig i det hele ikke stort ut fra sidestykkene; i den henseende kan der dog vaere litt variation. Paa et par av eksemplarene er hjaltenes laengde-kanter forsynet med flate, smalę baand av messing eller kobber. Stripe-belaeg har jeg ellers bare fundet paa hjaltene paa ett eksemplar (R 4486) Tversnittene er forholdsvis smalę og spidse, ligner for saavidt I-typen.

Jeg regner til denne type 8 eksemplarer:

C 2589. DegvoId, V. Toten, Krist.

B 1090 fT. Grimestad, Vangen s. Voss, S. B.

B 4486. Bakke, Jondal, S. B.

B 5206. Storę Slidre, Masfjorden, S. B C    1779.    Seim, Aardal,    N. B.

T    753.    Opdal, S. T.

T    11581.    Leksaas, Grong,    N. T.

T    70.    Ukj. st.

Typen er saaledes ikke saerlig omfattende; den er imidlertid mest ut-bredt paa Vestlandet og i Trondelagen. Alle klinger er tveeggede. Danta-scering har jeg bare fundet paa ett sverd (B 1090), men indskrift har jeg ikke fundet paa noget av dem.

Det er heller ikke mange fund hvor fundkombinationene yder stotte ved tidsbestemmelsen; de byder ogsaa paa vanskeligheter. Saaledes gjor fundet C 2539 fra Toten et ungt indtryk med spydspids av K-typen graen-sende ind paa M-typen, ekseblad likesaa av K-typen og skjoldbule som R 565, saaledes vaaben som pleier at felge med de yngste av vikinge-tidens sverd. Derimot er C 1779 fra Aardal i Sogn fundet med ekseblad av F-typen. Paa ung alder tyder T 11581 fra Grong, hvor der er en utpraeget ung slank spydspids i samme fund. For at faa sammenhaengen med eksebladet av F-typen kan jeg ikke gaa laengere ned i tiden end til omkring midten av iode aarh. Dateringen gjer dog ikke krav paa at vaere helt sikker for hele typen. Man kunde taenke paa denne type som en for-

¹ o4

H.-F. KI.

y P

JAM PETERSEM.

enkling av K-typen, og da vilde det passet at der var ekseblad av E-typen; til denne tid kan imidlertid de to naevnte fund ikke here. Rimeligst er det vel at saette typen i forbindelse med sverdhjaitene med 3-delt knap fra yngre vikingetid, som en forenkling av f. eks. V-typen, men med paa-virkning ogsaa fra andre typer, f. eks. W-typen. Et av sverdene B 4486

er forsynet med ornering paa hjalter og knap i form av baandfletninger. Efter disses karakter maa vel sver-det ogsaa siges at tilhere iode aarh.    _#

Typen kjendes i et par eksemplarer fra det evrige Norden. Saaledes er et av-bildet fra Finland⁴, og i Nationalmuseets 2den avde-ling i Kjebenhavn saa jeg 2 sverd av denne type, ganske sikkert vikingetids-sverd. Hjaltenehadde bronse-indlsegning. Typen er rime-ligvis ikke av hjemlig oprindelse. Den er imidlertid saa simpel at den meget vel kunde smies herhjemme ogsaa. Materialet er forev-rig saa fattig, saa nogen be-stemt uttalelse paa grundlag av dette vanskelig kan gives.

tP'- ut).

Vi har i det foregaaende behandlet flere typer med rette hjaltei los tredelt knap (sl. A, D, E, R, S, T, U). Vi har set hvorledes c tilherer forskjeliige tidsrum indenfor vikingetiden, hvorledes typer sor og E vel maa skilles fra de evrige naevnte. Der findes nok endnu enk eksemplarer som har en tredelt los knap, men hvor typen er

1 Pińska tornminnesfureningens tidskrift II s. 11

1919. No. I.    DE NORSKE VIK1NGESVERD.    I55

utvisket at den vanskelig sikkert kan henferes til nogen bestemt type. Endnu en type kan vi dog utskille, og den skal nu behandles.

Knappen er forholdsvis hei, 3—4 cm, tredelt, med jevnt avrundet overkantlinje. Tversnittet synes teminelig smalt og spidst. Overgangene mellem midtstykke og sidestykker er ikke saerlig sterke eller utpraegede. Knappen er ikke fortykket, men har omtrent samme tykkelse som overhja!t. Knap og hjalter er altid ornert med metalbelaeg av salv eller bronse, al-mindelig i trappeformet monster. Et av eksemplarene:    St 2266 fra

0stebo, Sandeid s. Vikedal, Stav., som har grenet stripeornering, har tvundet solvtraad i furene mellem hjalt og knap og mellem midtstykke og sidestykkene paa knappen.

Den sikre type kjender jeg bare i 6 eksemplarer:

B 4346. Gautetun, Suldal, Stav.

St 2389. Augland, Hoiland, Stav.

St 2266. Ostebo, Sandeid s. Vikedal, Stav.

B 2799. Torblaa, Ulvik, S. B.

B 4830. Stamnes, Bruvik, S. B.

B 4347. Prestegaarden, Skodje, Rmsd.

Det er saaledes hitindtil utelukkende en vestlandsk type. Alle klinger er tveeggede; klingene er forovrig som de fleste vestlandsklinger saa be skadiget av rust at damascering, om den har voeret der, ikke kan konsta-teres.

Av spydspidser som er fundet sammen med sverd av V-typen, er et par eksemplarer av l-typen, ellers er der ogsaa slanke hoitryggede spydspidser. Av ekseblad er det H—I-typen, men ogsaa 1 eksemplar av E-typen. Av skjoldbuler er det i 1 fund R 562. Endelig i fundet fra Gautetun (B 4346) er det ovale spaender som R 652.

I samme fund hvor eksebladet er av E-typen, findes der en hoitrygget slank spydspids, som ferer fundet ned i iode aarh. Det tyder ogsaa alle de evrige vaaben paa likesom de ovale spaender. Spydspidser av I-typen og likeledes eksebladet peker bestemt paa at vi her befinder os i aeldre del av iode aarh. d. v. s. forut for T- og U-typens optraeden. Ornament-motivet det trappeformede monster kjendes jo ogsaa fra I typen, som likeledes gaar ned i ferste halvdel av iode aarh.; samme monster er der paa spydspidsen R 531 fra Alse i Nesna av G-type, som forevrig kanske er litt yngre igjen. Et av sverdene (B 2799) har damascerede merker paa klingen'.

1

Avl> Oldtiden IV .Ityghhettet : Jan 1’etersen: liretspil i Norge i forhistorisk tid s. 87,

2

lig. 4-

3

Det samme er tilfseldet med et syerd avb. i Materiaux nr. 18. s. 58.

4

Avb. Lorange: Den yngre jernalders sverd tab. III lig. 5, hvor arbildningen gir ind-tryk av at sreniet er av S-typen.