dk (65)

b2) s-formen bruges isar i forbindelse mad modalverberne; matte, ville, skulle, kunne, burdę.

eks.: Der ma ikke ryges i busserne.

Peter skal klippes.

Peter vil ikke klippes.

Plastik kan ikke spises.

Grasset ma ikke betrades.

Vareme ma ikke ber0res.

Lille Per vil ikke vaskes.

B0gerne ma ikke fjernes fra biblioteket.

Gamie og syge b0r tijalpes af samfuudat.

Frimarker kan fas pa posthuset.

Lille Per ville ikke yaskes i. gar.

Urmageren sagde, at Peters ur ikke kunne laves.

lag ogsa markę til der som subjekt.

eks.: Der spises mange kartofler i Danmark.

Der stjales meget fra supermarkederne.

Der vises film i klubben hver l0rdag.

(Aktjy; Man spiser mange kartofler i Danmark.) osy.

HUSK s-formen kan ikke bruges efter yille, nar yerbet udtrykker futurum eller l0fte.

b3) der er nogle yerber, der kun danner passiy med -s,

f.eks.: eje, have, vide, tankę, mena, 3kylde, beh0ve.

prasens

eks.: Museet bes0ges af mange turister,

(Aktiy: mange turister bes0ger museet,1

imperfektum

eks.: Gssteme ventedes kl. 20.

(Aktjy; Man yentede gasterne kl. 20.)

Hvis man bruger passiv med blive efter skal og vil, betyder det tit, at man lover, at noget skal ske.

62