Peer Gynt
av Henrik Ibsen

Akt 1
Scene 1

(En li med lшvtrжr nжr Еses gеrd. En elv fosser nedover. Et gammelt kvernhus pе den andre side. Het sommerdag. Peer Gynt, en stжrkbygget tyveеrs gutt, kommer nedover gangstien. Еse, moren, liten og fin, fшlger etter. Hun er sint og kjefter.)

ЕSE

Peer du lyver

PEER GYNT

Nei, jeg gjшr ei!

ЕSE

Nе, sе bann pе, det er sant!

PEER GYNT

Hvorfor banne?

ЕSE

Tvi; du tшr ei! Alt ihop er tшv og tant!

PEER GYNT

Det er sant - hvert evige ord!

ЕSE

(foran ham)

Og du skjemmes ei for din mor?
Fшrst sе renner du til fjells
mеnedsvis i travle onnen,
for at vejde ren pе fonnen,
kommer hjem med reven pels,
uten bшrse, uten villt; -
og til slutt med еpne шyne
mener du at fе meg bildt'
inn de vжrste skrytelшgne! -
Nе, hvor traff de sе den bukken?

PEER GYNT

Vest for Gjendin.

ЕSE

Riktig, Ja!

PEER GYNT

Hvasse vinden bar ifra;
bak et oreholt forstukken
han i skaresneen grov
etter lav -

ЕSE

(som fшr)

Ja riktig, ja!

PEER GYNT

Pusten holt jeg, stod og lyttet,
hшrte knirken av hans hov,
sе av ene hornet grenene.
Derpе varsomt mellom stenene
frem pе buken jeg meg flyttet.
Gjemt i lyngen opp jeg tittet; -
slik en buk, sе blank og fet,
skulle du vel aldri sett!

ЕSE

Nei, bevares vel!

PEER GYNT

Det smalt!
Bukken stupte bums i bakken.
Men i samme stund, han falt,
satt jeg skrevs pе bukkeryggen,
grep ham i det venstre шre,
ville nettop kniven kjшre
bakom skolten inn i nakken; -
hei! da skrek han villt, den styggen,
stod med ett pе alle fire,
slo meg med et akterkast
ut av neven kniv og slire,
skrudde meg om lжnden fast,
stemte hornene mot lжggen,
klemte mig som i en tang; -
dermed satte han pе sprang
bent fremover Gjendin-eggen!

ЕSE

uvilkеrlig
Jesus navn da -!

PEER GYNT

Har du sett den Gjendin-eggen noen gang?
Den er halve milen lang.
Hvass bortetter som en ljе.
Utenfor brжer, skred og lider,
rett nedover urder grе,
kan en se til begge sider
lukt i vannene, som blunder
svarte, tunge, mer enn tretten
hundre alen nedenunder. -
Langsmed eggen han og jeg
skar oss gjennom vejret vej.
Aldri red jeg slik en fole!
Midt imod, der vi for fram,
var det som der gnistred sole.
Brune шrnerygge svam
i det hvite svimle sluk
midtveis mellom oss og vandene, -
sakket akterut, som fnugg.
Isflak brast og brшt mot strandene;
men der var ei dшn at hшre;
bare hvirvlens vжtter sprang,
som i dans; - de sang, de svang
seg i ring for syn og шre!

ЕSE

(svimmel)

Е gud trшste meg!

PEER GYNT

Med et, pе rеdlшs brеbrat plet,
for ivejret rype-steggen,
flakset kakklende, forskremt,
fra den knat, hvor den satt hjemt,
klods for bukkens fot pе eggen,
Bukken gjorde halt omkring,
satte med et himmelspring
utfor dypet med oss begge!

(ЕSE vakler og griper etter en trestamme. Peer Gynt fortsetter)

Bak oss bergets svarte vegger,
under oss en bunnlшst sluk!
Fшrst vi klшvet lag av tеger,
klшvt sе en flokk av mеker,
som igjennom luften vigende
flшy til alle kanter skrikende.
Nedad, uten stans, for toget.
Men i dypet glitret noget
hvidlet, som i en rensdyrsbuk. -
Mor, det var vеrt eget bilde,
som gjennom fjellsjш-stillet
opp mot vannets skorpe pilte
i den samme ville fart,
som i den vi nedad kiled.

ЕSE

(gisper etter luft)

Peer! Gud fri meg -! Si det snart -!

PEER GYNT

Buk fra luften, buk fra bunnen,
stangedes i samme stunden
sе at skummet om oss klasket.
Ja. der lе vi nu og plasket. -
Langt om lenge, du, vi nеdde
nordre landet pе en mеte;
bukken svam, og jeg hang bak ham;-
jeg for hjem -

ЕSE

Men bukken, du?

PEER GYNT

Е, han gеr der vel ennе; -

(knipser i fingrene, svinger seg pе helen og tilfшyer:)

kan du finne ham, sе ta ham!

ЕSE

Og du har ei knekket nakken?
Ikke begge lеr engang?
Ikke ryggbenet brutt?
O, Vеrherre, - prisen, takk,
skyldes deg, som hjalp min gutt! -
Buksen har dog fеtt en revne;
men det er knapt ved at nevne,
nеr en minds, hvad meget vжrre
kunne hende i slik et sprang -!

(stanser plutselig, seg pе ham med еpen munn og store шyne, kan lenge ikke finne ord, endelig utbryter hun:)

O, din fandens reglesmed;
kors og kors, hvor du kan lyve!
Remsen, som du kommer med,
minds jeg nu at jeg har kjennt
som en jente pе de tyve.
Gulbrand Glesne er det hent, -
ikke deg, du -!

PEER GYNT

Meg som ham. Slik kan mer enn en gang hende.

ЕSE

Ja, en lшgn kan endevendes,
stadses op med brask og bram,
klжdes i en nygjordt ham,
sе dens magre skrot ej kendes.
Det er det, som du har gjort,
lagt alt sе vildt og stort,
uglet ut med шrnerygge
og med alt det andet stygge,
lшyet ligt og uligt vжk,
skrшnet ind slig mеlшs skrжk,
at en kendes ej ved tilsidst,
hvad en lжngst har hшrt og vidst!

PEER GYNT

Hvis en anden snakked slig,
skulde helselшs jeg slе ham!

ЕSE

(grжdende)

Е, Gud give jeg lе lig;
gid jeg sov i svarte jorden!
Bшn og grеd ej binder pе ham. -
Peer, du er og blir forloren!

PEER GYNT

Kжre, vakkre, lille moer,
du har ret i hvert et ord;-
vжr sе blid og glad-

ЕSE

Ti stille!
Kan jeg glжdes, om jeg vilde,
jeg, som har sligt svin til sшn?
Mе det ikke bittert krжnke
meg , en stakkars magtlшs enke,
stшdt at fange skam for lшn?

(grжder igjen)

Hvad har slжgten nu tilbage
fra din farfars velmagtsdage?
Hvor er skжpperne med mynt
efter gamle Rasmus Gynt?
Faer din gav dem fшdder, han,-
шdte dem sе glat som sand,
kшbte jord i alle sogne,
kjшrte med forgyldte vogne-,
Hvor er det, som gik tilspilde
ved det store vintergilde,
da hver gжst lod glas og flaske
bag sin ryg mod vжggen klaske?

PEER GYNT

Hvor er sneen fra ifjor?

ЕSE

Du skal tie for din moer!
Se tilgеrds! Hvert andet rude-
hul er fyldt med gamle klude.
Hжgn og skigard ligger nede,
fжet stеr for vejr og vжde,
eng og aker ligger brak,
hver en mеned blir jeg pantet-

PEER GYNT

Ti sе med den kжrringsnak!
Ofte nok har lykken skrantet,
og sе kom den hшjst pеfode!

ЕSE

Der er saltrшd, hvor den grode.
Kors, men du er storkarl, du,-
lige kaut og kry endnu,
lige knшv, som dengang presten,
der jan kom fra Kjшbenhavn,
spurgte deg som dшbenavn,
bandt pе at sligt et nemme
sakned magen prins derhjemme,
sе at faer din gav han hesten
med en slжde tol, som tak
for den vennesжle snak,-
Hе; ja da var alting gildt!
Provst, kaptejn og hele resten
hang der dagstшdt, еd og drak,
fyldte seg, sе fast ed sprak.
Men i nшd skal kendes nжsten.
Her blev folketomt og stilt
samme dag da 'Jon med skжppen'
tog ivej med kramkarl-skrжppen.

(tшrker шynene med forkledet)

Ak, du er dog stжrk og stor,
skulde stе som stav og stшtte
for din gamle skrale moer,-
skulde gеrdens gerning skшtte,
vжrge slumpen af din arv;-

(grжder pеny)

е, Gud hjжlpe med for nytte
jeg har havet af dig, din skarv!
Hjemme ligger du i gruen,
roder rundt i kul og emmer;
mellom bygdens folk du skrжmmer
jentene fra gildestuen,-
gшr mig spe pе alle kanter,
slеs med sognets vжrste fanter -

PEER GYNT

Lad mig vжre.

ЕSE

(fшlger efter)

Kan du nжgte
du var fremste mand i laget
i det store basketaget,
som for nylig stod pе Lunde,
der I slogs som olme hunde?
Var det ikke dig, som knжkte
armen pе han Aslak smed,-
eller idetmindste brжkte
ene fingeren hans af led?

PEER GYNT

Hvem har fyldt dig med slig prжk?

ЕSE

(hidsig)

Husmanskonen hшrte hylene!

PEER GYNT

Ja, det var meg, som skreg

ЕSE

Dig?

PEER GYNT

Ja, moer, - for jeg fikk pryglene.

ЕSE

Hva for nеget?

PEER GYNT

Han er sprжk

ЕSE

Hvem er sprжk

PEER GYNT

Han, Aslak, ved jeg.

ЕSE

Tvi - og tvi; nu mе jeg spytte!
Slig en slarvet fyldebшtte,
slig en rangler, slig en dranket
drammesluger har dig banket?

(grеter igjen)

Mangen skam og skжndsel led jeg;
men at dette skulde ske,
det var dog den vжrste spe.
Lad ham vжre nok sе sprжk;-
skal du derfor vжre vek?

PEER GYNT

Om jeg hamrer eller hamres,-
ligefuldt sе skal der jamres.

(ler)

Trшst dig, moer -

ЕSE

Hvad? Har du lшjet nu igjen?

PEER GYNT

Ja, denne gang.
Tшr sе grеden pent af шjet;-

(knytter den venstre hеnd)

se,- med denne knibetang
holdt jeg hele smeden bшjet;
hшjre nжven var min slжgge-

ЕSE

O, din slagsbror! Du vil lжgge
mig i graven med din fжrd!

PEER GYNT

Nei da; du er bedre vжrd;
tyve tusend gange bedre!
Lille, stygge, snille moer,
du kan lide pе mit ord,
hele bygden skal dig hжdre,
bare vent til jeg fеr gjort
noget - noget rigtigt stort!

ЕSE

(blжser)

Du!

PEER GYNT

Hvem ved, hvad en kan mшde!

ЕSE

Gid du bare blev sе klog,
at du engang kunde bшde
flжngen i din egen brog!

PEER GYNT

(hidsig)

Jeg skal blive konge, kejser!

ЕSE

Е. Gud trшste mig, nu rejser
sidste resten av hans vid!

PEER GYNT

Jo, jeg sal! Giv bare tid!

ЕSE

Ja, giv tid, sе blir du prins,
siges der, om ret jeg minds!

PEER GYNT

Du skal se, moer!

ЕSE

Hold din mund!
Du er gal i bunde og grund,-
Nе, det er forresten sandt,-
noget var derblevet af dig,
hvis du ikke dagstшdt gav dig
af med lшgn og tшv og tant.
Hжgstadjenten var dig god.
Let du havde vundet spillet,
hvis du rigtig havde villet-

PEER GYNT

Tror du?

ЕSE

Gamlen har ej krжfter
til at stе sit barn imod.
Han er stivsindt pе en mеde;
men til slut fеr Ingrid rеde,
og hvor hun gеr, fod for fod
stavrer knarken arrig efter

(begyner igen at grжde)

Ak min Peer; en grundrig jente,-
odelsjente! Tжnk dig til;-
hvis du bare havde villet,
stod du nu som brudgom gild,-
du, som gеr her svart og fillet!

PEER GYNT

Kom, sе vil vi ja-ord hente!

ЕSE

Hvor?

PEER GYNT

Pе Hжgstad!

ЕSE

Stakkars dig;
Den er stжngt, den friervej!

PEER GYNT

Hvorfor det?

ЕSE

Akk, jeg mе sukke!
Spildt er stunden, spildt er heldet-

PEER GYNT

Nе?

ЕSE

(hulkende)

Mens du i vesterfjeldet
gennem luften red pе bukke,
har Mads Moen fжstet jenten!

PEER GYNT

Hvad? Den kvindfolk-skrжmsel! Han-!

ЕSE

Ja, hun taer ham nu til mand.

PEER GYNT

Vent mig her, til jeg fеr spжndt en
hest for kжrren -

(vil gе)

ЕSE

Spar sligt sprжl.
Bryllupet skal stе imorgen -

PEER GYNT

Pyt; jeg kommer jo i kveld

ЕSE

Tvi dig; vil du шge sorgen
med et lжs af hvermands spot?

PEER GYNT

Trшst dig. Alting skal gе godt.

(skriger og ler pе en gang)

Hejsan, moer! Vi sparer kжrren;
det taer tid at hente mжrre.

(lшfter hende ivejret)

ЕSE

Slip mig!

PEER GYNT

Nej, pе mine arme
bжr jeg dig til bryllupsgеrden!

(vader ut i eleven)

ЕSE

Hjжlp! Vorherre sig forbarme!
Peer! Vi drukner -

PEER GYNT

Jeg er bеren!
til en gildere dшd -

ЕSE

Javisst;
du blir sagtens hжngt tilsidst!

(rusker ham i hеret)

O. dir ubжst!

PEER GYNT

Hold nu fred;
her er glat og slim pе bunden.

ЕSE

Aasen!

PEER GYNT

Ja brug bare munden;
det gшr ingen mand fortred.
Sе; nu skеr det atter op -

ЕSE

Slip ej taget!

PEER GYNT

Hejsan, hop!
Vi skal lege Peer og bukken;-

(galloperende)

Jeg er bukken, du er Peer!

ЕSE

Е, jeg ved ej af mig mer!

PEER GYNT

Ser du; nu er evjen rukken; - (vader iland)
giv sе bukken pent et kys;
det fеr vжre tak for skyds -

ЕSE

(slеr ham pе шret)

Der er tak for skydsen!

PEER GYNT

Au!
Den betaling var for snaud!

ЕSE

Slip mig!

PEER GYNT

Fшrst til bryllupsgеrden.
Vжr min talsmand. Du er klog;
snak med ham, den gamle dеren;
sig Mads Moen er et drog -

ЕSE

Slip!

PEER GYNT

Og sig ham sе tilslut,
hvad Per Gynt er for en gut.

ЕSE

Ja, det kan du bande pе!
Du skal vakkert skudsmеl fе.
Skildres skal du for og agter;
alle dine fandens fagter
skal jeg nжvne grejdt og grant -

PEER GYNT

Sе?

ЕSE

(sparker i arrighed)

Jeg skal ej stagge munden,
fшd den gamle hidser hunden
pе dig, som var en fant!

ЕSE

Hm; sе fеr jeg gе alene.

PEER GYNT

Ja, men jeg skal komme efter!

ЕSE

Snille moer, du har ej krжfter -

ЕSE

Ikke det? Jeg er sе sindt,
at jeg kunde knuse stene!
Hu, jeg kunde жde flint!
Slip mig!

PEER GYNT

Ja, ifald du lover -

ЕSE

Intet! Jeg vil med der over.
De skal vide, hvem du er!

PEER GYNT

Nej, du fеr nok vente her.

ЕSE

Aldri! Jeg vil med i laget

PEER GYNT

Fеr ej lov.

ЕSE

Hvad vil du gjшre?

PEER GYNT

Sette dig pе kvжrnetaget

(sжtter hende derop. Еse skriger)

ЕSE

Lшft mig ned!

PEER GYNT

Ja vil du hш -?

ЕSE

Sludder!

PEER GYNT

Snille moer, jeg beer -

ЕSE

(kaster en grжstшrv efter ham)

Lшft mig ned pе timen, Peer!

PEER GYNT

Turde jeg, sе visst jeg vilde. (nжrmere)
Husk nu pе at sidde stille.
Ikke spark og spжnd med benene;
ikke riv og rusk i stenene, -
eller kan det gе dig ilde;
du kan dratte ned.

ЕSE

Dit bжst!

PEER GYNT

Ikke sprжl!

ЕSE

Gid du var blжst
som en bytting ut af verden!

PEER GYNT

Fy da, moer!

ЕSE

Tvi

PEER GYNT

Giv mig heller
din velsignelse til fжrden.
Vil du? Hvad?

ЕSE

Jeg vil dig dжnge,
om du end er nok sе stor!

PEER GYNT

Ja, far vel da, kжre moer!
Hav nu tеl; jeg blir ej lжnge.

(gеr, men vender sig, lшfter fingeren formanende og siger)

Husk sе pе du ikke sprжller! (gеr)

ЕSE

Peer! - Gid hjжlpe mig, nu gеr han!
Bukkesprжnger! Lшgnhals! Hej,
vil du hшre! - Nej, der skrеr han over jordet -! (skrigende)
Hjжlp! Jeg svimler!

(To kжrringer med sжkke pе ryggen kommer nedover til kvжrnen)

FШRSTE KЖRRING

Kors; hvem skriger?

ЕSE

Der er mig!

ANDRE KЖRRING

Еse! Se, - sе hшyt pе strе?

ЕSE

Dette her vil lidt forslе;-
snart Gud bedre mig, jeg himler!

FШRSTE KЖRRING

Signe rejsen!

ЕSE

Hent en stige;
jeg vil ned! Den fandens Peer -

ANDRE KЖRRING

Sшnnen jers?

ЕSE

Nu kan I sige,
I har set, hvor han sig ter.

FШRSTE KЖRRING

Vi skal vidne.

ЕSE

Hjжlp mig bare;
jeg vil bent til Hжgstad fare -

ANDEN KЖRRING

Er han der?

FШRSTE KЖRRING

Sе blir I hжvnet;
smeden kommer og til stжvnet.

ЕSE

(vrider hжnderene)

Е, Gud trшste mig for gutten;
de tar livet hans til slutten!

FШRSTE KЖRRING

Ak, den lod er tidtnok drшftet;
trшst jer med, det er sе laget!

ANDEN KЖRRING

Hun er rent fra sans og vid.

(rеber opover)

Ejvind, Anders! Hej, kom hid!

EN MANDSSTEMME

Hvad er fat?

ANDEN KЖRRING

Peer Gynt har lшftet
moer sin op pе kvжrnetaget!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/1b.html]

Akt 1
Scene 2

(En liten hшjde med busker og lyng. Bygdevejen gеr bagenfor; et gжrde skiller imellem.)

PEER GYNT

Der ligger Hжgstad. Snart er jeg fremme.

(stiger halvt over; sе betжnker han sig)

Skal tro, hun Ingrid sidder ensom hjemme?

(skygger for шjnene og ser bortover)

Nei. Sendingsfolk myldrer tilgеrde som myg. -
Hm, det er kanske rettest jeg vender.

(trжkker atter benet til sig.)

Stшdt sе flirer de bag ens ryg,
og tisker, sе det tvers igennem en brжnder.

(gеr nogle skridt fra gжrdet og river tankespredt i lшvet)

Den som havde noget stжrkt at drikke.
Eller den, som kunde gе uformжrkt. -
Eller den, som var ukendt. - Noget rigtig stжrkt
var bedst, for sе bider latteren ikke.

(ser med engang ligesom forskremt omkring sig; derpе skjuler han sig imellem buskene. Nogle folk med sendingskost gеr forbi nedover mod bryllupsgеrden.)

EN MAND

(i samtalen)

Faer hans var fordrukken, og moer hans er lеk.

EN KONE

Ja, sе fеr en ikke undres pе at gutten blir et drog.

(Folkene gеr videre. Lidt efter kommer Peer Gynt frem; han er skamrшd i ansigtet og kiger efter dem.)

PEER GYNT

(sagte)

Е, lad dem snakke!
De kan da vel ikke livet av mig rakke.

(kaster sig ned i lyngbakken, ligger lжnge pе ryggen med hжndene under hovedet og stirrer op i luften.)

For en underlig sky. Den ligner en hest.
Der er mand pе med, - og sadel - og grime. -
Bagefter rider en kжrringpе en lime.

(ler smеt ved sig selv.)

Det er moer. Hun skжlder og skriegr: dir bжst;
hejda, Peer! - - (lidt efter lidt lukker han шjnene.)
Ja, nu er hun bange. -

Peer gynt rider fшrst, og der fшlger ham mange. - -
Hesten har sшlvtop og guldsko fire.
Selv har han handsker og sabel og slire.

Kеben er sid og med silke foret.
Gilde er de, som ham fшlger i sporet.

Ingen dog sidder sе stout pе folen.
Ingen dog glittrer som han imod solen. -

Neder stеr folk i klynger langs gжrdet,
lшfter pе hatten og glaner ivejret.

Kvinderne nejer sig. Alle kan kende
kejser Peer Gynt og hans tusende svende.

Tolvskillingsstykker og blanke marker
ned han som smеsten pе vejen sparker.

Rige som grever blir alle i bygden.
Peer Gynt rider tvers over havet i hшjden.

Engellands prins stеr pе stranden og venter.
Det samme gшr alle Engellands jenter.

Engellands stormжnd og Engellands kejser,
der Peer rider frem, sig fra hшjbordet rejser.

Kejseren letter pе kronen og siger -

ASLAK SMED

(til nogle andre, idet de gеr forbi hinsides gжrdet).

Nej, se da; Peer Gynt, det drukne svin -!

PEER GYNT

(farer halvt ivejret)

Hvad, kejser -!

SMEDEN

(lжner sig til gжrdet og smеgriner)

Rejs pе dig, gutten min!

PEER GYNT

Hvad djжvelen! Smeden! Hvad godt vil du?

SMEDEN

(til de andre)

Lunde-sviren hжnger nok i ham endu.

PEER GYNT

(springer op)

Gе med det gode.

SMEDEN

Jeg skal sе, ja.
Men karl, hvor kommer de sidst ifra?
Sex uger vжk. Var du bergtagen? Hvad!

PEER GYNT

Jeg har gjort underlige gerninger, smed!

SMEDEN

Lad os hшre, Peer!
(blinker til de andre)

PEER GYNT

Kommer ingen ved.

SMEDEN

(lidt efter)

Du skal vel til Hжgstad?

PEER GYNT

Nej.

SMEDEN

En tid
de sagde, jenten derborte var dig blid.

PEER GYNT

Du svarte kortp -!

SMEDEN

(viger lidt)

Ikek harm dig, Peer!
Har Ingrid vraget dig, sе finds jo fler -;
tжnk; sшn til Jon Gynt! Fшlg med tilgеrds;
der kommer bеde ung-lam og enker tilеrs-

PEER GYNT

Til helved -!

SMEDEN

Du finder nok en som vil ha'e dig. -
God kveld! Nu hilser jeg bruden fra dig. -

(de gеr under latter og hvisken)

PEER GYNT

(ser efter dem, gшr et kast og vender sig halvt om)

For mig kan Hжgstad-jenten sig gifte
med hvem hun vil. Jeg er lige sжl! (ser nedover sig)
Brogen revnet. Fillet og fжl.-
Den, som havde noget nyt at skifte.

(stamper i bakken)

Kunde jeg med et slagtertag
rive dem ringeagten ud af bringen!

(ser sig plutslig om)

Hvad er det? Hvem er det, som flirer derbag?
Hm, jeg syntes sе visst -. Nej, det var nok ingen. -
Jeg vil hjem til moer.

(gеt opover, men standser igen og lytter mod bryllupsgеrden)

De spiller til dans!

(stirrer og lytter; gеr skridtvis nedover; шjnne lyser; han gnider sig langsad benene)

For et mylder av jenter! Syv-otte tilmands!
Е, piskende dшd, -jeg mе med i laget!-
Men moer, som sidder pе kvжrnetaget -

(Шjnene drages nedover igen; han hopper og ler)

Hejsan, hvor hallingen gеr over trеkken!
Ja, han Guttorm med felen er glup!
Det lеter og sprжtter, som fos i et stup.
Og sе hele den glittrende jenteflokken!-
Ja piskande dшd mе jeg med i laget!

(sжtter med et spring over gжrdet og nedover vejen)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/1c.html]

Akt 1
Scene 3

(Tunet pе Hжgstad. Stuebygningen lжngst tilbake. Mange gжster. Dansen gеr livligt borte pе grжsvolden. Spillemanden sidder pе et bord. Kшgemesteren stеr i dшren. Kokkekoner gеr frem og tilbake mellom bygningene; жldre folk sidder hist og her i samtale.)

EN KONE

(tager plads i en klynge, siddende pе nogle tшmmerstokke)

Bruden? Е, ja visst grжder hun lidt;
men det skal en aldri жndse.

KШGMESTEREN

(i en anden flok)

Nu fеr I, godtfolk, pе dunken lжnse.

EN MAND

Tak, som byder; men du skжnker for tidt.

EN GUT

(til spillemanden, idet han flyver forbi med en jente ved hеnden)

Hejsan, Guttorm, spar ikke strengene!

JENTEN

Stryg, sе det ljomer udover engene.

JENTER

(i ring om en gut, som danser)

Gildt kast var det!

EN JENTE

Han er spenstig i lжggen!

GUTTEN

(dansende)

Her her hшjt til loftet og vidt til vжggen!

BRUDGOMMEN

(smеgredende, nжrmer sig faderen, som stеr i samtale med et par andre,
og trжkker ham i trшjen)

Hun vil ikke, faer; hun er sе kaut!

FADEREN

Hvad vil hun ikke?!

BRUDGOMMEN

Hun har stжngt sig inde.

FADEREN

Nе, sе se du kan nшglen finde!

BRUDGOMMEN

Jeg ved ikke vejen!

FADEREN

Du er et naut!

(vender sig til de andre igjen. Brudgommen driver bortover tunet)

EN GUT

(fra bagsiden af huset)

Jenter! Nu kommer der liv i tingen!
Peer Gynt er pе gеrden!

SMEDEN

(der nys er trеdt til)

Hvem har bedt ham?

KШGENMESTEREN

Ingen.

SMEDEN

(til de andre)

Nej; vi lader, som vi aldri sе ham.

PEER GYNT

(kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slеr i hжnderene)

Hvem er den sprжkeste jente i ringen?

EN ENKELT

(til hvem han nжrmer sig)

Ikke jeg.

EN ANDEN

(ligesе)

Ikke jeg.

EN TREDJE

Ja, jeg ikke heller.

PEER GYNT

(til den fjerde)

Sе kom da du, fшr en bedre sig melder

JENTEN

(vender sig)

Har ikke tid.

PEER GYNT

(til en femte)

Sе du!

JENTEN

(idet hun gеr)

Jeg skal hjem.

PEER GYNT

I kveld? Er du rent fra sans og samling?

SMEDEN

(lidt efter, halvhшjt)

Peer; der gеr hun til dans med en gamling.

PEER GYNT

(vender sig raskt til en жldre mand)

Hvor er de ledige, du?

MANDEN

Find dem frem. (gеr fra ham)

(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skult og sky mod flokken. Alle ser pе ham, men ingen taler. Han nжrmer sig andre klynger. Hvor han kommer bliver der taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.)

Hvem har bedt ham?

PEER GYNT

(sagte)

Шjekast; sylhvasse tanker og smil.
Det gnisler, som sagbladet under en fil!

(han stryger sig langs gжrdet. SOLVEJG, med lille Helga ved hеnden, kommer ind pе tunet ifшlge med forжldrene.)

END MAND

(til en anden i nжrheden af Peer Gynt)

Se indflytterfolket.

DEN ANDEN

De vesterfra?

FШRSTE

Ja, de fra Hedalen.

ANDEN

Rigtig, ja!

PEER GYNT

(trжder ivejen for de kommende, peger pе SOLVEJG og spшrger manden)

Fеr jeg danse med datteren din?

MANDEN

(stille)

Fеr sе; men fшrst mе vi ind og hilse pе folket i huset. (de gеr ind)

KШGEMESTEREN

(til Peer Gynt, idet han byder drikke)

Er du kommen, skal du vel stikke pе kruset?

PEER GYNT

(ser ufravendt efter de gеende)

Tak; jeg skal danse. Jeg har ingen tшrst.

(Kшgenmesteren gеr fra ham. Peer Gynt ser mod huset og ler)

Hvor lys! Nej, skulde du set en slig!
Skotted ned pе skoen og det hvide sprede -!
Og sе holdt hun i moderems skшrteflig,
og bar en samlebog svшbt i et klжde -!
Jeg mе se pе den jenten. (vil ind i stuen)

EN GUT

(kommer med flere derfra)

Peer, gеr du alt fra dansen?

PEER GYNT

Nej.

GUTTEN

Men sе stжvner du galt!

(tager ham i akslen for at vende ham.)

PEER GYNT

Lad mig slippe forbi!

GUTTEN

Er du rжd for smeden

PEER GYNT

Jeg rжd?

GUTTEN

Ja, du minds vel pе Lunde forleden?

(Flokker ler og gеr ned pе danseplassen)

SOLVEJG

(i dшren)

Du er visst den gutten, som vilde danse?

PEER GYNT

Ja vel er jeg det; kan du ikke sanse?

(tager henne i hеnden)

Kom sе

SOLVEJG

Ikke for langt, sa'e moer!

PEER GYNT

Sa'e moer? Se'e moer! Er du fшdt ifjor?

SOLVEJG

Du gшr nar -!

PEER GYNT

Du er dog en unge nжsten
Er du voken?

SOLVEJG

Jeg gik ivеres til presten.

PEER GYNT

Sig navnet dit, tшs, sе snakker vi lettere.

SOLVEJG

Jeg heder Solvejg. -Og hvad heder du?

PEER GYNT

Peer Gynt

SOLVEJG

(trжkker hеnden til sig)

Е, kors da?

PEER GYNT

Hvad er det nu?

SOLVEJG

Mit strшmpebеnd er lшst; jeg mе binde det tжttere.

(gеr fra ham)

BRUDGOMMEN

(trekker i sin moder)

Moer, hun vil ikke -!

MODEREN

Vil ikke? Hvad?

BRUDGOMMEN

Vil ikke, moer!

MODEREN

Hvad?

BRUDGOMMEN

Lette pе lеsen.

FADEREN

(sagte og arrig)

Е, du var vжrd at bindes i bеsen!

MODEREN

Nе, skжld ikke. Stakkar, han blir nok bra'.

(de gеr bortover)

EN GUT

(som kommer med en hel svжrm fra dansepladsen)

Lidt brжndevin, Peer?.

PEER GYNT

Nej.

GUTTEN

Bare lidt?

PEER GYNT

(ser mшrkt pе ham)

Har du noget?

GUTTEN

Det kunde nok hende

(trжkker en lommeflaske frem og drikker)

Еh! hvor det river! - Nе?

PEER GYNT

Lad mig kende. (drikker)

EN ANDEN

Nе fеr du ogsе smage pе mit.

PEER GYNT

Nej.

DEN SAMME

Е, snak; vжr nu ingen tеbe.
Drik du, Peer!

PEER GYNT

Sе giv mig en drеbe. (drikker igen)

EN JENTE

(halvsagte)

Kom lad os gе.

PEER GYNT

Er du rжd for mig, tшs?

EN TREDJE GUT

Hvem er ikke rжd for dig?

EN FJERDE

Pе Lunde viste du jo hvad konster du kunde.

PEER GYNT

Jeg kan mer end som sе, nеr jeg fшrst slеr mig lшs!

FШRSTE GUT

(hviskende)

Nu kommer han sig!

FLERE

(slеr kreds on ham)

Fortжl; fortжl!
Hvad kan du?

PEER GYNT

Imorgen -!

ANDRE

Nej, nu ikveld!

EN JENTE

Kan du hekse, Peer?

PEER GYNT

Jeg kan mane fanden!

EN MAND

Det har bestemor kunnet fшr jeg blev fшdt!

PEER GYNT

Lшgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
Jeg har engang manet ham ind i en nшdd.
Den var ormstukken, ser I!

FLERE

(leende)

Det er grejdt at skшnne!

PEER GYNT

Han banded og grжd og vilde mig lшnne
med ligt og uligt -

EN I FLOKKEN

Men mеtte derinde?

PEER GYNT

Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.
Hej; I skulde hшrt ham surre og rumle!

EN JENTE

Nej tжnk!

PEER GYNT

Det var plent som en hшrer en humle.

JENTE

Har du ham endnu i nшdden?

PEER GYNT

Nej,
nu er den djжvel strшgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.

EN GUT

Sе, du?

PEER GYNT

Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knжkke den nшddeskallen.
Det lovte han; lagde den bort pе pallen;
men Aslak er nu sе hеrdhendt, han;-
og stшdt sе skal han nu bruge slжggen-

EN STEMME FRA FLOKKEN

Slo han fanden ihjжl?

PEER GYNT

Han slog som en mand.
Men fanden hyttede sig, for som en brand
tvers gennem taget og klшvte vжggen.

FLERE

Og smeden -?

PEER GYNT

Stod der med stegte hжnder.
Siden den dag var vi aldri venner. (almindelig latter)

NOGLE

Den rжglen er god!

ANDRE

Den er snart hans beste!

PEER GYNT

Tror I, jeg digter ihob?

EN MAND

Е nej,
det er du fri for; jeg kender det meste
fra farfar -

PEER GYNT

Lшgn! Det er hжndt med mig!

MANDEN

Det er jo alting.

PEER GYNT

(med et slжng)

Hej, jeg kan ride
rakt gennem luften pе gilde heste!
Е, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.

(Skoggerlatter igen)

EN I FLOKKEN

Peer, rid lidt i luften!

MANGE

Ja, kжre Peer Gynt -

PEER GYNT

I har ikke nшdig at trygle sе tyndt.
Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!
Hele sognet skal mig tilfode falde!

EN ЖLDRE MAND

Nu er han rivende gal.

EN ANDEN

De fж!

EN TREDJE

Storskryder

EN FJERDE

Lшgnhals

PEER GYNT

(truer mod dem)

Ja vent, skal I se!

EN MAND

(halvdrukken)

Ja vent; du skal fе dig en bшrstet trшje!

FLERE

En mшrbanket ryg! Et blеmalet шje!

(Svжrmen spreder sig, de жldre i vrede, de yngre under spot og latter)

BRUDGOMMEN

(tжt inved ham)

Du, Peer, er de sandt du kan ride i luften?

PEER GYNT

(kort)

Alting, Mads! Du mе tro, jeg er kar', jeg.

BRUDGOMMEN

Sе har du vel ogsе usynligheds-kuften?

PEER GYNT

Hatten, mener du? Ja, den har jeg.

(vender sig fra ham. SOLVEJG gеr over tunet med Helga ved hеnden)

PEER GYNT

(mod dem; det lysner i ham)

Solvejg! Е, det er godt du kommer!

(griber hende om hеndledet)

Nu skal jeg svinge dig sprжk og gild!

SOLVEJG

Slip mig!

PEER GYNT

Hvorfor?

SOLVEJG

Du er sе vild.

PEER GYNT

Vild er renbukken med, nеr det gryr mod sommer.
Kom sе, jente; vжr ikke tvжr!

SOLVEJG

Tшr ikke.

PEER GYNT

Hvorfor?

SOLVEJG

Nej, du har drukket.

(gеr bortover med Helga)

PEER GYNT

Den, som havde sit knivblad stukket
tvers igennem dem, -en og hver!

BRUDGOMMEN

(puffer ham med albuen)

Kan du ikke hjelpe mid ind til bruden?

PEER GYNT

(tankestredt)

Bruden? Hvor er hun?

BRUDGOMMEN

Pе stabburet.

PEER GYNT

Nе.

BRUDGOMMEN

Е, du Peer Gynt, du fеr friste pе!

PEER GYNT

Nej, du fеr vжew min hjжlp foruden.

(en tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)

Ingrid pе stabburet? (nжrmer sig SOLVEJG)
Har du betжngt dig?

(Solvejg vil gе; han trжder ivejen)

Du skжms, fordi jeg ser ud som en fant.

SOLVEJG

(hastig)

Det gшr du ikke; det er ikke sandt!

PEER GYNT

Jo! Og sе er jeg ldt pе en kant;
men det var pе trods, for du havde krжnkt mig.
Kom sе!

SOLVEJG

Tшr ikke nu, om jeg vilde!

PEER GYNT

Hvem er du rжd for?

SOLVEJG

Mest for faer.

PEER GYNT

Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hжlder han med шret? Havd? - Nе svar!

SOLVEJG

Hvad skal jeg svare?

PEER GYNT

Er faer din lжser?
Er ikke du og moer din med?
Nе, vil du svare!

SOLVEJG

Lad mig gе ifred

PEER GYNT

Nej (dжmpet, men hvast og skrжmmende)
Jeg kan skabe mig om til trold!
Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv.
Hшrer du nogen, som hvжser og frжser,
sе mе du ikke bilde dig ind det er katten.
Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop;
og din vesle syster, hende жder jeg op;
ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; -
jeg skal bide dig over lжnder og ryg --

(slеr pе engang om og beder som i angst:)

Dans med mig, Solvejg!

SOLVEJG

(ser mшrkt pе ham)

Nu var du styg.

(gеr ind i stuen)

BRUDGOMMEN

(kommer drivende igen)

Du skal fе en stud, vil du hjжlpe mig!

PEER GYNT

Kom!

(De gеr bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og forжldrene kommer med endel жldre folk ud i dшren.)

KШGMESTEREN

(til smeden, som er fremst i flokken) Hold fred!

SMEDEN

(trжkker trшjen af)

Nej, nu skal her жskes dom.
Peer Gynt eller jeg skal i bakken bжndes.

NOGLE

Ja, lad dem nappes!

ANDRE

Nej, bare skжndes!

SMEDEN

Nжver mе til; her bеder ej ord.

SOLVEJGS FADER

Styr dig, mand!

HELGA

Vil de slе ham, moer?

EN GUT

Lad oss heller gшgle med alle hans lшgne!

EN ANDEN

Sparke ham af laget!

EN TREDJE

Spytte ham i шjne!

EN FJERDE

(til smeden) Stikker du op, du?

SMEDEN

(kaster trшjen fra sig)

Шget skal slagtes!

INDFLYTTERKONEN

(til Solvejg) Der kan du se hvor den tomsingen agtes.

ЕSE

(kommer med en kжp i hеnden)

Er sшnnen min her? Nu skal han ha'e stryg!
Nej, hvor inderlig jeg skal dжnge ham!

SMEDEN

(brжtter skorteжrmene op)

Til slig en krop er pеsken for myg.

NOGLE

Smeden vil dжnge ham!

ANDRE

Flжnge ham!

SMEDEN

(spytter i henderene og nikker til Еse)

Hжnge ham!

ЕSE

Hvad? Hжnge min Peer! Ja, prшv, om I tшr! -
Еse og jeg vi har tжnder og klшr! -
Hvor er han? (rеber henover tunet)
Peer!

BRUDGOMMEN

Е, Guds dшd og plage!
Kom, faer og moer, og -!

FADEREN

Hvad er ivejen?

BRUDGOMMEN

Tжnk, Peer Gynt -!

ЕSE

(skriger)

Har de taget ham afdage?

BRUDGOMMEN

Nej, Peer Gynt -! Se, oppover hejen -

MЖNGDEN

Med bruden!

ЕSE

(lader kжppen synke)

Det ubжst

SMEDEN

I bratteste fjeldet
klyver han, jda-Gud, pе gedens vis!

BRUDGOMMEN

(grжdende)

Han bжr'hende, moer, som en bжr'en gris!

ЕSE

(truer op til ham)

O, gid du faldt ned og -! (skriger i angst)
Trжd varsomt i hжldet!

HЖGSTADBONDEN

(kommer barhovedet og hvid af vrede)

Jeg tager hans liv for det bruderov!

ЕSE

Е nej Gud straffe mig om I fеr lov!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/2a.html]

Akt 2
Scene 1

(En trang fjeldsti hшjt oppe. Det er tidlig morgen. PEER GYNT gеr ilsomt og uvillig langs stien, Ingrid, halvt brudepyntet, sшger at holde han tilbage.)

PEER GYNT

Gе ifra mig!

INGRID

(grжdende)

Efter dette!
Hvor?

PEER GYNT

(vrider hжnderene)

O, hvad svig!

PEER GYNT

Unyttig trжtte.
Hver fеr gе sin egen vej.

INGRID

Brot - og brot igen os binder!

PEER GYNT

Djжvlen stе i alt, som minder!
Djжvlen stе i alle kvinder,--
uden en-!

INGRID

Hvem er den ene?

PEER GYNT

Ikke dig.

INGRID

Hvem er det da?

PEER GYNT

Gе!Gе did du kom ifra!
Fort! til faren din!

INGRID

Kжre, vene -!

PEER GYNT

Ti!

INGRID

Du kan umuligt mene,
hvad du siger.

PEER GYNT

Kan og vil.

INGRID

Lokke fшrst,- og sе forskyde!

PEER GYNT

Og hvad kеr har du at byde?

INGRID

Hжgstad gеrd og mere til.

PEER GYNT

Har du salmebog i klжdet?
Har du guldfaks over nakken?
Skotter du nedover spredet?
Holder du din moer i stakken?
Svar!

INGRID

Nej; men-?

PEER GYNT

Gik du til presten
nu ivеr da?

INGRID

Nej, men Peer-?

PEER GYNT

Har du blygsel over шjet?
Kan du nжgte, nеr jeg beer?

INGRID

Kors; jeg tror, hans vid er flшjet-!

PEER GYNT

Blir der helg, nеr en dig ser?
Svar!

INGRID

Nej, men-

PEER GYNT

Hvad er sе resten!?

(vil gе)

INGRID

(trжder ivejen)

Ved du, det er halslшs dеd,
hvis du sviger?

PEER GYNT

Fеr dе vжre.

INGRID

Du kan vinde gods og жre,
hvis du taer mig-

PEER GYNT

Har ej rеd.

INGRID

(brister i tеrer)

O, du lokked-!

PEER GYNT

Du var villig!

INGRID

Trшstlшs var jeg!

PEER GYNT

Jeg var yr.

INGRID

(truende)

Ja, men boden blir dig dyr!

PEER GYNT

Dyrest bod fеr kaldes billig.

INGRID

Stеr du fast ved dit?

PEER GYNT

Som sten.

INGRID

Godt; sе se da, hevm som vinder!

(gеr nedover)

PEER

(tier en stund; med et skriger han)

Djжvelen stе i alt, som minder!
Djжvelen stе i alle kvinder!

INGRID

(drejer hovedet og rеber hеnligt op)

Uden en.

PEER GYNT

Ja; uden en.

(de gеr hver sin vej)

Akt 2
Scene 2

(Ved et fjeldvand; det er blшdt og myrlжndt omkring. Et uvejr trжkker op. Еse, fortvilet, rеber og ser sig til alle sider. Solvejg har ondt for at holde tridt med hende. Indflytterfolkene og Helga et stykke bagefter.)

ЕSE

(fжgter med armene og river sig i hеret)

Alting er imod mig med vredens vжlde!
Himmel og vand og de stygge fjelde!
Himlen vжlter skodde for at forvilde ham!
Det lumske vand vil ved livet skille ham!
Fjeldene vil slе ham med skred og rap;
og sе menneskene! De er ude pе drab!
Nej-Gud om de skal! Jeg kan ikke miste ham!
O, den bytting; at fanden skulde friste ham!

(vender sig til Solvejg)

Ja, er det ikke rent utжnkelig, sligt?
Han, som stшdt for med lшgn og digt;-
han, som bare i munden var stжrk;
han, som aldri har prшvet et dugeligt vжrk;-
han-! En kunde bеde grжde og le!-
O, vi holdt sammen i nшd og ve.
Ja, for du skal vide, manen min drak,
for bygden rundt med dеrskab og snak,
шdte og trеdte vеr velstand under fod.
Og imens sad jeg og Vesle-Peer hjemme.
Vi vidste ikke bedre rеd, end at glemme;
for det falder mig sе svжrt at stе rigtig imod.
Det er sе fжlt at se skжbnen under шjne;
og sе vil en jo gerne ryste sorgene af sig,
og prшve som bedst at skyde tankerene fra sig.
En bruger brжndevin, en anden bruger lшgne;
е, ja! sе brugte vi eventyr
om prinser og trolde og alleslags dyr.
Om bruderov med. Men hvem kunde tжnkt,
de fandens rжgler skulde i ham hжngt?

(forfжrdet igen)

Hu, for et skrig! Det er nшkken eller draugen!
Peer! Peer!-Deroppe pе haugen-!

(lшber opover en liden hшjde og ser over vanedt. Indflytterfolkene kommer til)

ЕSE

Ikke spor at se!

MANDEN

(stille)

Det er vжrst for ham.

ЕSE

(grжdende)

Ak, min Peer! Mit fortabte lam!

MANDEN

(nikker mildt)

Ja, rigtig. Fortabt.

ЕSE

Nej, snak ikke slig!
Han er glup. Der er ingen ham lig.

MANDEN

Du dеrlige kvinde!

ЕSE

Е-ja, е-ja;
jeg er dеrlig; men gutten er bra'!

MANDEN

(altid dжmpet og med milde шjne)

Hans sind er forhжrdet; hans sjжl er tabt.

ЕSE

(angst)

Nej, nej da! Sе hеrd er Vorherre knapt!

MANDEN

Tror du han kan for sin syndegжld sukke?

ЕSE

(ivrig)

Nej, men han kan ride i luften pе bukke!

KONEN

Kors, I er gal?

MANDEN

Hvad siger I, moer?

ЕSE

Ingen gerning er ham for stor.
I skal se, fеr han bare leve sе lжnge-

MANDEN

Bedst var det, I sе ham i galgen hжnge.

ЕSE

(skriger)

Kors i Jesu navn!

MANDEN

Under mestermands hжnder,
tшr ske, at hans sind sig til anger vender.

ЕSE

(fortumlet)

Е, I snakker mig snart i svime!
Vi mе finde ham!

MANDEN

Frelse hans sjжl.

ЕSE

Og krop!
Sidder han i myren, mе vi drage ham op;
er han bergtagen, mе vi efter ham kime.

MANDEN

Hm!- Her er fжvej-

ЕSE

Gud lшnne jer rigt,
at I hjжlper mig tilrette!

MANDEN

Det er kristenpligt.

ЕSE

Tvi; da er de hedningnger alle de andre!
Der var ikke en, som med vilde vandre-

MANDEN

De har kendt ham for godt.

ЕSE

Han var dem for gild!

(vrider hжnderne

Ok tжnk,- og tжnk, hans liv stеr pе spil!

MANDEN

Her er spor af mandefod.

ЕSE

Her mе vi lede!

MANDEN

Under sжteren vor vil vi flokken sprede.

(han og konen gеr foran)

SOLVEJG

(til Еse)

Fortжl mig lidt mere.

ЕSE

(tшrrer шjnene)

Om sшnnen min?

SOLVEJG

Ja;-
alting!

ЕSE

(smiler og knejser med nakken)

Alting? - Trжt blev du da!

SOLVEJG

Fшr blir I trжt af talen at fшre,
end jeg af at hшre.

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/2c.html]

Akt 2
Scene 3

(Lave trжlшse hшjder opunder fjeldvidden; tinder lжngere borte. Skyggerne falder lange; det er sent pе dagen)

PEER GYNT

Hele sognet er efter i en flok!
De har vжbnet sig bеde med rifle og stok..
Fremst kan en hшre Hжgstadgubben tude.-
Nu spшrges det vidt at Peer Gynt er ude!
Det er noget andet end at baske med en smed!
Det er liv! En blir bjшrn i hver et led.

(slеr om sig og springer ivejret)

Bryde, vжlte, stemme fossen imod!
Slе! Rykke furuen op med rod!
Det er liv! Det kan bеde hжrde og hшjne!
Til helved med alle de vasne lшgne!

TRE SЖTERJENTER

(lшber over bakkerne, skrigende og syngende)

Trond i Valdfjeldet! Bеrd og Kеre!
Troldpak! Vil I sove i armene vore??

PEER GYNT

Hvem skriger I efter?

JENTERNE

Efter trold! Efter trold!

FШRSTE JENTE

Trond! Far med lempe!

ANDEN

Bеrd! Far med vold!

TREDJE JENTE

I sжlet stеr alle koverne tomme!

FШRSTE JENTE

Vold er lempe.

SECOND GIRL

Og lempe er vold!

TREDJE JENTE

Fattes der gutter, en leger med trold!

PEER GYNT

Hvor er gutterne da?

ALLE TRE

(skoggerleende)

They cannot come hither!

FШRSTE JENTE

Min kaldte mig bеde for kжrest og frenke.
Nu er han gift med en halvgammel enke.

ANDEN JENTE

Min mшdte en tatertшs nord i lien.
Nu traver de to pе fantestien.

TREDJE JENTE

Min tog lшsungen vor afdage.
Nu stеr hans hoved og griner pе en stage.

ALLE TRE

Trond I Valfjeldet! Bеrd og Kеre!
Troldpak! Vil I sove i arme vore?

PEER GYNT

(stеr med et spring imellem dem)

Jeg er tre hoders trold, og tre jenters gut!

JENTERNE

Er du slig karl, du?

PEER GYNT

I fеr dшmme tilslut!

FШRSTE JENTE

Til sжlet! Til sжlet!

ANDEN JENTE

Vi har mjшd!

PEER GYNT

Lad den flomme!

TREDJE JENTE

Denne lшrdagsnat skal ingen kover stе tomme!

ANDEN JENTE

(kysser ham)

Han gnistrer og sprutter som glohede jernet.

TREDJE JENTE

(ligesе)

Som barneшjne fra svarteste tjernet.

PEER GYNT

(danser i flokken)

Hugen sturen og tanken kеd.
I шjet latter; i halsen grеd!

JENTERNE

(gшr lange nжser mod bergnuterne, skriger og synger)

Trond i Valsfjerldet! Bеrd og Kеre!
Troldpak! - Fik I sove i armene vore?

(De danser bortover hшjderne med Peer Gynt imellem sig)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/2d.html]

Akt 2
Scene 4

(Mellem Ronderne. Solnedgang. Skinnende snetoppe rundt om. Peer Gynt kommer yr og forvildet)

PEER GYNT

Slot over slot sig bygger!
Hej, for en skinnede port!
Stе! Vil du stе! Det rygger
lжnger og lжnger bort!
Hanen pе flшjen lшfter
vingerne sine til flugt;
alt blеner sig bort i klшfter,
og berget er lеst og lukt.-
Hvad er det for stammer og rшdder,
som vokser af еsens sprжk?
Det er kжmper med hegrefшdder!
Nu dеner de ogsе vжk.
Det vimrer, som regnbu-strimer;
det skжr mig i sind og syn.
Hvad er det, som langvejs kimer?
Hvad vжgt pе mit шjenbryn!
Hu, hvor det vжrker i panden.-
En bжndende glohed ring-!
Jeg kan ikke mindesm hvem fanden
der brжnedte mig den omkring!

(segner ned)

Flukt over Gendin-eggen.
Digt og forbannet lшgn!
Opover bratteste vжggen
med bruden - og drukken et dшgn;
jaget af hшg og glenter,
truet af trold og sligt,
turet med galne jenter;-
lшgn og forbandet digt!

(stirrer lжnge opad)

Der sejler to brune шrne.
Mod sшr gеr de vilde gжs.
Og her skal jeg traske og tшrne
i mudder og sшl til knжs!

(springer ivejret)

Jeg vil med! Jeg vil vaske mig ren i
de hvasseste vindes bad!
Jeg vil hшjt! Jeg vil dukke mig ven i
det skinnende dшbefad!
Jeg vil ud over seterbшen;
jeg vil ride mig skжr tilsinds;
jeg vil fram over salte sjшen,
og hшjt over Engellands prins!
Ja, glan kun, I unge jenter;
min fжrd kommer ingen ved;
det er ikke gavn at I venter-!
Jo, kanske jeg svipper derned.-
Hvad nu da? De bruneшrne -?
Jeg mener fanden dem tog!-
Der rejser sig gavlens hjшrne;
det hшjnes i hver en krog:
det vokser sig op af gruset;-
se, porten vidеpen stеr!
Ha, ha, nu kender jeg huset;
det er farfars nybygdte gеrd!
Vжk er de gamle klude;
vжk gжrdet, som stod for fald.
Det glittrer fra hver en rude;
der er lag i den store sal.
Der hшrte jeg provsten klaske
med knivryggen mod sit glas;-
der slжngte kaptejnen sin flaske,
sе spejlvжggen sprak i kans.-
Lad шdes; lad gе tilspilde!
Ti, moer; der er lige fedt!
Den rige Jon Gynt holder gilde;
hurra for den gynske жt!
Hvad er det for stеk og stшnn?
Hvad er det for skrig og skrеl?
Kaptejnen rеbder pе sшnnen;
е, provsten vil drikke min skеl.
Ind da, Peer Gynt, til dommen;
den lyder i sang og klang:
Peer Gynt, af stort est du kommen,
og til stort skalst du vorde engang!

(springer fremad, men render nжsen mod et bergstykke, falder og bliver liggende)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/2e.html]

Akt 2
Scene 5

En lid med store susende lшvtrжr. Stjerner blinker gennem lшvet; fugle synger i trжtoppene. En grшnnklжdt kvinde gеr i liden. Peer Gynt fшlger efter under allslags forelskede fagter.)

DEN GRШNKLЖDTE

(standser og vender sig)

Er det sandt?

PEER GYNT

(skжrer med fingeren over struben)

Sе sandt, som jeg heder Peer;-
sе sandt, som du er en dejlig kvinde !
Vil du ha'e mig? Du skal se, hvor fint jeg mig ter;
du skal hverken trжde vжven eller spinde.
Mad skal du fе, sе du er fжrdig at sprжkke.
Aldri skal jeg dig i hеret trжkke-

DEN GRШNKLЖDTE

Ikke slе mig heller?

PEER GYNT

Nej, var det ligt?
Vi kongsшnner slеr ikke kvindfolk og sligt.

DEN GRШNKLЖDTE

Er du kongsшn?

PEER GYNT

Ja.

DEN GRШNKLЖDTE

Jeg er Dovrekongens datter.

PEER GYNT

Er du det? Se, se; det trжffter jo godt.

DEN GRШNKLЖDTE

Inde i Ronden har faer min sin slot.

PEER GYNT

Da har moer min et stшrre, sеvidt jeg fatter.

DEN GRШNKLЖDTE

Kender du faer min? Han heder kong Brose.

PEER GYNT

Kender du moer min? Hun heder dronning Еse.

DEN GRШNKLЖDTE

Nеr faer min er sindt, sе sprжkker fjelde.

PEER GYNT

De raport, bare moer min taer pе at skжlde.

DEN GRШNKLЖDTE

Faer min kan spжnde under hшjeste hvжlven.

PEER GYNT

Moer min kan ride gennem strideste elven.

DEN GRШNKLЖDTE

Har du anden klжdning, end fillerne der?

PEER GYNT

Hе, du skulde se mine sшndagsklжer!

DEN GRШNKLЖDTE

Jeg gеr til hverdags i guld og silke.

PEER GYNT

Det tykkes dog ligere stry og stilke.

DEN GRШNKLЖDTE

Ja, det er et du mе komme ihug;
sе er nu Rondefolkets skik og brug:
tvefold laget er alt vort eje.
Kommer du frem til min faders gеrd,
tшr det hжnde sig let, at du er pеveje
til at tro, du i styggeste stenrшsen stеr.

PEER GYNT

Ja, er det ikke akkurat slig hos os?
Alt guldet vil tykkes dig rusk og bos;
og kanske vil du tro, hver glittrende rude
er en bylt af gamle hoser og klude.

DEN GRШNKLЖDTE

Svart tykkes hvidt, og stygt tykkes vent.

PEER GYNT

Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent!

DEN GRШNKLЖDTE

(falder ham om halsen)

Ja, Peer, sе ser jeg, vi to passer sammen!

PEER GYNT

Som benet og brogen; som hеret og kammen.

DEN GRШNKLЖDTE

(rеber bort i liden)

Brudehest! Brudehest! Kom, brudehesten min

(en kжmpestor gtris kommer lшbende med en tougstump til grime og en gammel sжk til sadel. Peer Gynt svinger sig op og tager den grшnklжdte foran sig.)

PEER GYNT

Hejsan! Vi skal stryge gennem Rondeporten ind!
Rap dig, rap dir, min ganger god!

DEN GRШNKLЖDTE

(kжlen)

Ak, nylig gik jeg sе stur og mod-.
Nej, en ved aldri hvad edr kan hжndes!

PEER GYNT

(prygler grisen og traver afsted)

Pе ridestellet skal storfolk kendes!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/2f.html]

Akt 2
Scene 6

(Dovregubbens kongshal. Stor forsamling af hoftrolde, tomtegubber og hougmжnd. Dovregubben i hшjsжdet med krone og spir. Hans bшrn og nжrmeste slжgtninge til begge sider. Peer Gynt stеr fora ham. Stжrk rшre i salen.)

HOFTROLDENE

Slagt ham! Kristenmands sшn har dеret
Dovregubbens veneste mш!

EN TROLDUNGE

Mе jeg skjжre ham i fingeren?

EN ANDEN TROLDUNGE

Mе jeg rive ham i hеret?

EN TROLDJOMFRU

Hu, hej, lad mig bide ham i lеret!

TROLDHEKS

(med en slev)

Skal han lages til sod og sш?

EN ANDEN TROLDHEKS

(med retterkniv)

Skal han steges pе spid eller brunes i gryde?

DOVREGUBBEN

Isvand i blodet!

(vinker sine fortrolige nжrmere sig.)

Lad os ikke skryde.
Vi er gеet tilagters i de senere еr;;
vi ved ikke mer om det ramler eller stеr,
og folkehjжlp skal en ikke fra sig skyde.
Desuden er gutten fast uten lyde,
og stжrkbygget med, sеvidt jeg ser.
Sandt nok, han har kun et eneste hode;
men datter min har jo heller ikke fler.
Tre hoders trolde gеr rent af mode;
selv tvehoder fеr en knapt шje pе,
og de holder endda kun sе som sе.

(Til Peer Gynt)

Altsе, det er min datter, du krжver?

Peer Gynt

Din datter og riget i medgift, ja.

DOVREGUBBEN

Det halve fеr du, imens jeg lever,
og det andet halve nеr jeg engang falder fra.

PEER GYNT

Det er jeg nшjd med.

DOVREGUBBEN

Ja, stop, min gut;-
du har ogsе nogle tilsagn at give.
Brydes et af dem, er hele pagten brudt,
og du slipper ikke herfra ilive.
For det fшrste mе du love, at du aldri жndser
hvad der ligger udefor Rondernes grжnser;
dag skal du sky, og dшd og hver lysbar plet.

PEER GYNT

Fеr eg kaldes for konge, sе holder det let.

DOVREGUBBEN

Dernжst,- nu vil jeg i klшgt dig prшve-

(reiser dig i sжdet)

DET ЖLDSTE HOFTROLD

(til Peer Gynt)

. Lad se, om du har en visdomstand,
som kan Dovregubbebs gеdenшdd klшve!

DOVREGUBBEN

Hva er forskellen mellem trold og mand?

PEER GYNT

Der er ingen forskel, sе vidt jeg ser.
Stortrold vil stege og smеtrold vil klore;-
ligesе hos os, hvis bare de turde.

DOVREGUBBEN

Sandt nok; vi er ens i det og mer.
Men morgen er morgen og kveld er kveld,
sе forskel blir der nu lige vel.-
Nu skal du hшre hvad det er for noget:
Derude, under det skinnende hvжlv,
mellem mжnd det heder: "Mand, vжr dig selv!"
Herinde hos os mellem troldenes flok
det heder: "Trold, vжr dig selv-nok!"

HOFTROLDET

(til Peer Gynt)

Шjner du dybden?

PEER GYNT

Det tykkes mig tеget.

DOVREGUBBEN

"Nok", min sшn, det klшvende, stжrke
ord mе stе i dit vеbenmerke.

PEER GYNT

(river sig bag шret)

Nej, men-

DOVREGUBBEN

Det mе, skal du her vorde herre!

PEER GYNT

Ja, skidt; lad gе; det er jo ikke vжrre-

DOVREGUBBEN

Dernest mе du lжre at sжtte pris
pе vor jжvne hjemlige levevis.

(han vinker: to trolde med svinehoveder, hvide nathuer, o.s.v. bringer mad og drikke)

Koen giver kager og studen mjшd;
spшrg ej om den smager sur eller sшd;
hovedsagen er, det fеr du eh glemme,
den er brygget herhjemme.

PEER GYNT

(stшder sagerne fra sig)

Fanden med eders hjemlige drik!
Jeg vжnner mig aldri til landsens skik.

DOVREGUBBEN

Bollen fшlger med, og den er af guld.
Hvo guldbollen ejer, han er datter min huld.

PEER GYNT

(grundende)

Det stеr jo skrevet: Du skal tvinge din natur;-
og i lжngden falder drikken vel mindre sur.
Lad gе!

(fшjer sig)

DOVREGUBBEN

Se, det er fornuftig sagt.
Du spytter?

PEER GYNT

En fеr hеbe pе vanens magt.

DOVREGUBBEN

Dernжst mе du kaste dine kristenmandsklжder;
thi det skal du vide til vort Dovres hжder:
her er alting fjerldvirket, ingenting fra dalen,
undtagen silkeslшjfe yderst pе halen.

PEER GYNT

(vred)

Jeg har ingen hale!

DOVREGUBBEN

Sе kanst du fе.
Hoftrold, bind han min sшndagshale pе.

PEER GYNT

Nej, om du fеr! Vil du gшre mig til nar?

DOVREGUBBEN

Bejl aldri til datter min med bagen bar.

PEER GYNT

Gшre mennesker til dyr!

DOVREGUBBEN

Min sшn, du fejler;
jeg gшr dig bare til en hшvlig bejler.
Du skal fе en brandgul slшjfe at bжre,
og det gжlder her for den hшjste жre.

PEER GYNT

(betжnksomt)

Der siger jo, mennesket er kun et fnug.
Og lidt fеr en lempes efter skik og brug.
Bind vжk!

DOVREGUBBEN

Du est en medgшrlig fyr.

HOFTROLDET

Prшv nu, hvor fint du kan svanse og svinge!

PEER GYNT

(arrig)

Hе, vil I endnu til mere mig tvinge?
krжver I ogsе min kristenmands-tro?

DOVREGUBBEN

Nej, den kan du gerne beholde i ro.
Troen gеr frit; den lжgges ingen told pе;
det er skorpen og snittet en skal kende et trold pе.
Bare vi er ens i lader og klжdsel,
kan du gerne kalde tro, hvad vi kalder rжdsel.

PEER GYNT

Du er dog, de mange vilkеr tiltrods,
mere rimelig karl, end en skulde frygte.

DOVREGUBBEN

Min sшnn, vi trolde er bedre end vort rygte;
det er ogsе en forskel mellem jer og os.-
Dog, endt er gildets alvorlige del;
nu vil vi шrer og шjne fryde.
Spillemш, frem! Lad Dovreharpen lyde!
Dansemш, frem! Trжd Dovrehallens fjжl!
(spil og dans)

HOFTROLDET

Hvad tykkes dig?

PEER GYNT

Tykkes? Hm-

DOVREGUBBEN

Tal uden frygt!
Hvad ser du?

PEER GYNT

Noget ustyggelig stygt:
Med kloven slеr en bjeldeko tarmestrжngt spil.
I stuthoser ttripper en purke dertil.

HOFTROLDENE

Жd ham!

DOVREGUBBEN

Husk, han har menneskesanser!

TROLDJOMFRUER

Hu, riv af ham bеde шre og шje!

DEN GRШNKLEDTE

(grжdende)

Huhu! Sligt mе vi hшre og dшje,
nеr jeg og sшster min spiller og danser!

PEER GYNT

Еhе; var det dig? Lidt spшg i gildet,
det ved du, er aldri sе ilde met.

DEN GRШNKLEDTE

Tшr du bande pе det?

PEER GYNT

Bеde dansen og spillet
var katten kore mig, riktig pent.

DOVREGUBBEN

Det er underligt med den menneskeart;
den hжnger i sе mжrkvжrdigt lжnge.
Fеr den i dyst med os en flжnge,
sжtter den vel ar, men den heles snart.
Min svigersшn er nu sе fшjelig som nogen;
villig har han kastet kristenmandsbrogen,
villig har han drukket mjшdpokalen,
villig har han bundet bag pе sig halen,-
sе villig, kort sagt , til alt, hvad vi bad ham,
at trygt jeg tжnkte, den gamle Adam,
var engang for alle pе porten jaget;
men se, med et har han overtagt.
Ja-ja, min sшn, sе mе du i kur
mod denne hersens menneskenatur.

PEER GYNT

Hvad vil du gшre?

DOVREGUBBEN

I venstre шjet,
jeg risper dig lidt, sе ser du skжvt;
men alt det du ser, tykkes gildt og gжvt.
Sе skжrer jeg ud den hшjre ruden-

PEER GYNT

Er du drukken?

DOVREGUBBEN

(lжgger noge skarpe redskaper pе bordet)

Her ser du glasmesterшjet.
Spjeld skal du fе, som den olme studen.
Da vil du skшnne, hun er dejlig, bruden,-
og aldri vil synet dit kverves, som fшr,
af trippende purker og bjeldekшr-

PEER GYNT

Det er galmands snak!

DET ЖLDSTE HOFTROLD

Det er Dovregubbens tale;
han er den vise og du dem gale!

DOVREGUBBEN

Tжnk efter, hvor megen fortrжd og plage
du kan fri dig for mellem еr og dage
Kom dog ihug, at synet er kilden
til grеdens argende beske lud.

PEER GYNT

Sandt nok; og der stеr i huspostillen:
forarger dig шjet, sе slе det ud.
Hшr! Sig mig, nеr heles sе synet igen
til menneskesyn?

DOVREGUBBEN

Ingensinde, min ven.

PEER GYNT

Nе, sе! Ja, sе siger jeg tak for mig.

DOVREGUBBEN

Hvad vil du udenfor?

PEER

Gе min vej.

DOVREGUBBEN

Nej, stop! Det er letvindt at slippe herind!
men udad gеr ikke Dovregubbens grind.

PEER GYNT

Du vil da ikke tvinge mig voldeligt?

DOVREGUBBEN

Hшr nu, og vжr fornuftig, prins Peer!
Du har gaver for troldskab. Ikke sandt, han ter
sig allerede nu sе temmelig troldeligt?
Og trold vil du vжre?

PEER GYNT

Ja-Gud vil jeg sе.
For en brud og et velskшttet rige pе kшbet
kan jeg finde mig i at noget gеr i lшbet.
Men alting i verden er der mеde pе.
Halen har jeg taget, det er ganske sandt;
men jeg kan vel fе lшst, hvad det hoftrold bandt;
brogen har jeg kastet; den var gammel og lappet;
men jeg kan vel igen fе den pе mig knappet.
Og sagtens kan jeg ogsе fе losset bеden
for denne dovriske levemеden.
Jeg skal gerne svжrge pе, en ko er en mш;
en ed kan en altid jo жde i sig;-
men det, at vide, at en aldri kan fri sig,
at en ikke som et skikkeligt menneske kan dш,
at gе som et bergtrold alle sine dage,-
dette her, at en aldri kan trжde tilbage,
som der stеri bogen, det lжgger du vind pе;
men det er noget, som jeg aldri gеr ind pе.

DOVREGUBBEN

Nu bliver jeg, sandt for udyden, vred;
og da er jeg ikke til at gantes med.
Du dagblakke pilt! Ved du hvem jeg er?
Fшrst sе kommer du min datter for nжr-

PEER GYNT

Det er lшgn i din hals!

DOVREGUBBEN

Du mе hende жgte.

PEER GYNT

Tшr du sige mig pе, at -?

DOVREGUBBEN

Hvad? Kan du nжgte,
hun var din attrе og i din begжr?

PEER GYNT

(blжser)

Ikke andet? Hvem fanden hжnger sig i sligt?

DOVREGUBBEN

Mennesket blir sig dog altid ligt.
Еnden bekender I alle med kжverne;
dog agtes kun det, som kan fakkes med nжverne.
Sе du mener, at attrеen intet gжlder?
Vent; du skal snart fе syn for sagen-

PEER GYNT

Du fisker mig ikke med lшgnens agn!

DEN GRШNKLЖDTE

Min Peer, du er faer fшr еret hжlder.

PEER GYNT

Luk op; jeg skal ud.

DOVREGUBBEN

I et bukkeskind,
fеr du ungen efter dig.

PEER GYNT

(tшrrer sveden af sig)

Gid jeg var vеgnet!

DOVREGUBBEN

Skal han skikkes til kongsgеrden?

PEER GYNT

Skik han pе sognet!

DOVREGUBBEN

Godt, prins Peer; den sagen blir din.
Men den tind er sikker, at gjort er gjort,
item at din afkom vil vokse;
sligt blandigskrж vokser urimelig fort-

PEER GYNT

Gubbe, vжr nu ikke strid som en okse;
vжr rimelig, jomfru! Tag mod forlig.
Du skal vide, jeg er hverken prins eller rig;-
og enten du sе vil mеlde eller veje mig,
kan du tro du vinder ikke stort ved at eje mig.

(Den grшnklжdte fеr ondt og bжres ud af troldpiger)

DOVREGUBBEN

(ser en stund pе ham med hшj foragt; derpе siger han)

Hiv ham i kans mood bergvжggen, bшrn!

TROLDUGERNE

Е, faer, mе vi fшrst lege hubro og шrn!
Ulvelegen! Grеmus og gloшjet kat!

DOVREGUBBEN

Ja, men fort. Jeg er arrig og sшvning. Godnat!
(Gеr)

PEER GYNT

(jaget af troldungerne)

Slip mig, djжvelstшj!
(vil op gennem skorstenspiben)

TROLDUNGERNE

Tomtegubber! Nisser!
Bid ham bag!

PEER GYNT

Au! (vil ned gennem kжlderlemmen.)

TROLDUNGERNE

Stжng alle ridser!

HOFTROLDET

Hvor de morer sig, de smе!

PEER GYNT

(kжmpende med en liden troldunge, som har bidt sig fast i hans шre)

Vil du slippe, dit skarn!

HOFTROLDET

(slеr ham over fingrene)

Tag varsomt, slyngel, pе et kongelig barn!

PEER GYNT

Et rottehul-!
(Lшber derhen)

TROLDUGERENE

Nissebroer! Det mе du spжrre!

PEER GYNT

Den gamle var fжl; men de unge er vжrre!

TROLDUNGERENE

Flжng ham!

PEER GYNT

Ak, den der var liden, som en mus!

(lшber om)

TROLDUNGERENE

(myldrere omkring ham)

Stжng gжrde! Stжng gжrde!

PEER GYNT

(grжdende)

Ak; var jeg en lus (han falder)

TROLDUNGERENE

Ni i synet pе ham!

PEER GYNT

(begravet i trolddyngen)

Hjжlp, moer, jeg dшr! (Kirkeklokker ringer langt borte)

TROLDUNGERENE

Bjelder i fjeldet! Det er svartekjolens kшr!

(Troldene flygter under bulder og hylende skrig. Hallen styrter sammen; alt forsvinder)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/2g.html]

Akt 2
Scene 7

(Bжlmшrke)

(PEER GYNT hшres at hugge og slе omkring sig med en stor gren)

PEER GYNT

Giv svar! Hvem er du?

STEMMEN

Mig selv.

PEER GYNT

Af vejen!

STEMMEN

Gе udenom, Peer! Den er stor nok, hejen.

PEER GYNT

(vil igennem pе et andet sted, men stшder imod). Hvem er du?

STEMMEN

Mig selv. Kan du sige det samme?

PEER GYNT

Jeg kan sige hvad jeg vil; og mit sverd kan ramme!
Agt dig! Hu, hej, nu falder det knusende!
Kong Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!
(slеr og hugger)

Hvem er du?

STEMMEN

Mig selv.

PEER GYNT

Det dumme svar
kan du gemme; det gшr ikke sagen klar.
Hvad er du?

STEMMEN

Den store Bшjgen.

PEER GYNT

Nе, sе!
Fшr var gеden svart; nu tykkes den grе.
Af veien, Bшjg!

STEMMEN

Gе undenom, Peer!

PEER GYNT

Igennem!

(slеr og hugger)

Han faldt!

(vil frem, men stшder imod)

Hе, ha! Er her fler?

STEMMEN

Bшjgen, Peer Gynt! En eneste en.
Det er Bшjgen, som er sеrlшs, og Bшjgen, som fik mйn.
Det er Bшjgen, som er dшd, og Bшjgen, som lever.

PEER GYNT

(kaster grenen)

Vжrget er troldsmurt; men jeg har nжver!!

(slеr dig igennem)

STEMMEN

Ja, lid pе nжverne; lid pе kroppen.
Hi-hi, Peer Gynt, sе rжkker du toppen.

PEER

(kommer igjen)

Atter og fram, det er lige langt;-
ud og ind, det er lige trangt!
Der er han! Og der! Og rundt om svingen!
Ret som jeg er ude, stеr jeg midt i ringen.-
Nжvn dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?

STEMMEN

Bшjgen

PEER GYNT

(famler omkring)

Ikke dшdt. Ikke levende. Slimet; tеget.
Ingen skikkelse heller! Det er som at tшrne
i en dynge af knurrende halvvеghne bjшrne!

(Skriker)

Slе fra dig!

STEMMEN

Bшjgen er ikke gal.

PEER GYNT

Slе!

STEMMEN

Bшjgen slеr ikke.

PEER GYNT

Kжmp! Du skal!

STEMMEN

Den store Bшjgen vinder uden at kжmpe.

PEER GYNT

Var her bare en nisse, som kunde mig prikke!
Var her bare sе meget, som et еrsgammelt trold!
Bare noget at slеs med. Men det er her ikke. -
Nu snorker han! Bшjg!

STEMMEN

Hvad godt?

PEER GYNT

Brug vold!

STEMMEN

Den store Bшjgen vinder alting med lempe.

PEER GYNT

(bider sig i arme og hжnder)

Klшr og flжnger tжnder i kшdet!
Jeg mе kende dryppet af mit eget blod.

(der hшres spm vingeslag af store fugle)

FUGLESKRIG

Kommer han, Bшjg?

STEMMEN

Ja; fod for fod.

FUGLESKIG

Alle systre langt borte! Flyv frem til mшdet!

PEER GYNT

Skal du berge mig, jente, sе gшr det snart!
Glan ikke ned for dig, lud og bшjet.-
Spжndebogen! Kyl ham den bent i шjet!

FUGLESKRIG

Han vinner!

STEMMEN

Vi har ham.

FUGLESKRIG

Systre! Skyd fart!

PEER GYNT

For dyrt, at kшbe sig livet til
for slig en times tжrende spil.

(synker sammen)

FUGLESKRIG

Bшjg, der stupe han! Tag ham! Tag ham!

(Klokkeringning og salmesang hшres langt borte)

BШJGEN

(svinder in til intet og siger i et gisp)

Han var for stжrk. Der stod kvinder bag ham.

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/2h.html]

Akt 2
Scene 8

(Soloppgang. Pе fjeldet udenfor Еses sжterstue. Dшren er stжngt; alting шde og stille)

(PEER GYNT ligger sovende udenfor sжtervжggen)

PEER GYNT

(vеgner, ser sig om med et slшvt og tungt шjekast. Han spytter)

Den, som havde sig en ramsaltet sild!

(spytter igen, i det samme ser han Helga, der kommer med en nistebomme)

Hе, unge, er du her? Hvad er det, du vil?

HELGA

Det er Solvejg -

PEER GYNT

(springer op)

Hvor er hun?

HELGA

Bag sжtervжggen

SOLVEJG

(skjult)

Kommer du nжr, sе sжtter jeg pе sprang.

PEER GYNT

(standser)

Kanske du er rжd, jeg skal ta'e dig i fang?

SOLVEJG

Skam dig!

PEER GYNT

Ved du, hvor jeg var i nat?
Dovregubbens datter er efter mig, som klжggen.

SOLVEJG

Da var det vel, der blev ringet med klokker.

PEER GYNT

Peer Gynt er ikke den gut, de lokker.-
Hvad siger du?

HELGA

(grжdende)

Е, hun taer benene fat! (lшber efter) Vent!

PEER GYNT

(griber hende i armen)

Se her, hvad jeg har i lommen!
En sшlvknap, unge! Den skal du fе,-
bare snak godt for mig!

HELGA

Slip; lad mig gе!

PEER GYNT

Der har du den.

HELGA

Slip; der stеr nistebommen!

PEER GYNT

Gud nеde dig, hvis du ej -!

HELGA

Uf, du skrжmmer mig!

PEER GYNT

(spag; slipper hende)

Nej, jeg mente: bed, at hun ikke glemmer mig!

(HELGA lшber)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/3a.html]

Akt 3
Scene 1

(Dybt inde i barskogen. Grеt hшstvejr. Snefald. Peer Gynt stеr i skjorteжrmene og fжlder gavntшmmer.)

PEER GYNT

(hugger pе en stor furu med krigede grene)

Е-ja, du er sejg, du gamle kall;
men det bеder knapt, for du stpr for fald.

(hugger igjen)

Jeg ser nok, du har en stеltrеdsжrk;
men jeg flжnger den, jeg,m var den aldri sе stжrk.-
Ja, ja; du ryster din krogede arm;
det er rimeligt nok, du er arg og harm;
men lige fuldt sе skal du i knж-!

(bryder med engang tvert af)

Lшgn! Det er bare et gammelt trж.
Lшgn! Det er ingen stеlklжdt knark;
det er bare en furu med sprukken bark.-
Det er tungvindt arbejd at hugge tшmmer;
men fandenskab nеr en bеde hugger og drшmmer.-
Det skal vжk, dette her,- at stе i tеgen
og vжve sig bort lyslevende vеgen.-
Du er fredlшs, gut! Du er jaget pе skogen.

(hugger en stund ilsomt)

Ja, fredlшs, ja. Du har ikke moer
til at bжre frem maden og duge dit bord.
Vil du жde, gut, fеr du hjжlpe dig selv,
hente det rеt fra skog og elv,
spike dig tyri og nжre dig ild,
stulle og stelle og lage det til.
Vil du klжde dig varmt, fеr du vejde rйn
vil du mure dig hus, mе du brydte sten;
wvil du tшmre det op, fеr du fжlde stokken
og bжre den frem pе din ryg til trеkken.-

(Шksen synker; han ser frem for sig.)

Gildt skal det bygges. Tеrn og flшj
skal der vжre pе tagryggen hжv og hшj
Og sе vil jeg snitte, til knap pе gavlen,
en havfrue, skabt som en fisk fra navlen.
Messing skal der vжre pе flшjen og lеsen.
Glas fеr jeg ogsе se jeg kan fе.
Fremmed folk skal undres pе
hvad det er, som skinner langt borti еsen.

(ler i harme)

Helvedes lшgn! Der var den igen.
Du er fredlшs, gut!!

(hugger hvast)

En barktжkt hytte gшr bеde i rusk og frost sin nytte

(ser opad trжet)

Nu stеr han og vagger. Sе; bare et spжnd!
Der stuper han skrеs efter ehele sin lжngde;--
det grшsser i ungskogens mylr og mжngde!
(giver sig til at kviste stammen; pе engang lytter han og stеr stille med hжvet шkse)

Der er nogen efter mig!- Nе, er du slig,
du Hжgstadgubbe;- du farer med svig.

(dukker bag trжet og kiger frem)

En gut! Bare en. Han tykkes skrжmt.
Han skotter omkring sig. Hvad har han gemt
under trшjen? En sigd. Han standser og glytter,-
lжgger nжven tilrette pе en skigard-stav.
Hvad er det nu? Hvorfor stеr han og stшtter-?
Uf da! Hugg han ikke fingeren af!!
Hele fingeren af! Han blшder som en stud.-
Der setter han pе sprang med nжven i en klud.

(rejser sig)

Det var fanden til krop! En umistelig finger!
Helt af! Og det uden at nogn ham tvinger.
Hеhе, nu mindes jeg -! Det er den eneste
Mеde at fri sig fra kongens tjeneste.
Sе er det. De vilde ham i krigen skikke;
og gutten, forstеr sig, vilde nшdig afsted.-
Men hugge-? For altid skille sig ved -?
Ja, tжnke det; шnske det; ville det med,--
men gшre det! Nej; det skшnner jeg ikke!

(ryster lidt med hovedet; sе gеr an til sit arbejde igen)

Akt 3
Scene 2

(En stue nede hos Еse. Alting er i uorden; kister stеr еbne; gangklжder ligger spredte omkring; en kat i sengen. Еse og husmandskonen i travelt arbejde med at pakke sammen og lжgge tilrette.)

ЕSE

(render til den ene side)

Kari, hшr her!

KONEN

Hvad godt?

ЕSE

(pе den aden side)

Hшr her-!
Hvor ligger-? Hvor finder jeg-? Svar mig; hvor er-?
Hvad leder jeg efter? Jeg er som tullet!
Hvor er nшgelen til kisten?

KONEN

I nшglehullet

ЕSE

Hvad er det som ramler?

KONEN

Det sidste lжs
blir kшrt til Hжgstad.

ЕSE

(grжdende)

Jeg var tilfreds,
jeg selv blev kшrt ud i den svarte kiste!
Е, hvad et menneske mе tеle og friste!
Gud hjжlpe mig nеdig! Hele huset tшmt!!
Hvad Hжgstadbonden levned, har lensmanden taget,
Ikke klжderne pе kroppen engang blev vraget.
Tvi! Fе de skam, som sе hеrdt har dшmt!

(sжtter sig pе sengekanten)

Bеde gеrd og grund er ude af жtten;
strid var den gamle; men stridere var retten;-
der var ikke hjжlp og der var ikke nеde;
Peer var borte; ingen kunde mig rеde.

KONEN

Her i stuen fеr I dog sidde til jer dшd.

ЕSE

Ja; katten og jeg, vi fеr nеdsensbrшd!

KONEN

Gud bedre jer, moer; han, Peer, blev jer dyr.

ЕSE

Peer? Jeg mener, du er шrsk og yr!
Ingrid kom jo velberget hjem tilslut.
Det var ligest, de havde holdt sig til fanden;-
han er brotsmanden, han, og ingen anden;
den styggen fristed min stakkars gut!

KONEN

Var det ikke bedst, der gik bud efter presten?
Der stеr vжrre til, end I kanske tror.

ЕSE

Efter presten? Е jo, jeg mener det nжsten

(farer op)

Men nej-Gud om jeg kan! Jeg er guttens moer;;
jeg fеr hjжlpe; det er ikke mer end jeg pligter;
lage det som bedst, nеr de andre svigter.
Denne kuften har de skжnkt ham. Den fеr jeg lappe.
Gud give, jeg ogsе turde skindfellen nappe!!
Hvor er hoserne?

KONEN

Der, blant det andre skrammel

ЕSE

(roder om)

Hvad finder jeg her? Е nej, en gammel
stшbe-ske, Kari! Med den har han leget
knappestшber, smeltet og formet og prжget.
Engang her var gilde, kom ungen ind
og bad sin faer at fе en klump tin.
"Ikke tin," sae Jon, "men Kong Kristian's mynt;
sшlv; det skal mжrkes, du er sшn til John Gynt
Gud forlade ham, Jon; men han var nu fuld,
og da жndsed han hverken til eller guld.
Her er hoserne. Е, der er hul i hul;
de mе stoppes, Kari!

KONEN

Jeg mener, det trжngs

ЕSE

Nеr det er gjort, fеr jeg komme tilsengs;
jeg kender mig sе skral og sе ussel og klemt-

(glad)

To uldskjorter, Kari;- dem har de glemt!

KONEN

Ja, rigtig har de det.

ЕSE

Det trжffer sig nemt.
Den ene kan du tilside lжgge.
Eller hшr; jeg mener, vi taer dem begge;-
den, han har pе, er sе slidt og tyndt.

KONEN

Men kors, moer Еsee, det er visst synd!

ЕSE

Е ja; men du ved nok, presten forkynder
nеde for den og de andre synder.

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/3c.html]

Akt 3
Scene 3

(Udenfor en nybyggerhytte i skogen. Rendyrhorn over dшren. Sneen ligger hшjt. Det er i mшrkningen. PEER GYNT stеr udenfor dшren og slеr en stor trжlеs fast.)

PEER GYNT

(ler imellemstunder)

Lеs mе der vжre; lеs som kan binde
dшren for troldtшj, og mand og kvinde.
Lеs mе der vжre; lеs som kan lukke
for alle de arrige nissebukke.-
De kommer med mшrke; de klapper og banker:
luk op, Peer Gynt, vi er snygge, som tanker! Under sengen vi pusler, i asken vi rager,
gennem piben vi rusler som gloende drager.
Hi-hi! Peer Gynt; tror du spiger og planker
kan stжnge for arrige nissebuktanker?

(SOLVEJG kommer pе skier fremover moen; hun har et kastetшrklжde over hovedet og et knytte i hеnden.)

SOLVEJG

Gud signe dit arbeid. Du fеr ikke vrage mig.
Budsendt jeg kommer, og sе fеr du tage mig.

PEER

Solvejg! Det er ikke -! Jo, det er!-
Og du blir ikke rжd for at komme sе nжr!

SOLVEJG

Bud har du skikket med Helga lille;
fler kom efter med vind og i stille.
Bud bar din moer i alt hun fortalte,
bud, som yngled, der drшmmene dalte.
Nжtterne tunge og dagene tomme
bar mig det bud, at nu fik jeg komme.
Det blev som livet var sluknet dernede;
jeg kunde ikke hertefyldt le eller grжde.
Jeg vidste ikke trygt hvad sind du еtte;
jeg vidste kun trygt hvad jeg skulde og mеtte.

PEER GYNT

Men faer din?

SOLVEJG

Pе hele Guds vide jord
har jeg ingen at kalde for faer eller moer.
Jeg har lшst mig fra alle.

PEER GYNT

Solvejg, du vene,-
for at komme til mig?

SOLVEJG

Ja, til dig alene;
du fеr vжre mig alt, bеde ven og trшster.

(i grеd)

Vжrst var det at slippe min lille syster;-
men endda vжrre at skilles fra faer;
men vжrst ifra dem, som ved brystet mig bar;-
nej, Gud forlade mig, vжrst fеr jeg kalde
den sorg at skilles fra dem alle, - alle!

PEER GYNT

Og kende du dommen, som blev lжst ivеr?
den skiller mig bеde ved arv og gеrd.

SOLVEJG

Mener du vel at for arv og eje
jeg skilte mig fra alle de kжres veje?

PEER GYNT

Og ved du forliget? Udenfor skogen
tшr de fakke mig frit, om jeg trжffes af nogen.

SOLVEJG

Pе skier har jeg rendt; jeg har spurgt mig frem;
de fritted, hvor jeg skulde; jeg svaret: jeg skal hjem

PEER GYNT

Sе vжk med bеde spiger og planker!
Nu trжnges ingen stжngsel mog nissebuktanker.
Tшr du gе ind for at leve med skytten,
sе ved jeg der kommer vigsel over hytten.
Solvejg! Lad mig se pе dig! Ikke for nжr!
Bare de pе dig! Nej, hvor du er lys og skжr!
Lad mig lшfte dig! Nej, hvor du er fin og let!
Fеr jeg bжre dig, Solvejg, blir du aldri trжt!
Jeg skal ikke smudse dig. Med strake arme
skal jeg holde dig ud fra mig, du vene og varme!
Nej, hvem skulde tжnkt, at jeg kunde dig drage -;
е, men jeg har lжngtes bеde nжtter og dage.
Her skal du se, jeg har tшmret og bygt;
der skal ned igen, du; her er ringt og stygt -

SOLVEJG

Rigt eller gildt, - her er efter mit sind.
Sе let kan en puste mod den strygende vind.
Dernede var det klummert; en kendte sig klemt;
der er halvvejs det, som har fra bygden mig skrжmt.
Men her, hvor en hшrer furuen suse, -BR> for en stilhed og sang! - her er jeg tilhuse.

PEER GYNT

Og ved du det visst? For alle dine dage?

SOLVEJG

Den vej, jeg trеdt, bжr aldri tilbage.

PEER GYNT

Sе har jeg dig! Ind! Lad mig se dig i stuen!
Gе ind! Jeg skal hente tyri til gruen;
lunt skal det varme og bjart skal det lyse,
blшdt skal du sidde og aldri skal du fryse.

(han lukker op; SOLVEJG gеr inf. Han stеr en stund stille, da ler han hшjt af glжde og springer ivejret.)

PEER GYNT

Min kongsdatter! Nu er hun funden og vunden!
Hej! Nu skal kongsgеrden tшmres fra grunden!

(han griber шksen og gеr bortover; i det samme trжder en gammelaktig kvide i en fillet grшn stak ud af holtet; en stug unge med шlbolle i hеnden halter efter og holder hende i skшrtet)

KVINDEN

Godkveld, Peer rapfod!

PEER GYNT

Hvad godt? Hvem der?

KVINDEN

Gamle venner, Peer Gynt! Min stue ligger nжr.
Vi er grandfolk.

PEER GYNT

Sе? Det er mer, end jeg ved.

KVINDEN

Alt som hytten din bygtes, bygte min sig med.

PEER GYNT

(vil gе)

Jeg har brеhast -

KVINDEN

Det har du altid, gut;

men jeg trasker nu efter og rеker dig tilslut.

PEER GYNT

I mistaer jer, moer!

KVINDEN

Jeg har fшr sе gjort;
jeg gjorde sе dengang du lovte sе stort.

PEER GYNT

Jeg lovte -? Hvad fanden er det for snak?

KVINDEN

Har du glemt den kveld, du hos faer min drak?
Har du glemt -?

PEER GYNT

Jeg har glemt, hvad jeg aldri har vidst.
Hvad rшrer du om? Nеr mшdtes vi sidst?

KVINDEN

Vi mшdtes sidst, da vi mшdtes fшrst.

(til ungen)

Byd faren din drikke; jeg mener han er tшrst.

PEER GYNT

Faer? Er du drukken? Kalder dum ham -?

KVINDEN

Du kan da vel kende grisen pе skidet!
Har du шjne? Kan du ikke se, han er lam
pе skanken, som du er lam pе sindet?

PEER GYNT

Vil du bilde mig ind -?

KVINDEN

Vil du vrigle dig bort -

PEER GYNT

Den langbente ungen -!

KVINDEN

Han er vokset fort.

PEER GYNT

Tшr du, dit troldtryne, lжgge mig ud -?

KVINDEN

Hшr nu, Peer Gynt; du er grov, som en stud!

(grжdende)

Hvad kan jeg for, at jeg ikke er vakker,
som dengang du lokked mig i lider og bakker?
I hшst, da jeg fшdte, holdt fanden om min ryg,
og sе er det rimligt nok en blir styg.
Men dersom du vil se mig sе ven, som fшr,
skal du bare vise jenten derinde pе dшr,
jage hende ud af sindet og synet;-
gшr sе, kжre vennen min, sе mister jeg trynet!

PEER GYNT

Vig fra mig, din troldheks!

KVINDEN

Ja, se om jeg gшr!

PEER GYNT

Jeg skal slе dig i skallen -!

KVINDEN

Ja; prшv, om du tшr!
Ho-ho, Peer Gynt, jeg kan stе for slag!
Jeg kommer igen hver evige dag.
Jeg glytter pе dшren, ser ind til jer begge.
Sidder du med jenten pе bжnkefjжl,-
blir du kжlen, Peer Gynt,- vil du lege og dжgge,-
sжtter jeg mig hos og krжver min del.
Hun og jeg vi skal bytte og skifte dig.
Far vel, kжre guttem min, imorgen kan du gifte dig!

PEER GYNT

Din helvedes mar!

KVINDEN

Men der er s'gu sandt!
Ungen fеr du fostre, din fodlette fandt!
Vesle-fanden, vil du til faer din?

UNGEN

(spytter pе ham)

Tvi!
Jeg skal hugge dig med шksen; bare bi, bare bi!

KVINDEN

(kysser ungen)

Е nej, for et hoved, der sidder pе den krop!
Du vlir faer din op af dage nеr du engang vokser op!

PEER

(stamper)

Gid I var sе langt -!

KVINDEN

Som vi nu er nжr?

PEER GYNT

(knuger hжnderne)

Og alt dette -!

KVINDEN

Bare for tanker og begжr!
Det er synd i dig, Peer!

PEER GYNT

Vжrst for en anden!-
Solvejg, mit reneste, skжreste guld!

KVINDEN

Е ja; det svir til de skyldfri, sa'e fanden,
moer hans gav ham hug, for faer hans var fuld!

(hun trasker ind i holtet med ungen, som kaster шlbollen efter ham)

PEER GYNT

(after a long silence)

Gе udenom, sa'e Bшjgen. En fеr sе her.-
Der faldt kongsgеrden min med brеk og rammel!
Det slog mur om hende, jeg var sе nжr;
her blev stygt med et, og min glжde blev gammmel.-
Udenom, gut! Der findes ikke vej
tvers igennem dette til hende fra dig.
Tvers igennem? Hm, der skulde dog findes.
Der stеr noget om anger, hvis ret jeg mindes.
Men hvad? Hvad stеr der? Jeg har ikke bogen,
har glemt det meste, og her er ikke nogen
retledning at fе i skogen. -

Anger? Sе skulde der kanske gе еr,
fшr jeg vandt mig igennem. Det liv blev magert.
Slе sшnder, hvad skжrt er, og vent og fagert,
og klinke det ihob af stumper og skеr?
Sligt gеr med en fele, men ikke med en klokke.
Der, det skal grшnnes, fеr en ikke trеkke.

Neb det var jo en lшgn med det heksetryne!
Nu er alt det styggetшy ude af syne.-
Ja; ude af syne, men ikke af sind.
Smygende tanker vil fшlge mig ind.
Ingrid! Og de tre, som pе hougene sprang!
Vil de ogsе vжre med? Med skrat og harme
krжvbe, som hun, at krystes i fang,
lшftes varligt og vent pе strake arme?
Udenom, gut; var armen sе lang,
som furuens lжgg eller granens stang,-
jeg mener, jeg lшfted hende endda for nжr,
til at sжtte hende fra mig menlшs og skжr.-

Jeg fеr udenom dette pе sжt og vis,
sе det hverken blir vinding eller forlis.
En fеr skyde sligt fra sig og fе det glemt -

(gеr nogle skridt mod hytten, men standser igen)

Gе ind efter dette? Stygt og skrжmt?
Gе ind med alt det troldskab i fшlge?
Tale, og dog tie; skrifte og dog dшlge -?

(kaster шksen fra sig)

Det er helgedagskveld. AT stжvne til mшde,
slig, som jeg nu er, var kirkebrшde.

SOLVEJG

(in the doorway)

Kommer du?

PEER GYNT

(half aloud)

Udenom!

SOLVEJG

Hvad?

PEER GYNT

Du fеr vente.
Her er mшrkt, og jeg har noget tungt at hente.

SOLVEJG

Bi; jeg skal hjжlpe; vi byrden skal dele.

PEER GYNT

Nej, stе der du stеr! Jeg fеr bжre det hele.

SOLVEJG

Men ikke for langt, du!

PEER GYNT

Vжr tеlsom, jente;
langt eller kort,- du fеr vente.

SOLVEJG

(nikker efter ham)

Ja vente

(Peer Gynt gеr bortover skogstien. Solvejg bliver stеende i den еbne halvdшr)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/3d.html]

Akt 3
Scene 4

(Еses stue. Aften. En stokild brжnder og lyser pе skorsteinen. Katten pе en stol ved sengefoden. Еse ligger i sendgen og famler urolig omkring pе spredet)

ЕSE

Nej, Herregud, kommer han ikke?
Det dryger sе inderlig langt.
Jeg har ikke bud at skikke;
og sige ham har jeg sе mangt.
Her er ikke stunder at miste!
Sе brеt! Hvem skulde det tжnkt!
Е, dersom bare jeg vidste
jeg ikke har holdt ham for strжngt!

PEER GYNT

Godkveld!

ЕSE

Vorherre dig glжde!
Sе kom du da, kжre min gut!
Men hvor tшr du fжrdes hernede?
Her er jo dit liv forbrudt.

PEER GYNT

Е, livet fеr vжre det samme.
Jeg mеtte nu se hernede.

ЕSE

Ja, nu stеr Kari tilskamme;
og jeg kan gе bort i fred!

PEER GYNT

Gе bort? Hvad er det du snakker?
Hvor er det du agter dig hen?

ЕSE

Ak, Peer, det mod enden lakker;
jeg har ikke langt igjen.

PEER GYNT

(vrider pе sig og gеr opover gulvet)

Se sе! Fra det tuge jeg render;
jeg mente, jeg her var fri-!
Er du kold pе fшdder og hжnder?

ЕSE

Ja, Peer; det er snart forbi.-
Nеr du ser mine шjne briste,
mе du lukke dem varligt til.
Og s fеr du sшrge for kiste;
men, kжre, ladd den bli gild,
Е nej, der er sandt-

PEER GYNT

Ti stille!
Tidsnok at tжnke pе sligt.

ЕSE

Ja, ja

(ser uroligt om i stuen.)

Her ser du det lille
de levned. Det er dem ligt

PEER GYNT

(med et vrid)

Jeg ved, jeg har skylden.
Hvad gavner, jeg mindes derom?

ЕSE

Du! Nej, den fordшmte fylden,
fra den var det ulykken kom!
Kжre gutten min, du var jo drukken;
da ved en ej selv hvad en gшr;
og sе havde du redet pе bukken;
det var rimlig nok, du var yr!

PEER GYNT

Ja, ja; lad den rжgelen fare.
Lad dare den hele dag.
Hvad tungt er, det vil vi spare
til siden-en anden dag.

(Sжtter sig pе sengekanten)

Nu, moer, vil vi sammen snakke;
men bare om lшst og fast,-
og glemme det vrange og skakke,
og alt , som er sеrt og hvast,-
Nej, se da; den gamle katten;
sе den er ilive endnu?

ЕSE

Den bжr sig sе stygt om natten;
du ved, hvad det varsel, du!

PEER GYNT

(afbшjende)

Hvad er her for nyt i bygden?

ЕSE

(smilende)

De siger, her findes etsteds
en jente, som stunder mod hшjden-

PEER GYNT

(hurtigt)

Mads Moen, slеr han sig tilfreds?

ЕSE

De siger, hun har ikke шre
for begge de gamles grеd.
Du skulde dog indom hшre;-
du, Peer, vidste kanske rеd-

PEER GYNT

Men smeden, hvor er han havnet?

ЕSE

Е ti med den sidne smed.
Jeg vil heller sige dig navnet
pе hende, jenten, du ved-

PEER GYNT

Nej, nu vil vi sammen snakke,-
men bare om lшst og fast,
og glemme det vrange og skakkee,
og alt, som er sеrt og hvast.
Er du tшrst? Skal jeg hente dig drikke?
Kan du strжkke dig? Sengen er stut.
Lad mig se;- ja, mener jeg ikker
det er sengen, jeg lе i som gut!
Kan du mindes, hvor tidt om kvelden
du sad for min sengetok
og bredte over mig felden,
og sang bеde stev og lok?

ЕSE

Ja, minds du! Sе legte vi slжde,
nеr faer din i langfart for.
Felden var karmesprede
og gulvet en islagt fjord.

PEER GYNT

Ja, men det allerbedste,-
moer, kan du minds det med?-
det var dog de glupe heste-

ЕSE

Ja, mener du ikke jeg vet-?
Det var Karis kat vi fik lеne;
den sad pе en kubbestol-

PEER GYNT

Til slottet vestenfor mеne
og slottet шstenfor sol,
til Soria-Moria-slottet,
gik vejen bеde hшjt og lavt.
En kжp, som vi fandt i kottet,
du brugte til svшbeskaft.

ЕSE

Der fremme i dumpen jeg kneiste-

PEER GYNT

Jo, jo; du gav tшmmen lшs,
og vendte dig, jжvnt som vi rejste,
og spurgte mig om jeg frшs.
Gud signe dig, gamle styggen,-
du var dog e kжrlig sjжl-!
Hvad ynker du for?

ЕSE

For ryggen;
det volder den hеrde fjжl.

PEER GYNT

Strжk dig; jeg skal dig stшtte.
Se sе; nu ligger du blшdt.

ЕSE

(urolig)

Nej, Peer, jeg vil flytte!

PEER GYNT

Flytte?

ЕSE

Ja, Flytte; sе шnsker jeg stшdt.

PEER GYNT

Du snakker! Bred over dig felden.
Lad mig sidde pе sengestok.
Se sе; nu korter vi kvelden
bеde med stev og lok

ЕSE

Hent heller postillen i kottet;
jeg er urolig tilsinds.

PEER GYNT

I Soria-Moria-slottet
er der gilde hos kongen og prins.
Hvil dig pе slжdepuden;
jeg kшrer dig did over mo-

ЕSE

Men, snille Peer, er jeg buden?

PEER GYNT

Ja, det er vi begge to.

(kaster en snor om stolen, hvor katten ligger, tager en kжp i hеnden og sжtter sig foran pе sengefoden)

Hyp! Vil du rappe dig, Svarten!
Moer, du fryser vel ej?
Jo-jo; det kendes pе farten,
nеr Grane lжgger ivej!

ЕSE

Kжre Peer, hvad erm det som ringer-?

PEER GYNT

De blanke dumbjelder, moer!

ЕSE

Hu, nej da, hvor hult det klinger!

PEER GYNT

Nu kшrer vi over en fjord.

ЕSE

Jeg er rжd! Hvad er det, som bruser
og sukker sе underligt vildt?

PEER GYNT

Det er granene, moer, som suser
pе moen. Sid bare stilt.

ЕSE

Det gnistrer og blinker langt borte.
Hvor kommer den lysningen fra?

PEER GYNT

Fra slottets ruder og porte.
Kan du hшre du danser?

ЕSE

Ja.

PEER GYNT

Udenfor stеr Sankt Peder
og byder dig stige ind.

ЕSE

Hilser han?

PEER GYNT

Ja, med hжder,
og skжnker den sшdeste vin.

ЕSE

Vin! Har han ogsе kager?

PEER GYNT

Jada! Et smжkfuldr fad.
Og salig provstinden lager
dig kaffe og eftermad.

ЕSE

Е kors; kommer vi to sammen?

PEER GYNT

Sе tidt og sе jжvnt du vil.

ЕSE

Е nei da, Peer, for en gammen
du kjшrer mig, stakkar til!

PEER GYNT

(smжkker med pisken)

Hyp; vil du rappe dig, Svarten!

ЕSE

Kжre Peer, du kшrer vel ret?

PEER GYNT

(smжkker igjen)

Her er brede vejen.

ЕSE

Den farten
den gшr mig lеk og trжt.

PEER GYNT

Der ser je slottet sig hшjne;
om lidt sе er kшrslen slut.

ЕSE

Jeg vil ligge og lukke шjne
og lide pе dig, min gut!

PEER GYNT

Rap dig, Grane, min traver!
I slottet er stimlen stor;
mod porte de myldrer og kaver.
Nu kommer Peer Gynt med sin moer!
Hvad siger du, herr Sankt Peder?
Fеr ikke moer slippe ind?
Jeg mener du lжnge leder,
fшr du finder sе жrligt et skind.
Om mig vil jeg ikke snakke;
jeg kan vende ved slottets port.
Vil I skжnke mig, taer jeg tiltakke;
hvis ej, gеr jeg lige-nшjd bort.
Jeg har digtet sе mangen skrшne,
som fanden pе preketol,
og skжldt min moer for en hшne,
fordi hun kagled og gol.
Men hende skal I agte og hжdre
og gшre det rigtig tillags;
her kommer ikke nogen bedre
fra bygderne nutildags.-
Ho-ho; der har vi Gud Fader!
Sankt Peder, nu fеr du dit

(med dyp stemme)

"Hold op med de kшgemester-lader;
moer Еse skal slippe frit!"

(ler hшjt og vender sig om til moderen)

Ja,var det ikke det jeg vidste?
Nu blev der em anden dans

(angst)

Hvorfor ser du, om шjet skulde briste?
Moer! Er du fra samling og sans-!

(gеr op til hovedgжrdet)

DU skal ikke likke og glane!-
Snak, moer; det er mig, din gut!

(fшler varsomt pе hendes pande og hжnder; derpе kaster han snoren bort pе stolen pg siger dempet:)

JA sе! - Du kan hvile dig, Grane;
for ret nu er rejsen slut.

(lukker hendes шjne og bшjer sig over hende.)

Hav tak for alle dine dage,
for bank og for barne-bys!-
Men nu fеr du takke tilbage-

(trykker kinden mod hendes mund)

Se sе, det var tak for skyds.

HUSMANDSKONE

Hvad? Peer! Nе, sе er vi over
den tungeste sorg og nшd!
Herregud, hvor godt hun sover --
eller er hun-?

PEER GYNT

Hys, hun er dшd.

(Kari grжder ved liget. Peer Gynt gеt lжnge omkring i stuen; endelig standser han ved sengen.)

PEER GYNT

Fеr moer med жre begravet.
Jeg fеr friste at fare herfra.

KONEN

Skal du langvejs fare?

PEER GYNT

Mod havet.

KONEN

Sе langt!

PEER GYNT

Og lenger endda

(han gеr)

Akt 4
Scene 1

(Pе sydvestkysten af Marokko. Palmeskov. Dжkket middagsbord, solsejl og sivmatter. Lжngere inde i lunden hжngende kшjer. Udenfor land ligger en damp yacht med norsk og amerikansk flag. Ved stranden en jolle. Det er henimod solnedgang. Peer Gynt, en smuk middelaldrende herre i elegant rejsedragt, med guldlorgnet pе brystet, prжsiderer som vжrt for bordenden. Master Cutton, Monsieur Ballon samt herrene v. Eberknopf og Trumpererstrеle ifжrd med at slutte mеltidet)

PEER GYNT

Drik, mine herrer! Er man skabt
til nydelse, sе skal man nyde.
Der stеr jo skrevet: tabt er tabt,
og vжk er vжk-. Hvad mе jeg byde?

TRUMPETERSTRЕLE

Du er superb som vжrt, broer Gynt!

PEER GYNT

Jeg deler жren med min mynt,
med kok og stewart -

MASTER COTTON

Very well;
en skеl for alle fires held!

MONSIEUR BALLON

Monsieur, De har en gout, en ton,
som nutildags kun sjelden findes
hos mжnd, der lever en garзon,-
et visst, jeg ved ej hvad -

VON EBERKOPF

Et vift,
ek skжr af frigjort еndsbetragtning
og verdensborgerdomsforpagtning,
et syn igennem skyens rift,
der ej af snever fordem bindes,
et prжg af hшjere forklaring,
en ur-natur med livserfaring
pе trilogiens top forent.
Ej sandt, monsieur; sе var det ment?

MONSIEUR BALLON

Jo, meget muligt; ikke ganske
sе smukt det klinger i det franske.

VON EBERKOPF

Ej, was! Det sprog er og sе stivt.-
Men hvis til fжnomenet grunden
vi sшge vil -

PEER GYNT

Sе er den funden.
Det er fordi jeg ej er gift.
Ja, mine herrer, ganske klar
er tingen. Hvad skal manden vжre!
Sig selv; det er mit korte svar.
Om sig og sit han skal sig kжre.
Men kan han det, som pak-kamйl
for andres ve og andres vel?

VON EBERKOPF

Men denne for-og-i-seg-vжren,
jeg lover, har Dem kostet strid -

PEER GYNT

Е ja sеmen; i fordums tid;
men altid gik jeg bort med жren.
Engang var jeg dog ganske nжr
i fжlden fanget mod min vilje.
Jeg var en rask og vakker fyr;
og damen, som jeg havde kжr,-
hun var af kongelige familje -

MONSIEUR BALLON

Af kongelig?

PEER GYNT

(hendkastende)

Af disse жtter,
De ved nok-

TRUMPETERSTRALE

(slеr i brodet)

Disse adelstroll!

PEER GYNT

(trжkker pе skuldren)

Forlagte hшjheder, som sжtter
sin stolthed i, plebejerpletter
at holde vжk fra stammens skjold.

MR. COTTON

Gik sе affжren overstyr?

MONSIEUR BALLON

Familjen var imod partiet?

PEER GYNT

Nej, tvertimod!

MONSIEUR BALLON

Ah!

PEER GYNT

(skеnsomt)

De forstеr;
der gaves ting, som talte for
at fе os snarest muligt viet.
Men rentud sagt, det hele vжsen
var mig fra fшrst til sidst imod.
Jeg er visse dele krжsen
og helst jeg stеr pе egen fod.
Og da nu svigerfader kom
forblommet frem med fordring om
jeg skulde skifte navn og stilling
og lшse adelskabsbevilling,
sе trak jeg mig med anstand ud, -
gav afkald pе hans ultimatum -
og afkald pе min unge brud.

(trommer pе bordet og synger andжgtig)

Ja, ja; der rеder dog et fatum!
Pе det vi mennesker kan lide;
og det er trшstig at vide.

MONSIEUR BALLON

Og dermed sagen var forbi?

PEER GYNT

Nej, jeg fik fшle noget andet;
thi uvedkommende sig blanded
med hшje ramaskrig deri.
Vжrst var familjens yngre lemmer.
med syv av dem jeg fik duel.
Det var en tid, jeg aldri glemmer,
skшnt jeg gik ud deraf med held,
Det kostet blod; men dette blod
gier brev pе min persons fordyrelse,
og peger styrkende imod,
som sagt, et fatums vise styrelse.

VON EBERKOPF

De har et blik pе livets gang,
der hжver Dem til tжnker-rang.
Imens en slet og ret formener
ser hver for sig de spredte scener,
og aldri ender med at famle,
forstеr De alt til et at samle.
Med samme norm De alting mеler.
De spidser til hver lшs eragtning,
sе hver og en gеr ud som strеler
fra lyset af en livsbetragtning.-
Og De har ingenting studeret?

PEER GYNT

Jeg er, som jeg Dem fшr har sagt,
en blot og bar autodidakt.
Methodisk har jeg intet lжrt,
men jeg har tжnkt og spekuleret,
og lжst mig til en del af hvert.
Jeg har begyndt i жldre alder;
da ved De jo, lidt tungt det falder
at plшje side op og side ned
og tage ligt og uligt med.
Historien har jegtaget stykkevis;
thi mere fik jeg aldri tid til.
Og da man jo i tunge tider
et noget visst mе sжtte lid til,
sе tog jeg religionen rykkevis.
Pе den manйr det bedre glider.
Man skal ej lжse for at sluge,
men for at se, hvad man kan bruge

MR. COTTON

Se, det er praktisk

PEER GYNT

(tжnder en cigar)

Kжre venner;
betжnk mit levnetslшb forresten.
Hvorledes kom jeg fшrst til Vesten!
Som fattig karl med tomme hжnder.
Jeg mеtte slide sеrt for fшden;
tro mig, det faldt mig tidsnok svжrt.
Men livet, venner, det er kжrt;
og, som man siger, besk er dшden.
Vel! Lykken, ser I, var mig fшjelig;
og gamle fatum, han var bшjelig.
Det gik. Og da jeg selv var tшjelig,
sе gik det stedse bedre, bedre.
Ti еr derefter bar jeg navn
af Krшsus mellem Charlestowns rhedre.
Mit rygte flшj fra havn til havn;
jeg havde lykken inden borde -

MASTER COTTON

Hvad gjaldt trafiken?

PEER GYNT

Mest jeg gjorde
i negere til Karolina
og gudebilleder til Kina.

MONSIEUR BALLON

Fi donc!

TRUMPETERSTRALE

For tusend, farbroer Gynt!

PEER GYNT

De finder nok bedriften svжvende
pе det tilladeliges pynt?
Jeg selv har fшlt det samme levende.
Jeg fant den endog odiшs.
Men, De kan tro mig, fшrst begyndt,
det holder hеrdt at slippe lшs.
Ialfald er det yderst svжrt
i slig en stor forretningsfшrelse,
der sжtter tusender i rшrelse,
at bryde ganske overtvert.
Det "overtvert" jeg kan ei lide,
men tilstеr pе den anden side,
at jeg har altid nжret agt
for hvad man kalder konsekvenserne;
og det, at overskride grжnserne,
har stedse gjort mig lidt forsagt.
Dessuden tog jeg til at жldes;
jeg nжrmed mig mod femtiеrene,-
fik efterhеnden grеsprengt hеr;
og skшnt min helbred var fortrinlig,
sе faldt den tankt dog mig pinlig:
hvem ved, hvor snart den time slеr,
da jurykendelsen skal fжldes
og skille bukkene fra fеrene.

Hvad var at gшre? Standse farten
pе Kina gik umuligt an.
Jeg fandt dog en utvej, еbned snart en
forretning til pе samme land.
Hver vеr jeg guder exporterte;
hver hшst jeg prester udklarerte,
forsynte dem med det fornшdne
som strшmper, bibler, rum og ris -

MR. COTTON

Ja, mod profit?

PEER GYNT

Naturligvis.
Det gik. De virked ufortrшdne.
For hver en gud, hist over kшbt,
de fik en kilier grundigt dшbt,
vе virkningen neutralisertes.
Missionens mark lе aldri brak;
thi guderne, som kolportertes,
af presterne blev holdt i schak.

MASTER COTTON

Nе, men de afrikanske varer?

PEER GYNT

Der sejred ogsе min moral.
Jeg indsе, den trafik var gal
for folk i fremadskreden alder.
Men ved jo ej, nеr fra man falder.
Og dertil kom de tusend snarer
fra vore filantropers lejr,
for ej at nжvne kapringsfarer,
samt risiko af vind og vejr.
Alt dette sammenlagt vandt sejr.
Jeg tжnkte: Peter, rev i sejlene;
se til, at du kan rette fejlene!
Sе kшbte jeg mig land i Syden,
beholdt den siste kшdimport,
som ogsе var af prima sort.
De trived, blev blanke, fede,
sе det var mig og dem en glжde.
Je, jeg tшr sige uden skryden,
jeg handled mod dem som en faer,-
hvad sine gode renter bar.
Jeg bygged skoler, for at dyden
bestandig kunde holdes pе
et visst almindeligt niveau,
og pеstе strжngt at ingenstunder
dens thermometer sank derunder.
Nu deforuden af dele
jeg har mig ganske trukket ud;-
jar har plantagen samt den hel
besжtning solt med hеr og hud.
Pе afskedsdagen gav jeg og
til smе og store gratis grog,
sе mжnd og kvinder fik en rus,
og enkerne desuden snus.
Se, derfor hеber jeg, sеfremt
det ord ej er et mundsvejr blot:
hver den, som ej gшr ondt, gшr godt,-
sе er min fortids fejlgreb glemt,
og jeg kan holde, mer end mangen,
med dyder mine synder stangen.

VON EBERKOPF

(klinker med ham)

Hvor det er styrkende at hшre
et livsprincip i scene sat,
forlшst fra theoriens nat,
urokket af det ydre rшre!

PEER GYNT

(som under det foregеende har stukket flittigt pе flaskerne)

Vi mжnd fra Nord forstеr at fшre
vor krig igennem! Kunstens nшgle
i livets sag er simpelthen
at holde шret tжt igen
for indpas af en farlig шgle.

MASTER COTTON

Hvad for шgle, dyre den?

PEER GYNT

En liden en, en fult forfшrende
til det i et og alt afgшrende.

(drikker igen)

Hvad hele vove-kunsetn gжlder,
den kunst, at eje dеdens mod,-
der er: at stе med valgfri fod
imellem livets lumske fжlder,-
at vide visst, at alle dage
er ikke slut med stridens dag,-
at vide, dig stеr еben bag
en bro, som bжre kan tilbage.
Den therori har holdt mig frem;
den har min hele vandel farvet;
og theorien har jeg arvet
fra slжgten i min barndoms hjem.

MONSIEUR BALLON

De er jo norsk?

PEER GYNT

Aj fшdsel, ja!
Men verdsborger af gemyt.
For hvas jeg har af lykken nydt,
jeg takke kan Amerika.
De vel forsynte bogreoler
jeg skylder Tysklands yngre skoler.
Fra frankrig fik jeg mine veste,
min holding og min skжrv af еnd,-
fra England en arbejdsom hеnd
og skжrpet sans for eget bedste.
Af jшden har jeg lжrt at vente.
Lidt hang til dolce far niente
jeg fra Italien fik en sending,-
og engang i en snever vending
jeg шged mine dages mеl
ved bistand af det svenske stеl.

TRUMPETERSTRALE

(hжver sit glas)

Ja, svenske stеlet -!

VON EBERKOPF

Stеlets svinger
vi fшrst og fremst vor hyldest bringer!
(de klinker og drikker med ham. Han begyner at blive hed i hovedet.)

MASTER COTTON

Alt dette er sеre godt;-
men, Sir, nu gad jeg vide blot,
hvad De med Deres guld vil gшre.

PEER GYNT

(smilende)

Hm; gшre? Hvad?

ALLE FIRE

(rykker nжrmere)

Ja, lad os hшre!

PEER GYNT

Nu; for det fшrste gе pе rejser.
Se, derfor tog jeg jer ombord
som selskabsbrшdre i Gibraltar.
Jeg trжngte til et danserkor
af venner som mit guldkalv-alter-

VON EBERKOPF

Hшjst vittigt sagt!

MASTER COTTON

Men ingen hejser
sit sejl for blot og bart at sejle.
De har et mеl, det kan ej fejle.
Og mеlet er -?

PEER GYNT

At blive kejser

ALLE FIRE

Hvad?

PEER GYNT

(nikker)

Kejser!

ALLE FIRE

Hvor?

PEER GYNT

I hele verden.

MONSIEUR BALLON

Hvorledes, ven -?

PEER

Den plan er ingenlunde ny;
den sjжlen var i al min fжrden.
Som gut jeg har i drшmme rullet
vidt over havet pе en sky.
Jeg steg med slжb og gylden slire,-
og dratted ned pе alle fire.
Men mеlet, venner, stod ved magt.-
Det er jo skrevet eller sagt
etsteds, jeg mindes ikke hvor,
at hvis du vandt den ganske jord,
men selv dig tabte, var din vinding
kun krans omkring en klшvet tinding.
Sе stеr der,- eller noget sligt;
og dette ord er intet digt.

VON EBERKOPF

Men hvad er da det gyndske selv?

PEER GYNT

Den verden bag mit pandehvжl,
som gшr at jeg er ingen anden,
en mig, sе lidt som Gud er fanden.

TRUMPETERSTRALE

Nu skшnner jeg, hvorhen det siger!

MONSIEUR BALLON

Sublim som tжnker!

VON EBERKOPF

Hшj som digter.

PEER GYNT

(i stigende stemning)

Det gynske selv,- det er den hжr
af шnsker, lyster og begжr,-
det gynske selv, det er det hav
af infald, fordringer og krav,
kort alt, som netop mit bryst hжver,
og gшr at jeg, som sеdan, lever.
Men som Vorherre trжnger muldet,
skal han bestе som verdens Gud,
sе har jeg behov for guldet,
skal jeg som kejser ta'e mig ud.

MONSIEUR BALLON

Men guldet har De!

PEER GYNT

Ikke nok.
Ja, mеske for en to-tre etmеl,
som kejser б la Lippe-Detmold.
Men jeg vil vжre mig en bloc,
vil vжre Gynt pе hele kloden,
Sir Gynt fra toppen og til roden!

MONSIEUR BALLON

(henreven)

Besidde verdens fшrste dejlighed!!

VON EBERKOPF

Al hundredеrs Johannisberger!

TRUMPETERSTRALE

Og alle Karl den tolvtes vжrger!

MASTER COTTON

Men fшrst en profitable lejlighed
til transaktion -

PEER GYNT

Den er alt funden;
og dertil var vor ankring grunden.
Iaften farten stеr mod nord.
Aviserne, jeg fik ombord,
beretter mig en vigtig nyhed -!

(rejser sig med hжvet glas)

Det er, som lykken uden ophшr
bжr hjжlp til den, der selv har kryhed -

HERRENE

Nu? Sig os -!

PEER GYNT

Hellas er i oprшr.

ALLE FIRE

(springer op)

Hvad! Grжkerne -?

PEER GYNT

Har rejst sig hjemme.

DE FIRE

Hurra!

PEER GYNT

Og tyrken er i klemme!

(tшmmer glasset)

MONSIEUR BALLON

Til Hellas! Жrens port stеr еben!
Jeg hjжlper med mit franske vеben!

VON EBERKOPF

Og jeg med oprеb - pе distance!

MASTER COTTON

Jeg ligesе - leverance!

TRUMPETERSTRALE

Gе pе! Jeg finde skal i Bender
de verdenskendte sporespжnder!

MONSIEUR BALLON

(falder Peer Gynt om halsen)

Tilgiv mig, ven, at jeg en stund
har miskendt Dem!

VON EBERKOPF

(trykker hans hжnder)

Jeg dumme hund,
jeg holdt Dem hartad for en slyngel!

MASTER COTTON

Det er for stжrkt; kun for en nar -

TRUMPETERSTRALE

(vil kysse ham)

Jeg, farbror, for et exemplar
af Yankee-pakkets vжrste yngel -!
Forlad mig -!

VON EBERKOPF

Vi har alle famlet-

PEER GYNT

Hvad snak er det?

VON EBERKOPF

Nu ser vi samlet
i glans den hele gytske hжr
af шnsker, lyster og begжr -!

MONSIEUR BALLON

(beundrende)

Sе det var monsieur Gynt at vжre!

VON EBERKOPF

(ligesе)

Det er at vжre Gynt med жre!

PEER GYNT

Men sig mig dog -?

MONSIEUR BALLON

Forstеr De ej?

PEER GYNT

Ifald jeg gшr, jeg la'er mig hжnge!

MONSIEUR BALLON

Hvorledes? Gеr ej Deres vej
til Grжkerne med skib og penge -?

PEER GYNT

(blжser)

Nej, mange tak! Jeg stшtter styrken
og lеner pengene til Tyrken.

MONSIEUR BALLON

Umuligt

VON EBERKOPF

Vittigt sagt, men spшg!

PEER GYNT

(tier lidt, stшtter sig til en stol og antager en fornem mine)

Hшr, mine herrer, det er bedst
vi skilles, fшr den sidste rest
af venskab blaffrer bort i rшg.
Hvo intet ejer, letvindt vover.
Nеr man af verdenrеder knapt
den stribe muld man skygger over,
man til kanonmad er som skabt.
Men stеr man berget pе det tшrre,
som jeg, da er ens indsats stшrre.
Gе De til Hellas. Jeg skal sende
Dem gratis vжbnede iland.
Jo mer De шger stridens brand,
desbedre kan jeg buen spжnde.
Slе smukt for frihed og for ret!
Lшb storm! Gшr Tyrken helvedet hedt;-
og slut med hжder Deres dage
pе Janitscharens lansestage.-
Men hav mig undskyldt.

(slеr pе lommen)

Jeg har mynt
og er mig selv, Sir Peer Gynt.

(han slеr sin solskжrm op og gеr ind i lunden, hvor hжngekшjerne skimtes.)

TRUMPETERSTRALE

Den svinske karl!

MONSIEUR BALLON

Ej sans for жre -!

MASTER COTTON

Е, жren, den fik endda vжre;
men tжnk jer, hvad enorm profit
for os, hvislandet slog sig frit -

MONSIEUR BALLON

Jeg sе mig alt som sejervinder
i kreds af skшnne Grжkerinder!

TRUMPETERSTRALE

Jeg sе i mine svenske hжnder
de heltestore sporespжnder!

VON EBERKOPF

Jeg mit uhyre fжdrelands
kultur sе spredt til lands og vands -!

MASTER COTTON

Det vжrste tab er det reelle.
Goddam! Jeg kunde tеrer fжlde!
Jeg sе mig som Olympens ejer.
Hvis berget svarer til sit ry,
sе mе der findes kobberlejer,
som kunde tages op pеny.
Og dertil denne elv, Kastale,
hvorom der gеr sе megen tale,
med fald pе fald, beregnet lavt
til mer end tusend hestes kraft -!

TRUMPETERSTRALE

Jeg gеr endda! Mit svenske svжrd
er mer end Yankee-guldet vжrd!

MASTER COTTON

Mеske; men, ind i rжkken stukne,
vi vil i massens mжngde drukne;
og hvor blir sе profitien af?

MONSIEUR BALLON

Fordшmt! Sе nжr ved lykkens tinde;-
og sе at standse ved dens grav!

MASTER COTTON

(med knyttet hеnd mod fartшjet)

Hin sorte kiste slutter inde
nabobens gyldne negersverd -!

VON EBERKOPF

En kongstanke! Fort! Afsted!
Hans kejserdom er om en hals!!
Hurra!

MONSIEUR BALLON

Hvad vil De?

VON EBERKOPF

Vinde magten!
Besжtningen er let tilfals.
Ombord! Jeg annekterer yachten!

MASTER COTTON

De - hvad -?

VON EBERKOPF

Jeg kniber alt iflжng!

(gеr ned til jollen)

MASTER COTTON

Da byder mig mit eget tarv
at knibe med.

(gеr efter)

TRUMPETERSTRALE

Det er en skarv!

MONSIEUR BALLON

Et keltringstykke -! Men - enfin!

(fшlger de andre)

TRUMPETERSTRALE

Jeg fеr vel fшlge dem pе fжrden,
- men protesterer for alverden -!

(gеr efter)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4b.html]

Akt 4
Scene 2

(Et andet sted pе kysten. Mеneskin og drivende skyer. Yachten gеr langt ude for fuld damp. Peer Gynt lшber langs stranden. Snart kniber han sig i armen, snart stirrer han ud over havet.)

PEER GYNT

Mareridet!- Vжv!- Nu vеgner jeg snart!
Den stеr fra land! Og i rasende fart!-
Bare vжv! Jeg sover! Jeg er drukken og yr!

(knuger hжnderne)

Det gеr dog umuligt an, at jeg dшr!

(rykker sig i hеret)

En drшm! Jeg vil det skal vжre en drшm!
Forfжrdeligt! Hu; det er sanhed, desvжrre!
Mine asner af venner-! Hшr mig, Vorherre! Du er jo sе vis og retfжrdig-! O, dшm-!

(med oprakte arme)

Det er mig, Peter Gynt! Е, Vorherre, pas pе!
Tag dig af mig, fader: ellers mе jeg forgе!
Lad dem bakke maskinen! Lad dem fire ned giggen!
Stop tyvene! Gшr noget uklart i riggen!
Hшr mig! Lad ligge de andres grejer!
Verden skшtter dig nok selv imens!--
Nej-Gud om han hшrer! Han er dшv, som han plejer!
Det er stel! En Gud, som pе rеd er lжns!

(vinker opad)

Pst! Jeg har skilt mig ved negerplantagen!
Jeg har skikket missionжrer over til Asien!
En hеndsrжkning er dog en anden vжrd!
Е, hjжlp mig ombord-!

(en ildstrеle skyder ivejret fra yachten og en tyk rшg vжlter ud; et hult knald hжres; Peer Gynt udstшder et skrig og segner ned i sandet; lidt efter trжkker rшgen bort; skibet er forsvundet.)

PEER GYNT

(bleg og sagte)

Det var straffens svжrd!
Tilbunds med mand og mus i et plump!
O, evigt priset vжre lykkens slump!--

(rшrt)

Slumpetrжf? Nej, det var mer end sе.
Jeg skulde frelses og de forgе.
O, tak og pris, at du har mig hyttet,
holdt шje med mig trods alle mine brшst!-

(еnder dybt ud)

Hvilken vidunderlig tryghed og trшst
i at vide sig selv separat beskyttet.
Men i шrken! Hvor fеr jeg mad og drikke?
Е, jeg finder nok lidt. Det mе han forstе.
Det er ikke sе farligt;-

(hшjt og indsmigrende)

han vil visst ikke,
at jeg lille fattige spurv skal forgе!
Bare ydmyg i sindet. Og sе unde ham first.
Lade Herren rеde; ikke hжnge med шrene-

(farer forskrжmt ivjeret)

Var det en lшve, som knurred i rшrene-?

(med klapprende tжnder)

Nej, det var ingen lшve.

(Mander sig op)

En lшve; jo visst!
De bжster, e holder sig nok afsides.
Med sin overmand er det ikke grejdt at bides.
De har jo et instinkt;- de fшler, som sandt er,
det er farligt at lege med elefanter.--
Men alligevel-. Jeg fеr finde et trж.
Derborte svajer akazier og palmer;
kan jeg klyve derop, har jeg tryghed og lж,-
isжr hvis jeg dertil kunde et par salmer-

(klattrer op)

Morgenen er ikke kvelden lig;
det skriftested er ofte nok vejet og drшftet.

(sжtter sig tilrette)

Hvor dejligt at fшle sin еnd sе lшftet.
Tжnke жdelt, er mer, end at vide sig rig.
Bare bygge pе ham. Han ved hvad portion
af nшdens kalk jeg er mand for at drikke.
Han er faderligt sindet imod min person;-

(kaster et шje ud over havet og hvisker med et suk:)

men шkonom,- nej, det er han ikke!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4c.html]

Akt 4
Scene 3

(Nat. Marokansk lejr pе grжnsen mod шrkenen. vagtild og hvilende krigere)

EN SLAVE

(kommer og river sig i hеret)

Vжk er kejserens hvide ganger!

AN ANDEN SLAVE

(kommer og sшnderriver sine klжder)

Kejserens hellige dragt er stjеlen!

OPSYNSMAND

(kommer)

Hundred slag fеr under sеlen
hver, som ikke tyven fanger!

(Krigerene stiger tilhest og galopperer bort i alle retninger)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4d.html]

Akt 4
Scene 4

(Daggry. Trжgruppen med akazier og palmer. Peer Gynt i trжet med afbrukken gren i hеnden holder sig en svжrm abekatte fra livet.)

PEER GYNT

Fatalt! En hшjst ubehangelig nat.

(Slеr om sig.)

Er du der igen? Det er dog forbandet!
Nu kaster de frugt. Nej; det er noget andet.
Et vжmmeligt dyr, den abekat!
Der stеr skrevet: du skal vеge og fжgte.
Men jeg kan s'gu ikke; jeg er tung og mat.
(forstyrres igen; utеlmodig:) Jeg mе fе en pinde for det uvжsen sat!
Jeg mе se at fе fanget en af de knжgte,
hжngt ham og krжngt ham og klжdt mig ud
pе sжt og vis i hans lеdne hud,
sе vil de andre tro jeg er жgte.-
Hvad er vi mennesker? Kun et fnug.
og lidt fеr man lжmpesefter skik og brug.-
Atter en svжrm! De myldrer og kryr.
Pak jer! Tsju! De ter sig som gale.
Havde jeg blot en forloren hale,-
noget sеdant, som gav en vis lighed med dyr-.
Hvad nu? Der tasser det over mit hode -!

(ser op)

Den gamle,- med nжverne fulde af smuds-!

(kryber жnsgtelig sammen og holder sig en stund stille. Abekatten gшr en bevжgelse; Peer Gynt begyner at lokke og godsnakke, som for en hund )

Ja,- er du der, du gamle Bus!
Han er skikkelig, han! Han kan tages med det gode!
Han vil ikke kaste;- nej, var det ligt-
Det er mig! Pip-pip! Vi er gode venner!
Aj-aj! Kan du hшre, jeg sproget kender??
Bus og jeg, vi er skyldfolk og sligt;-
Bus skal fе sukker imorgen-! Det bжst!
Hele ladningen over mig! Uf, det er vжmmeligt!-
Eller kanske det var fшde? Det smagte ubestemmeligt;
dog, hvad smagen angеr, gшr vanen mest.
Hvad er det for en tжnker, som engang har sagt:
man fеr spytte og hеbe pе vanens magt?-
Der er yngelen ogsе!

(fжgter og slеr)

Det er dog for galt,
at mennesket, denne skabningens herre,
skal se sig nшdt til -! Gevalt! Gevalt!
Den gamle er fжl, men de unge er vжrre!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4e.html]

Akt 4
Scene 5

(Tidlig morgen. Stenet egn med udsigt ind over шrken. Pе den ene side en fjeldklшft og en hule. En tyv og en hжler i klшften med kejserens hest og klжdning. Hesten, rigt opsadlet, stеr bunden til en sten. Rytterene langt borte.)

TYVEN

Lanserens tunger,
slikkende, spillende,-
se, se!

HЖLEREN

Jeg fшler alt knappen
i sandet trillende!
Ve, ve

TYVEN

(folder armene over bryst)

Min fader var tyv;
hans sшn mе stjжle.

HЖLEREN

Min fader var hжler;
hans sшn mе hжle.

TYVEN

Din lod skal du bжre;
dig selv skal du vжre.

HЖLEREN

(lytter)

Fodtrin i krattet!
Pе flugt! Men hvor?

TYVEN

Hulen er dyb
og profeten stor!

(de flygter og lader kosterne i stikken. Rytterene taber sig i det fjerne)

PEER GYNT

(kommer, skжrende pе en rшrflшjte)

Hvilken livsalig morgenstund!-
Skarnbassen triller din kugle i gruset;
sneglen kryber af sneglhuset.
Morgenen; ja, den har guld i mund.-
Det er dog igrunden en mжrkelig magt,
naturen har sеdan i dagslyset lagt.
Man fшler sig sе tryg, fшler modet vokse,
turde gerne, om sе var, binde an med en okse.-
Hvilken stilhed omkring! Ja, de landlige glжder,-
ubegribeligt nok, at eg vraged dem fшr;
at man lukker sig inde i de store stжder,
blot for at rendes af pakket pе dшr,-
Nej; de, hvor firben vimser omkring,
snapper og tжnker pе ingenting.
Hvilken uskyld selv over dyrenes liv.
Hvert holder sig skaberens bud efterretteligt,
bevarer sit sжrlige prжg uudsletteligt,
er sig selv, sig selv gennem leg og kiv,
sig selv, som det blev pе hansfшrste bliv.

(sжtter logretten pе nжsen)

En padde. Midt i en sandstensblok.
Forstening omkring. Kun hovedet ude.
Der sidder den og ser, som gennem en rude,
pе verden og er sig selv - nok.-

(Tenker)

Nok? Sig selv-? Hvor er det, det stеr?
Jeg har lжst det, som gut, i en sеkaldt storbog.
Var det huspostillen? Eller Salomons ordbog?
Fatalt; jeg mжrker, at еr for еr
min sans for tiden og stedet forgеr.

(Setter sig i skyggen.)

Her er svalt at hvile og strжkke sibne fшdder.
Se her gror bregner. Spiselige rшdder.

(Smager lidt)

Det er ligere mad for et kreatur;-
men der stеr jo skrevet: tving din natur!
Endvidere stеr der: hovmod mе bшjes.
Og hvo sig fornedrer, han skal ophшjes.

(Urolig)

Ophшjes? Ja, det vil ske med mig;-
det er umuligt at tenke sig andet.
Skжbnen vil hjжlpe mig bort fra landet
og mage det sе, at jeg kommer ivej.
Dette her er en prшvelse; siden kommer frelsen,-
nеr bare Vorherre under mig helsen.

(skynder tankerne fra sig, tжnder en cigar, strжkker sig og stirrer ind over шrken.)

Hvilket umеdeligt, grжnselшst шde.-
Langt derborte skridter en struds.-
Hvad skal enegentlig tro var Guds
mening med alt dette tomme og dшde?
Dette, som alle livskilder savner;
dette forbrжndte, som ingen gavner;-
denne brшk af verden, som ligger brak;
dette lig, som ej, siden jordens fшdsel,
har bragt sin skaber sе meget som tak,-
hvi blev det til?- Naturen er шdsel.-
Er det hav, det i шst, det blinkende, flakke,
som glittrer? Umuligt; kun sansebedrag.
havet i vest; det hшjner sig bag,
dжmmet ude fra шrken ved en skrеnende bakke.

(en tanke farer gennem ham)

Dжmmet ude? Sе kunde jeg-? Hшjden er smal.
Dжmmet ude? Et gennembrudd blut, en kanal,-
som en livsensflod vilde vandene skylle
ind gennem svжlget og шrken fylde!
Snart vilde hele den glшdende grav
ligge der frisk som kruset hav.
Oaserne vilde som шer sig hшjne,
Atlas grшnnes som fjerldkyst mod nord;
sejler vilde, som fugle forflшjne,
skжre mod syd karavanernes spor.
Livende luft vilde sprede de kvalme
dunster, og dugg vilde drysse fra sky;
folk vilde bygge sig by ved by,
og grжs vilde gro om den svajende palme.
Landet i syd bar Saharas mur
blev til et kystland med frisk kultur.
Damp vilde drive Tombuktus fabriker;;
Bornu blev kolonisert med il;
op gennem Habes for forskeren sikker
i sin waggon til den шvre Nil.
Midt i mit hav, pе en fed oase,
vil jeg forplante den norske race;
det dlske blod er jo kongeligt nжsten;
arabisk krydsning vil gшre resten.
Rundt om en vik pе en stigende strand
fеr jeg lжgge Peeropolis, hovedstaden
Verden er aflжgs! Nu kommer raden
Gyntiana, mit unge land!

(Springer op)

Bare kapitaler, sе er det gjort.-
En nшgle af guld til havets port!
Korstog mod dшden! Den griske punger
skal еbne for sжkken, der han ligger og ruger.
For frihed svжrmes i alle lande;-
som asnet i arken vil jeg sende et rеb
over verden og bringe befrielsens dеb
til ed dejlige, bndne, vordende strande.
Jeg mе frem! Kapitaler i шst eller vest!
Mit rige,- mit halve rige for en hest!
(hesten vrinsker i fjeldklшften)

En hest! Og klжdning!- Og smykker,- og vжrge!!

(gеr nжrmere)

Umuligt! Jo, virkelig-! Hvad? jeg har lжst
etsteds at viljen kan flytte bjerge;-
men at den ogsе kunde flytte en hest-?
Vеs! Det er faktum, at her stеr hesten;-
ab esse ad posse og sе videre forresten-

(trжkker klжdningen udenpе og ser ned over sig)

Sir Peter-og Tyrk fra top til rod!
Nej, en ved aldri, hvad der kan hжndes.-
Rap dig, Grane, min ganger god!

(Stiger i sadelen)

Guldtшffel til е stшtte min fod!-
Pе ridestellet skal storfolk kendes!

(Han galloperer ind i шrkenen)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4f.html]

Akt 4
Scene 6

(Telt hos en araberhшvdning, ensomt pе en oase. Peer Gynt i sin шsterlandske dragt hvilende pе dyner. Han drikker kaffe og rшger af en lang pibe. Anitra og en flok piger danser og synger for ham.)

PIGERNES KOR

Profeten er kommen!
Profeten, herren, den alting vidende,
til os, til os er han kommen
over sandhavet ridende!
Profeten, herren, den aldri fejlende,
til os, til os er han kommen
gennem sandhavet sejlende!
Rшr flшjten og trommen;
profeten, profeten er kommen!

ANITRA

Hans ganger er mжlken, den hvide,
som trшmmer i Paradisets floder.
Bшj eders knж! Sжnk eders hoder!
Hans шjne er stjerner, blinkende, blide.
Intet jordbarn dog tеler
glansens glans af de stjerners strеler.
Gennem шrken han kom.
Guld og perle sprang frem pе hans bryst.
Hvor han red blev det lyst.
Bag ham blev mшrke;
bag ham for aumum og tшrke.
Han, den herlige, kom!
Gennem шrken han kom,
som en jordsшn pyntet,
Kaba, Kaba stеr tom;-
han har selv forkyndt det!

PIGERNES KOR

Rшr flшjten og trommen;
profeten, profeten er kommen!

(Pigerne danser under dжmpet musik)

PEER GYNT

Jeg har lжst pе tryk - og satsen er sand -
"ingen blir profet i eget land". -
Dette her, det huger mig meget bedre,
end livet histover blandt Charlstowns redre.
Der var noget hult i den hele sag,
noget fremmed pе bunden, noget uklart bag;-
jeg fшlte mig aldri hjemme i laget,
og aldri rigtig som mand af faget.
Hvad vilde jeg ogsе pе den gallej?
Rode og rode i forretningsbingen.
Nеr jeg tжnker mig om, jeg fatter det ej;-
det traf sig sе; det er hele tingen.-
Vжr sig selv pе grundlag af guld,
det er som at bygge sit hus pе sandet.
For uhr og for ring og for alt det andet
loggrer de godtfolk og kryber i muld;
de lшfter pе hatten for brystnеl-kronen;
men ring eller nеl er jo ikke personen.-
Profet; se, det er en klarere stilling.
Da ved man dog pе hvad fod man stеr.
Slеr man an, sе er det en selv, som fеr
ovationen, og ej ens pundsterling og shilling.
Man er, hvad man er, foruden snak;
man skylder ej slump eller tilfжlde tak,
og stшtter sig ei til panten og bevilling.-
Profet: ja, det er noget for mig.
Og jeg belev det sе inderlig uforvarende,-
blot ved at komme gennem шrken farende
og trжffe naturens bшrn pе min vej.
Profeten var kommen; den sag var klar.
Det var sеmen ikke min agt at bedrage-;
der er forskel pе lшgn og profetisk svar;
og jeg kan jo altid trжde tilbage.
Jeg er ikke bunden; det er ikke vжrre-;
det hele er, sе at sige, privat;
jeg kan gе, som jeg kom; min hest stеr parat;
kort sagt, jeg er situasjonens herre.

ANITRA

(nжrmer sig fra indgangen)

Profet og hersker!

PEER GYNT

Hvad vil min slavinde?

ANITRA

Ventende for teltet stеr slettens sшnner;
de beder at fе skue dit ansigt-

PEER GYNT

Stop!
Sig dem, de kan i afstand troppe op;
sig dem, jeg hшrer i afstand deres bшnner.
Lжg til, jeg tеler ingen mandfolk herinde!
Mжnderne, barn, er en skrшbelig slжgt,-
ret hvad man kalder nogle arrige skarn!
Anitra, du kan ikke tжnke dig, hvor frжkt
de har snydt - hm! Jeg mener syndet, mit barn!-
Nе; det var nu det! Dans for mig, kvinder!
Profeten vil glemme sine жrgerlige minder.

PIGERNE

(dansende)

Profeten er god; Profeten er bedrшvet
for det onde, som stшvets sшnner har шvet!
Profeten er mild; hans mildhed vжre priset;
han еbner for synderne Paradiset!

PEER GYNT

(idet hans шjne fшlger Anitra under dansen)

Benene gеr som trommestikker raske.
Ej! Hun er sandelig lжkker, den taske.
Hun har nogen extragavante former,-
ikke ganske stemmende med skшnhedens normer;
men hvad er skшnhed? En vedtжgt kun,-
en mynt, som er gangbar til sted og stund.
Og just det extravagante behanger,
nеr man har tilbunds det normale nydt.
I det lovbundne blir mnan for rusen snydt.
Enten yderlig fyldig, eller yderlig mager;
enten жngstende ung, eller skremmende gammel;-
det middels gшr vammel.-
Hendes fшdder - de er ikke ganske rene;
ikke armene heller; isжr den ene.
Men det er igrunden ingen forringelse.
Jeg vil snarere kalde det en betingelse--
Anitra, hшr her!

ANITRA

(nжrmer sig)

Din slavinde har hшrt!

PEER GYNT

Du er lokkende, barn! Profeten er rшrt.
Vil du ikke tro mig, sе fornem beviset;-
jeg gшr dig til Houri i Paradiset!

ANITRA

Umuligt, herre!

PEER GYNT

Hvad? Tror du, jeg vжver?
Det er ramme alvor, sе sandt jeg lever!

ANITRA

Men jeg har ingen sjжl.

PEER GYNT

Sе kanst du fе!

ANITRA

Hvorledes, herre?

PEER GYNT

Det mе jeg forstе;-
jeg skal nok tage mig af din opdragelse.
Ingen sjжl? Ja ganske visst er du dum,
som man siger. Jeg har mжrket det med beklagelse.
Men pyt; til en sjжl har du altid rum.
Kom her! lad mig mеle din hjernekiste.-
Der er plads, der er plads; det var det jeg vidste.
Sandt nok,- du vil aldri komme til at stikke
synderlig dybt; nogen tror sjжl fеr du ikke;-
men, skidt; det kabn ogsе vжre det samme;-
du skal fе sе meget, at du ikke stеr tilskamme--

ANITRA

Profeten er god--

PEER GYNT

Du nшler? Tal!

ANITRA

Men jeg шsnker heller-

PEER GYNT

Snak vжk uden dvжlen!

ANITRA

Jeg bryder mig ikke sе meget om sjжlen;-
giv mig heller-

PEER GYNT

Hvilket?

ANITRA

(peger pе hans turban)

Hin skшnne opal!

PEER GYNT

(henrykt, idet han rжkker hende smykket)

Anitra! Evas naturlige datter!
Magnetisk jeg drages; thi jeg er mand,
og, som der stеr hos en agtet forfatter:
"Das Ewig-Weibliche ziehet uns an!"

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4g.html]

Akt 4
Scene 7

(Mеneskinsnat. Palmelund udenfor Anitras telt. Peer GYnt med en arabisk luth i hеnden sidder under et trж. Hans skжg og hеr er studset; han ser betydeligt yngre ud.)

PEER GYNT

(spiller og synger)

Jeg stжngte for mit Paradis,
og tog dets nшgle med.
Det bar tilhavs for nordlig bris!
mens skшnne kvinder sit forlis
pе havsens strand begrжd.

Mod syd, mod syd skar kшlens flugt
de salte strшmmes vand.
Hvor palmen svajer stolt og smukt,
i krans om oceanets bugt,
jeg stak mit skib i brand.

Ombord jeg sted pе slettens skib,
et skib pе fire ben.
Det skummed under piskens Hieb;-
jeg er en flygtig fugl; o, grib,-
jeg kviddrer pе en gren!

Anitra, du er palmens most;
det mе jeg saned nu!
Ja, selv Angoragedens ost
er neppe halvt sе sшd en kost,
Anitra, ak, som du!

(hжnger luthen over skulderen og kommer nжrmere)

Stilhed! Mon den fagre lytter?
Har du hшrt mit lille digt?
Mon hun bar gardinet glytter,
udrappert af slшr og sligt?-
Hys! Det klang jo, som korken
volsomt af en flaske sprang!
Nu igen! Og end en gang!
Er det elskovssuk? Nej, sang;--
nej, det er en hшrbar snorken.-
Sшd musik! Anitra sover.
Nattergal, hold op е slе!
Alslags ufжrd skal du fе,
hvis med kluk og klunk du vover--
do, som skrevet stеr, lad gе!
Nattergalene er en sanger;
ak, jeg selv er ligesе.
Han, som jeg, med toner fanger
hjerter, шmme, blшde, smе.
Skabt for sang er natten sval;
sangen er vor fжlles sfжre;
det, at synge, er at vжre
os, Peer Gynt og nattergal.
Og just det, at pigen sover,
er min elskovslykkes tip;-
det, at spidse lжben over
bжgret uden mindste nip--;
men der er hun jo, minsжl!
Bedst, hun kom, alligevel.

ANITRA

(fra teltet)

Herre, kalder du i natten?

PEER GYNT

Ja sеmen; profeten kalder.
Jeg blev vжkket fшr af katten
ved et volsomt jagtrabalder-

ANITRA

Ak, det var ej jagtlarm, herre;
det var noget meget vжrre.

PEER GYNT

Hvilket da?

ANITRA

O, skеn mig!

PEER GYNT

Tal!

ANITRA

O, jeg rшdmer-

PEER GYNT

(nжrmere)

Var det kanske
hvad der fyldte mig sе ganske,
da jeg gav dir min opal?

ANITRA

(forskrжkket)

Ligne dig, o, verdens skat,
med en жkkel kat!

PEER GYNT

Barn, fra elskovs standpunkt set,
kan en hankat og profet
komme hartad ud pе et.

ANITRA

Herre, spшgens honning strшmmer
fra din lжbe.

PEER GYNT

Lille ven;
du, som andre piger, drшmmer
skorpen kun af store mжnd.
Jeg er spшgefuld igrunden,
og pе tomandshеnd isжr.
Af min stilling er jeg bunden
til en maskes alvorsskжr;
dagens pligter gшr mig tvungen;
alt det regnskab og besvжr,
som jeg har med en og hver,
gшr mid tidt profetisk tvжr;
men det ligger kun pе tungen.-
Vжk med vеs! I tetatet'en
er jeg Peer,- ja, den, jeg er.
Hej, nu jager vi profeten;
og mig selv, mig har du her!

(sжtter sig under et trж og drager hende til sig)

Kom, Anitra, vi vil hvile
under palmens grшnne vifte!
Jeg skal hviske, du skal smile;
siden vil vi roller skifte;
da skal dine lжber friske,
mens jeg smiler, elskov hviske!

ANITRA

(lжgger sig for hans fшdder)

Hvert dit ord er sшdt som sange,
skшnt jeg lidt kun deref fatter.
Herre, svar mig, kan din datter,
ved at lytte, sjжlen fange?

PEER GYNT

Sjжlen, еndens lys og viden
skal du nok bekomme siden.
Nеr i шst pе rosenstrimer
prentes gyldent; her er dagen,-
da, min tшs, da gier jeg timer;
du skal nok bli velopdragen.
Men i nattens lune stille
var det dumt, ifald jeg vilde
med en luvslidt visdoms rester
trжde op som skolemester.-
Sjжlen er jo ikke heller,
ret betragtet, hovedsagen.
Det er hjertet, som det gжlder.

ANITRA

Tal, o, herre! Nеr du taler,
ser jeg glimt, som af opaler!

PEER GYNT

Klшgt, pе spidsen sat, er dumhed;
fejgheds knop, i blomt, er grumhed;
sandhed i sin overdrift.
er en bagvendt visdomsskrift.
Ja, mit barn,- jeg er forsvoren
som en hund, hvis ej der gеr
sjжlsforжdte folk pе jorden,
som til klarhed tungvindt nеr.
Jeg har kendt en sеdan krop,
perlen i den hele trop;
og selv han tog fejl af mеlet,
misted meningen i skrеlet.-
Ser du шrken om oasen?
Hvis jeg blot min turban svinger,
verdenshavets flod jeg tvinger
til at fylde hele stadsen.
Men jeg var en dompap-pande,
hvis jeg skabte hav og lande.
Ved du, hvad det er at leve?

ANITRA

Lжr mig det!

PEER GYNT

Det er at svжve
tшrskod nedad tidens elv,
helt og holdent som sig selv.
Kun i mandskraft kan jeg vжre
den, jeg er, min lille kжre!
Gammel шrn sin fjжrham fжlder,
gammel stшder gеr og hжlder,
gammel kжrring mister tжnder,
gammel knark fеr visne hжnder,-
hver og en fеr vissen sjжl.
Ungdom! Ungdom! Jeg vil herske,
som en sultan, hed og hel,-
ej pе Gyntianas banker,
under palmelшv og ranker,-
men, pе grundlag af det fжrske,
i en kvindes jomfru-tanker.-
Ser du nu, min lille pige,
hvi jeg har dig nеdigst dеret,-
hvi jeg har dit hjerte kеret,
grundlangt, som jeg sе mе sige,
der mit vжsens Kalifat?
Jeg vil eje dine lжngsler.
Voldsmagt i min elskovs stat!
Du skal vжre min alene.
Jeg vil vжre den, der fжngsler
dig, som guld og жdelstene.
Skilles vi, er livet omme,-
ja, for din part, notabene!
Hele du, hver trevl og tomme,
uden vilje, ja, og nej,
vil jeg vide fyldt af mig.
Dine lokkers midnatsgaver,
alt, hvad yndigt er at nжvne,
skal som babylonske haver,
vinke mig til sultanstжvne.
Derfor er det brav igrunden
med dit tomme pandehvжlv.
Har man sjжl, sе er man bunden
i betragtning af sig selv.
Hшr, imens vi just er ved det;-
hvis du vil, du skal, min tro,
fе en ring om ankelledet;-
det blir bedst for begge to;-
jeg taer plads i sjжlestedet,
og forшvrigt - status quo.

(Anitra snorker)

Hvad? Hun sover! Er det gledet
hus forbi, hvad jeg har sagt?-
Nej; det stempler just min magt,
at hun flyder bort i drшmme
pе min elskovstales strшmme.

(rejser sig og lжgger smykker i hendes skшd)

Her er sшljer! Her er fler!
Sov, Anitra! Drшm om Peer--
Sov! Isшvne har du kronen
pе din kejsers pande sat!
Sejr pе grundlag af personen
vandt Peer Gynt i denne nat.

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4h.html]

Akt 4
Scene 8

(Karavanevej. Oasen langt tilabke i det fjerne. Peer Gynt, pе sin hvide hest, jager gennem шrken. Han har Anitra foran sig pе sadelknappen.)

ANITRA

Lad vжre; jeg bider

PEER GYNT

Du lille skalk!

ANITRA

Hvad vil du?

PEER GYNT

Vil? Lege due og falk!
Fшre dig bort! Gшre gale streger!

ANITRA

Skam dig! En gammel profet-!

PEER GYNT

Е, vеs!
Profeten er ikke gammel, din gеs!
Synes du dette pе alderdom peger?

ANITRA

Slip, Jeg vil hjem!

PEER GYNT

Nu er du koket!
Tжnk, hjem! Til svigerfaer! Det var net!
Vi gale fugle, af buret flшjne,
tшr aldri mere komme ham for шjne.
Desuden, min unge, pе samme sted
bшr man ikke for lжngere til slе sig ned;
man mister i agt, hvad man vinder i kendskab;-
isжr, nеr man kommer som profet eller sligt.
Flygtigt skal man vise sig, gе som et digt.
Det var s'gu pе tid at besшget fik endskab.
Det er vaklende sjжle, disse slettens sшnner;-
tilslut vanked hverken virak eller bшnner.

ANITRA

Ja, men er du profet?

PEER GYNT

Jeg er din kejser!

(vil kysse hende)

Nej, se hvor den lille hakkespжt knejser!

ANITRA

Giv mig den ring, som sidder pе din finger.

PEER GYNT

Tag, sшde Anitra, det hele pшjt!

ANITRA

Dine ord er sange! Lifligt de klinger!

PEER GYNT

Saligt, at vide sig elsket sе hшjt!
jeg vil af! Jeg vil lede hesten, som din slave!

(rжkker hende ridepisken og stiger af)

Se sе, min rose, min dejlige blomst;
her vil jeg gе i sandet og kave
til jeg rammes af solstik og fеr min bekomst.
Jeg er ung, Anitra; hva det for шje!
Du fеr ikke veje mine fagter sе nшje.
Spas og spilopper er ungdoms kriterium!
Hvis altsе ikke еnd var sе tung,
sе vilde du skшnne, min yndige nerium,-
din elsker gшr spilopper,- ergo er han ung!

ANITRA

Ja, du er ung. Har du flere ringe?

PEER GYNT

Ikke sandt? Der; grams! Som en buk kan jeg springe!
Var her vinlшv i nжrheden, skulde jeg mig kranse.
Ja minsжkl er jeg ung! Hej, jeg il danse!

(danser og synger)

Jeg er en lyksalig hane!
Hak mig, min lille tippe!
Ej! Hop! Lad mig trippe;-
jeg er en lyksalig hane!

ANITRA

Du sveder, profet; jeg er angst du skal smelte;-
rжk mig det tunge, som dingler i dit belte.

PEER GYNT

Шmme bekymrig! Bжr pungen for stedse;-
uden guld er elskede hjerter tilfredse!
(danser og synger igen)

Unge Peer Gynt er en Galfrands;-
han ved ikke pе hvad fod han vil stе.
Pyt, sa'e Peer;- pyt, lad gе!
Unge Peer Gynt er en Galfrands!

ANITRA

Frydfuldt, nеr profeten i dansen trжder!

PEER GYNT

Visvas med profetn! - Lad os bytte klжder!
Hejsan! Trжk ud!

ANITRA

Din kaftan blev for lang,
din livgjord for vid og din strшmpe for trang-

PEER GYNT

Eh bien!

(knжler)

Men gшr mig en heftig sorg;-
det er sшdt for elskede hjerter at lide!
Hшr, nеr vi kommer hjem til min borg-

ANITRA

Til dit Paradis;- har vi langt at ride?

PEER GYNT

Е, en tusende mile-

ANITRA

For langt!

PEER GYNT

O, hшr;-
du skal fе den sjжl, som jeg lovte dig fшr-

ANITRA

Ja tak; jeg hjжlper mig uden sjжl.
Men du bad om en sorg-

PEER GYNT

(rejser sig)

Ja, dшd og plage!
En volsom, men kort,- for en to-tre dage!

ANITRA

Anitra lyder profeten!- Farvel!

(hun smжkker ham et dygtig rap over fingerene og jager i flyvende galop tilbage gennem шrkenen)

PEER GYNT

(stеr sen lang stund som lynslagen)

Nе, sе skulde da ogsе---!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4i.html]

Akt 4
Scene 9

(Samme sted. En time senere. Peer Gynt, adstadig og betжnksom, trжkker tyrkerklжderene af, stykke for stykke. Tilsidst tager han sin lille rejsehue op af frakkelommen, sжtter den pе, og stеr atter i sin europжiske dragt.)

PEER GYNT

(idet han kaster turbanen langt fra sig)

Der ligger Tyrken, og her stеr jeg!-
Det hedenske vжsen duer s'gu ej.
Det var heldigt, det kun var i klжderne bеret,
og ej, som man siger, i kшdet skеrt.-
Hvad vilde jeg ogsе pе den gallej?
En stеr sig dog bedst pе at at leve som kristen,
vrage pеfuglhabittens pral,
stшtte sin fжrd til lov og moral,
vжre sig selv og fе sig tilsidst en,
tale ved graven og kranse pе kisten.

(Gеr nogle skrit)

Den taske;- hun var poе et hжngende hеr
ifжrd med at gшre mig hodet kruset.
Jeg vil vжre et trold, ifald jeg forstеr,
hvad det var, som gjorde mig шrsk og ruset.
Nе; godt, det fik slut! Var spasen dreven
et skridt endnu, var jeg latterlig bleven.-
Jeg har fejled. Ja;- men det er dog en trшst,
at fejled pе grundlag af stillingens brшst.
Det var ikke selve personen, der faldt.
Det er egentlig dette profetiske levnet,
sе ganske blottet for virksomheds salt,
som har sig med smaglшsheds kvalmer hжvnet.
En dеrlig bestilling at vжre profet!
I embedets medfшr skal man gе som i tеgen;
profetisk taget man fluks er bйt,
sе sеre man tйr sig жdru og vеgen.
Fеr sе vidt har jeg gjort stillingen fyldest,
netop ved at bringe den gеs min hyldest. Men, ikke des mindre-

(Brister i latter)

Hm, tenke sig til!
Ville stoppe tiden ved at trippe og danse!
Ville stride mod strшmmen ved at svinge og svanse!
Spille pе strengeleg, kжle og sukke,
og ende som en hane - med at lade sig plukke.
Debn adfжrd kan kaldes profetisk vild.-
Ja; plukke!- Tvi; jeg er plukket slemt!
Nе; lidt har jeg rigtignok i baghеnden gemt;
jeg har noget i Amerika, noget i lommen;
er altsе ikke helt pе fantestien kommen.-
Og dette middels er igrunden bedst.
Nu er jeg ikke bunden af kusk eller hжst;
jeg har ingen besvжr med kuffert og kжrre;
kort sagt, som man siger, jeg er stillingens herre.-
Hvilken vej bшr jeg vжlge? Mangen vej stеr mig еben;
og i valget kender man vismand fra tеben.
Mit forretningsliv er et sluttet kapitel;
min kжrlighedsleg er en aflagt kittel.
Til krebsegang fшler jeg ingen drift.
"Atter og fra, det er lige langt;
ud og ind, det er lige trangt",-
sе tror jeg der stеr i et еndrigt skrift.-
Altsе noget nyt; en forжldet fжrd;
et formеl som er mшjen og pengene vжrd.
Om jeg skrev mit levnet uden fordшlgelse,-
en bog til vejledning og efterfшlgelse?
Eller, bi -! Jeg har tiden ganske til rеdighed;-
Hvad, om jeg som en rejsende lжrd
studerte de henfarne tiders grеdighed!
I sanhed, ja; det er noget for mig!?
Krшniker lжste jeg alt som liden,
og har ogsе dyrket den videnskab siden.-
Jeg vil fшlge menneskeslжgtens vej!
Jeg vil svшmme som en fjжr pе historiens strшm,
leve den op igen, som i en drшm,-
se heltenes kampe for stort og godt,
men i sikker behold, som tilskuer blot,-
se tжnkerne falde, martyrerne blшde,
se riger grundes og riger forgе,-
de verdensepoker slе ud af det smе;
kort sagt, jeg vil skumme historiens flшde. -
Jeg fеr se at fе tag i et bind af Becker,
og rejse kronologisk sе langt jeg rжkker.-
Vel sandt,- min forkundskab er ikke grundig,
og historiens indre mekaniske underfundig;-
men pyt; hvor udgangspunktet er galest,
blir tidt resultatet orginalest. -
Hvor lшftende dog, at sжtte sig et mеl,
og drive det igennem som flint og stеl!

(stille bevжget)

Bryde, pе alle kanter og ender,
de bеnd, som binder til hjemstavn og venner,-
sprжnge i luften sin rigdoms skat,-
sige sin kжrligheds lykke godnat,-
alt for at finde det sandes mysterium,-

(tшrre en tеre af шjet)

det er den жgte forskers kriterium!-
Jeg fшler mig lykkelig over al mеde.
Nu har jeg lшst min bestemmelses gеde.
Nu bare holde ud i tykt og i tyndt!
Det er vel tilgiveligt om jeg knejser
og fшler mig selv, som manden Peer Gynt,
ogsе kaldt menneskelivets kejser.-
Det svundnes facit og sum vil jeg eje;
aldri slide de levendes veje;-
samtiden er ej en skosеle vжrd;
bеde trolшs og marglшs er mжndenes fжrd;
deres еnd har ej flugt, deres dеd ej vжgt;--

(trжkker pе skulderen)

og kvinderne,- det er en skrшbelig slжgt!

(Han gеr)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4j.html]

Akt 4
Scene 10

(Sommerdag. Hшjt opp mnot nord. En hytte i storskogen. Еben dшr med en stor trжlеs. Rensdyrhorn over dшren. En flok geder ved husvжggen. En middelaldrende kvinde, lys og smuk, sidder og spinder udenfor i solskinnet.)

KVINDEN

(kaster et шje nedover vejen og synger)

Kanske vil der gе bеde vinter og vеr,
og nжste sommer med, og det hele еr;-
men engang vil du komme, det ved jeg visst;
og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.

(lokker pе gederne, spinder og synger igen.)

Gud styrke dig hvor du i verden gеr!
Gud glжde dig, hvis du for hans fodskammel stеr!
Her skal jeg vente til du kommer igen;
og venter du histoppe, vi trжffes der, min ven!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4k.html]

Akt 4
Scene 11

(I Жgypten. Morgendжmring. Memonstшtten stеr i sandet. Peer Gynt kommer gеnde og ser sig en stund omkring.)

PEER GYNT

Her kunde jeg passelig begynde min vandring.-
Nu er jeg altsе Жgypter til forandring;
men Жgypter pе grundlag af det gynske jeg.
Siden Assyrien jeg lжgger ivej.
Helt at begynde med verdens skabelse,
det vilde bare lede til fortabelse;-
jeg vil ganske gе udenom bibelhistorien;
jeg finder jo altid den verslige spor igen;
og at se den, som man siger, i sшmmene efter,
ligger udenfor bеde min plan og mine krжfter.

(Sжtter sig pе en sten)

Nu vil jeg hvile mig og vente ihжrdig,
til stшtten med sin vanlige morgensang er fжrdig.
Efter frokosten klyver jeg op pе pyramiden;
fеr jeg tid , vil jeg ranske den indeni siden.
Derpе til-lands om det rшde hav;
kanske jeg kan finde kong Potifars grav.-
Sе er jeg Asiater. I Babylon jeg sшger
de ryktbare hжngende haver og skшger,-
det vil sige, de vigtigste spor af kultur.
Og sе med et spring til Trojas mur.
Far Troja gеr der jo sjшvej direkte
over til det herlige gamle Athen;-
der vil jeg pе еstedet, sten for sten,
befare det pas, som Leonidas dжkte;-
jeg vil gшre mig fortrolig med de bedre filosofer,
finde fжngselet, hvor Sokrates dшde som offer --;
nej, det er s'gu sandt,- det er krig for tiden-!
Ja, sе fеr Hellenismen ligge til siden.

(Ser pе sit uhr)

Det er dog for galt, hvor lжnge det varer,
fшr solen rinder. Min tid er knap.
Altsе, fra Troja;- det var der jeg slap--

(rejser sig og lytter)

Hvad er det for en underlig susing, som farer-?

(Soloppgang)

MEMOSTШTTET

(Synger)

Af halvgudens aske stiger foryngende
fugle syngende.
Zeus, den alvitende,
skabte dem stridende.
Visdomsugle,
hvor sover mine fugle?
Du mе eller rеde
sangens gеde!

PEER GYNT

Sandfжrdig,- mener jeg ikke det gik
fra stшtten en lyd! Det var fortidsmusik.
Jeg hшrte stenrшstens stigning og sжnkning.-
Jeg vil skrive det op til de lжrdes betжnkning.

(Noterer i lommebogen)

«Stшtten sang. Jeg hшrte tydligt klangen,
men forstod ikke rigtig texten til sangen.
Det hele var naturligvis sansebedrag.-
Ellers intet af vжgt observeret idag.»

(Gеr videre)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4l.html]

Akt 4
Scene 12

(Ved landsbyen Gizeh. Den store Sfinx udhuggen af klippen. Langt borte Kairos spir og minareter. Peer Gynt kommer; hen betragter Sfinxen opmжrksomt, snart gennem lorgnetten, snart gemmen den hule hеnd.)

PEER GYNT

Nej, hvor i alverden har jeg truffet fшr
noget halvglemt, som minder om dette skabilken?
For truffet det, har jeg,- i nord eller sшr.
Vat det en person? Og, i sе fald, hvilken?
Han, Memnon, faldt det mig bagefter ind
ligned de sеkaldt Dovregubber,
slig, som han sad der, stiv og stind,
med enden plantet pе sшjlestubber.-
Men dette underlige krydsningsdyr,
denne bytting, pе engang lшve og kvinde,-
har jeg ogsе ham fra et eventyr?
Eller har jeg ham fra et virkelig minde?
Fra et eventy`? Ho, nu husker jeg kallen!
Det er s'gu Bшjgen, som jeg slog i skallen,-
det vil sige, jeg drшmte,- for jeg lе i feber.-

(gеr nжrmere)

Det selvsamme шjne; de selvsamme lжber;-
ikke fulst sе dorsk; lidt mere forslagen;
men ellers den samme i hovedsagen.-
Ja sе da, Bшjg; du ligner en lшve,
nеr en ser dig bagfra og trжffer dig om dagen!
Kand du endnu gеder? Det skal vi prшve.
Nu fеr vi se om du, svarer som sidst, du!

(rеber mod Spfinxen)

Hej, Bшjg, hvem er du?

EN STEMME

(bak Spfinxen)

Ach, Sphinx, wer bist du?

PEER GYNT

Hvad! Ekkoet bryder pе Tydsk! Mжrkvжrdigt

STEMMEN

Wer bist du?

PEER GYNT

Det taler jo sproget fжrdigt!
Den observation er ny og min.

(noterer i bogen)

«Echo pе Tydsk. Dialekt fra Berlin.»

(BEGRIFFENFELDT kommer frem bag Sfinxen.)

BEGRIFFENFELDT

Et menneske!

PEER GYNT

Nе, det er ham, som prater.

(noterer igjen)

«Kom senerehen til andre resultater.»

BEGRIFFENFELDT

(uder alslags urolige fagter)

Min herre, undskyld-! En lebensfrage-!
Hvad fшrer Dem just idag herhen?

PEER GYNT

En visit. Jeg hilser pе en ungdomsven.

BEGRIFFENFELDT

Hvad? Sphinxen-?

PEER GYNT

(nikker)

Jeg har kendt ham i gamle dage.

BEGRIFFENFELDT

Famost!- Og det efter denne nat!
Min pande hamrer! Den er nжrved at revne!
De kender ham, mand? Tal! Svar! kan De nжvne,
hvad han er?

PEER GYNT

Hvad han er? Ja, det kan jeg glat.
Han er sig selv.

BEGRIFFENFELDT

(med et spring)

Ha, livsgеden glindste
som lyn for mit syn!- Det er visst, at han er
sig selv?

PEER GYNT

Ja, sе siger han idetmindste.

BEGRIFFENFELDT

Sig selv! Omveltningens stund er nжr!

(tager hatten af)

Deres navn, min herre?

PEER GYNT

Jeg er dшbt Peer Gynt.

BEGRIFFENFELDT

(med stille beundring)

Peer Gynt! Allegorisk! Det var at vente.-
Peer Gynt? Det vil sige: det ubekendte,-
det kommende, hvis komme var mig forkyndt-

PEER GYNT

Nej, virkelig! Og nu er De her for at hente-?

BEGRIFFENFELDT

Peer Gynt! Dybsindig! Gеdefuld! Hvas!
hver ord er ligsom en bundlшs lжre!
Hvad er De?

PEER GYNT

(beskeden)

Jeg har altid prшvet at vжre
mig selv. Forшvrig her er mit pas.

BEGRIFFENFELDT

Atter det gеdefulde ord pе bunden!

(Griber ham om hеndledet)

Til Kairo! Fortolkernes kejser er funden!

PEER GYNT

Kejser?

BEGRIFFENFELDT

Kom!

PEER GYNT

Er jeg virkelig kent-?

BEGRIFFENFELDT

(idet han trжkker ham med sig)

Fortolkernes kejser - pе selve fundamentet!

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/4m.html]

Akt 4
Scene 13

(I Kairo. Et stort gеrdsrum med hшje mure og byggninger omkring. Gittervinduer; jernbure. Tre vogtere i gеrden. En fjerde kommer.)

DEN KOMMENDE

Schafmann, sig mig, hvor er direktшren?

EN VOGTER

Kшrt ud imorges lжnge fшr dag.

FШRSTE

Jeg tror der er hжndt ham en жrgerlig sag;
thi nat-

EN ANDEN

Hys, stille; der er han ved dшren!

(BEGRIFFENFELDT fшrer PEER GYNT ind, lеser porten og stikker nшglen i lommen.)

PEER GYNT

(for sig selv)

I sanhed, en yderst begavet mand;
nжsten alt, hvad han siger, gеr over ens forstand.

(ser sig om)

Sе dette her er de lжrdes klub?

BEGRIFFENFELDT

Her vil De finde den, rub og stub;-
de halvfjerdsindstyve fortolkeres kreds;
den er nylig forшget med hundre og treds--

(rеber pе vogterene.)

Mikkel, Schlingelberg, Schafmann, Fuchs,-
ind i burene med jer fluks!

VOGTERENE

Vi?

BEGRIFFENFELDT

Hvem ellers? Afsted, afsted!
Nеr verden snurrer, sе snurrer vi med.

(tvinger dem ind i et bur.)

I kan slutte jer til resten,- jeg siger ikke mer.

(stжnger burdet og kaster nшglen i en brшnd)

PEER GYNT

Men, bedste herr doktor og direktшr-?

BEGRIFFENFELDT

Ingen af delene! Jeg var det fшr--.
Herr Peer, kan De tie? Jeg mе give mig luft-

PEER GYNT

(with increasing uneasiness)

Hvad er det?

BEGRIFFENFELDT

Lov mig, De ikke vil skжlve.

PEER GYNT

Jeg skal prшve-

BEGRIFFENFELDT

(trжkker han hen i et hjшrne og hvisker)

Den absolutte fornuft
afgik ved dшden i aften kl. 11.

PEER GYNT

Gud fri mig -!

BEGRIFFENFELDT

Ja, det er yderst beklageligt.
Og i min stilling, ser De, er det dobbelt ubehageligt;
thi denne anstalt gjaldt lige til det sidste
for en dеrekiste.

PEER GYNT

En dеrekiste!

BEGRIFFENFELDT

Ikke nu, forstеr De!

PEER GYNT

(bleg og sagte)

Nu skшnner jeg stedet!
Og manden er gal;- og ingen ved det!

(trжkker sig bort)

BEGRIFFENFELDT

(fшlger efter)

Forшvrigt hеber jeg De har forstеet?
Nеr jeg kaler ham dшd, sе er det vжv.
Han er gеet fra sig selv. Af sit skind er han gеet,-
akkurat som min landsmand Mьnchhausens rжv.

PEER GYNT

Unskyld et minut-

BEGRIFFENFELDT

(holder pе ham)

Nej, det var som en еl;-
ikke som en rжv. Gennem шjet en nеl;-
han sprжlled pе vжggen--

PEER GYNT

Hvor finder jeg frelsen!

BEGRIFFENFELDT

Rundt om halsen et snit og sе, vips af pelsen!

PEER GYNT

Forrykt! Aldeles fra vid og sans!

BEGRIFFENFELDT

Nu er det klart, og det la'er sig ikke dшlge,-
denne fra-sig-gеen vil have til fшlge
en hel omvжltning til lands og vands.
De personligheder, som fшr kaldtes gale,
blev nemlig iaftes kl. 11 normale,
konforme med fornuften i dens nye fase.
Og ser man endvidere pе sagen ret,
er det klart at fra nysnжvnte klokkeslet,
begyndte de sеkaldte kloke at rase.

PEER GYNT

De nжvnte klokken; min tid er knap-

BEGRIFFENFELDT

Deres tid? Der gav De min tanke et rap!

(еbner en dшr og rеber:)

Herud! Den vordende tid er forkyndt!
Fornuften er dшd. Leve Peer Gynt!

PEER GYNT

Nej, kжreste mand -!

(de afsindige kommer efterhеnden ud i gеrdsrummet.)

BEGRIFFENFELDT

God morgen! Giv mшde,
og hils pе befirelsens morgenrшde!
Eders kejser er kommen!

PEER GYNT

Kejser?

BEGRIFFENFELDT

Ja visst!

PEER GYNT

Men жren er sе stor, sе over al mеde-

BEGRIFFENFELDT

Ak, lad ingen falsk beskedenhed rеde
i en stund som denne.

PEER GYNT

Men und mig blot frist-!
Nej, jeg duer s'gu ikke; jeg er rent fordummet!

BEGRIFFENFELDT

En mand, som har Sfinxens mening fornummet?
Som er sig selv?

PEER GYNT

Ja, det er just knuden.
Jeg er mig selv i et og i alt;
men her, sе vidt jeg forstod, det galdt
at vжre sig selv, sе at sige, foruden.

BEGRIFFENFELDT

Foruden? Nej der taer De mжrkelig fejl!
Her er man sig selv aldeles forbandet;
sig selv og ikke det ringeste andet;.
man gеr, som sig selv, for fulde sejl.
Hver lukker sig inde i selvets tшnde,
i selvets gжrning han dukker tilbunds,-
han stжnger hermetisk med selvets spunds
og tжtner trжet i selvets brшnde.
Ingen har grеd for de andres veer;
ingen har sans for de andres ideer.
Og selv, det er vi i tanken og tonen,
os selv til springbrжttets yderste rand,-
og fшlgelig, skal der en kejser pе tronen,
er det klart at De er den rette mand.

PEER GYNT

Е, gid jeg var fanden -!

BEGRIFFENFELDT

Nu ikke forknyt;
nжsten alt i verden er fшrstningen nyt.
"Sig selv;"-kom, her skal de se et exempel;
jeg vжlger det fшrste det bedste iflжng-

(til en mшrk skikkelse)

Goddag, Huhu! Nе, gеr du, min dreng,
bestandig omkring med grжmmelsens stempel?

HUHU

Kan jeg andet vel, nеr folket
slжgt for slжgt dшe ufortolket?

(Til PEER GYNT.)

Du er fremmed; vil du hшre?

PEER GYNT

(Bukker)

Gudbevar's!

HUHU

Sе lеn mig шre.-
Fjernt i шst, som krans om pande,
stеr de malebarske strande.
Portugiser og Hollжnder
landet med kultur bespжnder.
Desforuden bor der skarer
af de жgte Malebarer.
Disse folk har sproget blandet;-
de er herrer nu i landet.-
Men i tiden lжngst forgangen
rеded der orangutangen.
Han var skogens mand og herre,
frit han turde slе og snжrre.
Som naturens hеnd ham skabte,
sе han gren og sе han gabte.
Uforment han turde skrige;
han var hersker i sit rige.-
Ak, men sе kom fremmedеget,
og forplumred urskogs-sproget.
Firehundreеrig natten
ruged over abekatten;
og man ved, SЕ lange nжtter
landsens folk stampe sжtter.-
Skogens urlyd er forstummet;
ikke lжnger blir der brummet;-
skal vi vore tanker male,
mе det ske ved hjжlp af tale.
Hvilken tvang for alle strжder!
Portugiser og Hollжnder,
blandingsracen, Malebaren,
hver er lige ilde faren.-
Jeg har prшvet pе at fжgte
for vort urskogs-mеl, det жgte,-
prшvet at belive liget,-
hжvdet folkets ret til skriget,-
skreget selv og pеvist trangen
til dets brug i folkesangen.-
Skralt man dog min idrжt skatter.-
Nu, jeg tror, min sorg du fatter.
Tak, at du har lеnt mig шre;-
ved du rеd, sе lad mig hшre!

PEER GYNT

(Sagte)

Der stеr skrvet: man fеr tude
med de ulve, som er ude.

(Hшyt)

Kжre ven, sе vidt jeg husker
findes i Marokko busker,
hvor en flok orangutanger
lever uden tolk og sanger;-
deres mеl lшd malebarisk!-
Det var smukt og exemplarisk,-
dersom De, lig andre standsmжnd,
vandred ud til gavn for landsmжnd-

HUHU

Tak, at du har lеnt mig шre;-
som du rеder, vil jeg gшre.

(Med en stor gebжrde)

Шsten har forstшdt sin sanger!
Vesten har orangutanger!

(Han gеr)

BEGRIFFENFELDT

Nе, var han sig selv? jeg skulde det mene.
Af SIT EGET han er fyldt, og af det alene.
Han er SIG i alt, hvad han giver fra sig,-
SIG SELV i kraft at vжre fra sig.
Kom her! Nu skal jeg vise Dem en anden,
fra iaftes ikke mindre konform med forstanden.

(til en FELLAH, som bжrer en mumi pе ryggen.)

Kong Apis, hvor gеr det, min hшje herre?

FELLAHEN

(vildt til PEER GYNT)

ER jeg kong Apis?

PEER

(getting behind the DOCTOR)

Jeg mе tilstе, desvжrre,
jeg er ikke inde i situasjonen;
men jeg tror nok, ifald jeg tшr dшmme efter tonen-

FELLAHEN

Nu lyver du ogsе.

BEGRIFFENFELDT

Deres Hшjhed fеr melde
hvordan sagerne stеr.

FELLAHEN

Det skal jeg fortжlle.
(vender sig til PEER GYNT.)

Ser du ham, som jeg bжrer pе ryggen?
Han navnet kong Apis lшd.
Nu gеr han under navn af mumie,
og er derhos aldeles dшd.
Han har bygget alle pyramider,
og hugget den store Sfinx,
og kriget , som doktoren siger,
med Tyrken bеde rechts og liks.
Og derfor det ganske Жgypten
har priset ham som en gud,
og stillet ham op i templer,
i lignelser af en stud.-
Men JEG er denne kong Apis,
det ser jeg sе soleklart;
og hvis du ikke forstеr det,
sе skal du forstе det snart.
Kong Apis var nemlig pе jagten,
og steg af sin hest en stund,
og gik for sig selv afsides
ind pе min oldefaers grund.
Men marken, kong Apis gшded,
han nжrret MIG med sit korn;
og trжngtes der flere beviser,
sе har jeg usynlige horn.
Og er det sе ikke forbandet,
at ingen vil prise min magt!
Af byrd er jeg Apis i landet,
men Fellah i andres agt.
Kan du sige hvad jeg skal gшre,
sе rеd mig foruden svig;-
hvad det gжlder om, er at blive
kong Apis store lig.

PEER GYNT

Deres hшjhed fеr bygge pyramider,
og hygge en stшrre Sfinx,
og krige, som doktoren siger,
med Tyrken bеde rechts og links.

FELLAHEN

Jo, det er dejlig tale!
En Fellah! En sulten lus!
Jeg har nok med at holde min hytte
ryddig for rotter og mus.
Fort, mand,- find pе noget bedre,
som bеde gшr stor og tryg,
og derhos aldeles lig med
kong Apis bag pе min ryg!

PEER GYNT

Hvad om Deres Hшjhed hang Dem,
og derpе i jordens skшd,
bak kistens naturlige grжnser,
forholdt Dem aldeles dшd?.

FELLAHEN

Sе vil jeg! Mit liv for en strikke!
I galgen med hеr og hud!-
I fшrstningen blir der lidt forskel;
men den jжvner tiden ud.

(gеr hen og gшr anstalter til at hжnge sig)

BEGRIFFENFELDT

Det var en personlighed, herr Peer,-
en mand med methode-

PEER GYNT

Ja, ja; jeg ser-;
men han hжnger sig virkelig! Gud vжre os nеdig!
Jeg blir syg;- jeg er knapt mine tanker rеdig!

BEGRIFFENFELDT

En overgangstilstand; den varer kun kort.

PEER GYNT

En overgang? Hvortil? Undskyld,- jeg mе bort-

BEGRIFFENFELDT

(holder ham)

Er De gal?

PEER GYNT

Ikke undu-. Gal? Gud bevares!

(Alarm. Minister HUSSEJN trжnger sig gennem svжrmen)

HUSSEJN

Man har meldt mig, her er kommet en kejser idag.

(Til PEER GYNT.)

Det er Dem?

PEER GYNT

(fortvilet)

Ja, det er en afgjort sag!

HUSSEJN

Godt.- her er noter, som skal besvares!

PEER GYNT

(river sig i hеret)

Hejsan! Ret sе;- jе vжrre, jo bedre!

HUSSEJN

Mеske De vilde med et dyp mig hжdre?

(bukker dypt.)

Jeg er en pen.

PEER GYNT

(bukker endu dybere)

Og jeg er plent
et krimskramset, kejserligt pergament.

HUSSEJN

Min historie, herre, er kortelig den:
jeg gжlder for et sandhus og er en pen.

PEER GYNT

Min historie, herr pen, er, i korthed vжvet,-
jeg er et papirblad og blir aldri beskrevet.

HUSSEJN

Hvad jeg duer til, har menneskene ingen forstand pе;
alle vil de bruge mig til at strш sand pе!

PEER GYNT

Jeg var i en kvindes eje en sшlvspжndt bog;-
det er en og samme trykfejl at vжre gal og klog!

HUSSEJN

Tжnk Dem, hvilket fortжrende liv;
vжre pen og aldri smage odden af en kniv!

PEER GYNT

(hopper hшjt)

Tжnk Dem: vжre renbuk; springe fra oven;-
altid stupe,- aldri kende grund under hoven!

HUSSEJN

En kniv! Jeg er slшv;- fе skеret og ridset mig!
Verden gеr under, hvis man ikke fеr spidset mid!

PEER GYNT

Det var synd for den verden, der, lig andet selvgjort,
af Vorherre blev befunden sе inderlig velgjort.

BEGRIFFENFELDT

Her er kniv!

HUSSEJN

(griber den)

Ah, hvor jeg skal blжkket slikke!
Hvilken vellyst at snitte sig!

(Skжrer halsen over)

BEGRIFFENFELDT

(viger tilside)

Sprut dog ikke.

PEER GYNT

(i stigende angst)

Hold pе ham!

HUSSEJN

Hold pе mig! Det er ordet!
Hold! Hold i pennen! Papiret pе bordet-!

(falder)

Jeg er udslidt. Efterskriften,- glem ikke den:
hen leved og han dшde som en pеholden pen!

PEER GYNT

(svimler)

Hvad skal jeg-! Hvad er jeg? Du store-, holdt fast!
Jeg er alt, hvad du vil,- en Tyrk, en synder,-
et bergtrold-; men hjжlp;- det var noget som brast-!

(skriger)

Jeg kan ikke hitte dit navn i en hast;-
hjжlp mig du,- alle dеrers formynder!

(synker i afmagt)

BEGRIFFENFELDT

(med strеkrans i hеnden, gшr et spring og sжtter sig skrжvs over ham).
Ha; se, hvor han i sшlen knejser;-
er fra sig selv-! Hans kroning sker!

(tryker kransen pе ham og udrеber)

Han leve! Leve selvets kejser!

SCHAFMANN

(i buret)

Es lebe hoch der grosse Peer!

Akt 5
Scene 1

(Ombord pе et skib i Nordsjшen udenfor den norske kyst. Solnedgang. Stormfuldt vejr.)

(Peer Gynt, en kraftig gammel mand med isgrеt hеr og skжg. Stеr agter i hytten. Han er halvt sjшmandsklжdt, i jakke og hшje stшvler. Dragten noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et hеrdere udtryk. Skibskaptejnen ved rattet hos rorgжngeren. Mandskabet forut.)

PEER GYNT

(lжner armene pе rжlingen og stirrer ind mot land)

Se Halligskarven i veinterham;-
han brisker sig, gamlen, i kveldsols bram.
Jшklen, bror hans, stеr bag pеskrе;
han har endu den grшnne iskеben pе.
Folgefonnen, hun er nu sе fin,-
ligger som en jomfrui skжre lin.
Vжr ingen galninger, gamle gutter!
Stе der I stеr; I er grеstens-nuter.

KAPTEJNEN

(rеber forud)

To mand tilrors,- og lanternen sat!

PEER GYNT

Det kuler stivt.

KAPTEJNEN

Vi fеr storm inat.

PEER GYNT

Har en fra havet kending af Ronden?

KAPTEJNEN

Nej, var det ligt;- den ligger bag Fеnnen.

PEER GYNT

Eller Blеhш?

KAPTEJNEN

Nej; men opp fra riggen
kan en i klarvejr se Galdhшpiggen.

PEER GYNT

Hvor har vi Hеrtejgen?

KAPTEJNEN

(peger)

Sе omtrent.

PEER GYNT

Javel.

KAPTEJNEN

Det lader til De er kendt.

PEER GYNT

Da jeg rejste fra landet, for jeg her forbi,
og bжrmen, siger ordsproget, hжnger lжngst i.

(spytter og stirrer mod kysten)

Derinde, hvor det blеner i skar og klшft,-
hvor fjelddalen svartner, trang, som en grшft,-
og under, langs med den еbne fjord,-
der er det altsе menneskene boer.

(ser pе kaptejnen)

De bygger spredt her i landet.

KAPTEJNEN

Ja;
der er vidt imellem og langt ifra.

PEER GYNT

Er vi inde fшr daggry?

KAPTEJNEN

Sе ved pas,
ifald ikke natten blir altfor hvas.

PEER GYNT

Det tykner i vest.

KAPTEJNEN

Det gшr sе.

PEER GYNT

Stop!
De kan huske mig pе, nеr vi siden gшr op,--
jeg er sindet, som man siger, at шve godt
imod mandskapet-

KAPTEJNEN

Takker!

PEER GYNT

Det blir kun smеt.
Guld har jeg gravet, og mistet hvad jeg fandt;-
fatum og jeg vi er rent pе kant.
De ved, hvad jeg har ombord i behold.
Det er slumpen; -resten fo'r fanden i vold.

KAPTEJNEN

Det er mer end nok til at skaffe Dem vжgt
mellem folket hjemme.

PEER GYNT

Jeg har ingen slжgt.
Der er ingen, som venter den rige styggen.-
Nе; sе slipper en ogsе for krus pе bryggen!

KAPTEJNEN

Der har vi vejret.

PEER GYNT

Ja, husk sе pе,-
er nogen af folkene rigtig trжngende,
sе ser jeg ikke sе nшje pе pengene-

KAPTEJNEN

Det er vakkert. De flestes kеr er smе;
alle har de kжrringer og unger hjemme.
Med hyren alene falder det tyndt;
men kom de nu hjem med lidt extra mynt,
blev der et gensyn, de sent vilde glemme.

PEER GYNT

Hvad for noget? Har de kжrringer og unger?
Er de gifte?

KAPTEJNEN

Gifte? Ja, hele flokken.
Men den, som er trangest stillet, er kokken;
hos ham er tilhuse den svarte hunger.

PEER GYNT

Gifte? Har hjemme nogen, som venter?
Som glжdes, nеr de kommer? Hvad?

KAPTEJNEN

Ja vel,
pе fattigfolks mеde.

PEER GYNT

Og kommer de en kveld,
hvad sе?

KAPTEJNEN

Sе tжnker jeg kжrringen henter
litt godt for en gang skyld-

PEER GYNT

Og lys i pladen?

KAPTEJNEN

Kanhжnde to; og en ddran til maden.

PEER GYNT

Og sе sidder de lunt? Har varme pе gruen?
Har ungerene om sig? Der er stеk i stuen;
der er ingen, som hшrer den anden tilende,-
slig glжde er der pе dem-?

KAPTEJNEN

Det kunde vel hжnde.
Og derfor var det vakkert, De lovete fшr,-
at spede lidt til.

PEER GYNT

(slеr i rжlingen)

Nej, om jeg gшr!
Tror De jeg er gal? Mener De jeg punger
ud til fromme for andres unger?
Jeg har surt nok slжbt for at tjene min mynt!
Ingen venter pе gamle Peer Gynt.

KAPTEJNEN

Ja, ja; som De vil; Deres penge er Deres.

PEER GYNT

Rigtig! De er mine og ingen fleres.
Opgшr, sе fort De har anker i bunden!!
Min fragt fra Pamama som kahytspassager.
Sе brжndvin til folkene. Ikke mer.
Gier jeg mere, kaptejn, kan De slе mig pе munden!

KAPTEJNEN

Jeg skylder Dem kvittering og ikke juling;-
men undskyld; nu fеr vi storm for kuling.

(han gеr fremover dжkket. Det er blevet mшrkt; der tжndes lys i kahytten. Sjшgangen tiltager. Skodde og tykke skyer.)

PEER GYNT

Holde en ustyrtelig ungeflok hjemme;-
ligge som en glжde i sindene fremme;-
fшlges af andres tanker pе vej -!
Der er aldri nogen, som tжnker pе mig.
Lys i pladen? Det lys skal slukne.
Jeg viol finde pе noget-! Jeg vil drikke dem drukne;-
ikke en af de djжvler skal gе жdru iland.
Fulde skal de komme til kжrringer og unger!
De skal bande; de skal slе i bordet sе det runger,-
skrжmme dem, der venter, fra vid og forstand!
Kжrringer skal skrige og rшmme af huset,--
trive ungerene med! Hele glжden i gruset!

(Skibet krжnger stжrkt; han tumler og har mшje med at holde sig.)

Nе, der var en ordentlig overhaling.
Havet arbejder, som det havde betaling;-
det er endu sig selv her nord under leden;-
sjшen pеtvers, lige vrang og vreden --

(lytter.)

Hvad er det for skrig?

VAGTEN

(forud)

Et vrag i lж!

KAPTEJNEN

(midtskibs, kommanderer)

Roret hart styrbord! Klods for vinden!

STYRMANDEN

Er der folk pе vraget?

VAGTEN

Jeg skimter tre!

PEER GYNT

Fir hжkjollen ned-

KAPTEJNEN

Den blev fyldt forinden.

(gеr forover)

PEER GYNT

Hvem tжnker pе sligt?

(til nogle af mandskapet)

Er I folk, sе frels!
Hvad fanden, om I fеr jer en fugtet pels -!

BЕDSMANDEN

Det er ugшrligt i sligt et hav.

PEER GYNT

De skriger igen! Se, vinden skraler-.
Kok, tшr du prшve? Fort Jeg betaler-

KOKKEN

Nej, ikke om tyve pund sterling De gav-

PEER GYNT

I hunde! I krystersjжle! Kan I glemme,
det er folk, som har kжrringer og unger hjemme?
Nu sidder de og venter-

BЕDSMANDEN

Tolmod er sundt.

KAPTEJNEN

Bжr af for brottet!

BЕDSMANDEN

Vraget gik rundt.

PEER GYNT

Der blev stille med et -?

BЕDSMANDEN

Var de gifte, som De tжnker,
sе fik verden ret nu tre nybagte enker.

(Ovejret voxer. Peer Gynt gеr agterover dжkket)

PEER GYNT

Der er ingen tro mellem menneskene mer,-
ingen kristendom, slig, som skrevet og sagt er;-
lidt gшr de godt, og mindre de beer,-
og har slet ingen agt for de vжldige magter.-
I et vejr som inat, er Vorherre farlig.
De bжster skulde hytte sig, tжnke, som sandt er,
det er vogsomt at lege med elefanter;--
og sе lжgger de sig ud med ham еbenbarlig!

Jeg er skyldlшs; pе offerpynten,
kan jeg bevise, jeg stod med mynten.
Man hvad har jeg for det? - Der gеr jo det ord:
Samvittighedsfred er en dejlig pude.
Е ja, det holder stik pе den tшrre jord,
men duer s'gu ikke for en snus ombord,
hvor en skikkelig mand er blandt pakket ude.
Tilsjшs fеr en aldri vжre sig selv;
en fеr fшlge de andre fra dжk til hvжlv;
slеr hжvnens time for bеdsmand og kokken,
sе stryger jeg sagtens i vasken med flokken;-
ens sжrlige tarv sжttes rent til siden;-
man gжlder som en pшlse i slagtetiden.-
Fejlen er den, jeg har vжrt for from.
Og utak har jeg for hele stasen.
Var jeg yngre, tror jeg, jeg sadled om,
og pшved en stund at spille basen.
Der er tid endnu! Det skal spшrges i bygden
at Peer er kommen over havet i hшjden!
Gеrden vil jeg vinde med ond eller godt;-
jeg vil bygge den om; den skal lyse som et slot.
Men ingen fеr lov at komme ind i stuen!
For porten skal de stе og dreje pе luven;-
tigge og trygle,- det kan de frit;
men ingen fеr en eneste skilling af mit;--
mеtte jeg under skжbnens piskeslag hyle,
sе findes vel de, jeg igen kan prygle--

DEN FREMMEDE PASSAGER

(stеr i mшrket ved siden af Peer Gynt og hilser venligt)

Godaften!

PEER GYNT

Godaften! Hvad -? Hvem er De?

PASSAGEREN

Jeg er Deres nedpassager, til tjeneste.

PEER GYNT

Ja sе? Jeg troode, jeg var den eneste.

PASSAGEREN

En fejl formodning, som nu er forbi.

PEER GYNT

Men underligt nok, at fшrst ikveld
jeg ser Dem-

PASSAGEREN

Jeg gеr ikke ud om dagen.

PEER GYNT

De er kanske syg? De er hvid, som et lagen-

PASSAGEREN

Nej tak, - jeg befinder mig inderlig vel.

PEER GYNT

Det stormer hvast.

PASSAGEREN

Ja, velsignet mand!

PEER GYNT

Velsignet?

PASSAGEREN

Havet gеr hшjt, som huse.
Ah, ens tжnder lшber i vand!
Tжnk, hvilke vrag det inat vil knuse;-
og tжnk, hvilke lig, der vil drive iland!

PEER GYNT

Bevares vel!

PASSAGEREN

Har De set en kvalt,
en hжngt, -eller druknet?

PEER GYNT

Nu blir det for galt-!

PASSAGEREN

Ligene ler. Men latteren er tvungen;
og de fleste har gerne bidt sig i tungen.

PEER GYNT

Bliv mig fra livet-!

PASSAGEREN

Et spшrsmеl kun!!
Hvis vi f.ex tшrned pе grund,
og sank i mшrket-

PEER GYNT

De tror, her er fare?

PASSAGEREN

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare.
Dog, sжt nu, jeg flyder og De gеr tilbunds-

PEER GYNT

Е, sludder -

PASSAGEREN

Det er en mulighed kuns.
Men stеr man i graven med den ene fod,
blir an blшd, og deler ut milde gaver-

PEER GYNT

(griber i lommen)

Ho, penge!

PASSAGEREN

Nej; men er De sе god
at skжnke mig Deres жrede kadaver-?

PEER GYNT

Nu gеr det for vidt!

PASSAGEREN

Bare liget, forstеr De!
Det er for min videnskabs skyld-

PEER GYNT

Nu gеr De!

PASSAGEREN

Menm, kжre, betжnk,- De har fordel af sagen!
Jeg skal fе Dem еbnet og lagt for dagen.
Hvad jeg navnlig vil sшrge, er sжdet for drшmmene,-
og forresten gе Dem kritisk efter i sшmmene-

PEER GYNT

Vig fram mig!

PASSAGEREN

Men, kжre,- en druknet krop!-

PEER GYNT

Bespottelig mand! De жgger uvejret op!
Er det ikke for galt! Vi har storm og regn,
en ustyrtelig sjшgang og alskens tegn
til noget, som kan gшre os et hode kortere;-
og sе ter Dem Dem sе det kommer desfortere!

PASSAGEREN

De er nok ikke oplagt til videre forhandling;
men tiden bringer jo sе mangen forvandling--

(hilser venligt)

Vi trжffes nеr De synker, om ikke fшr;
kanske De da er i bedre humшr.

(gеr ind i kahytten)

PEER GYNT

Uhyggelige karle, disse videnskabsmжnd!
Sligt fritжnkervжsen-

(til bеdsmanden, som gеr forbi)

Et ord, min ven!
Passagereren? Hvad er det for et galehuslem?

BЕDSMANDEN

Jeg ved ikke af, vi har andre end Dem.

PEER GYNT

Ikke andre? Nu blir det vжrre og vжrre.

(til jungmanden, der kommer fra kahytten)

Hvem gik i kahytsdшren?

JUNGMANDEN

Skibshunden, herre!

(gеr forbi)

VAGTEN

(rеber)

Land klods forud!

PEER GYNT

Min kuffert! Min kasse!?
Alt godset pе dжkket!

BЕDSMANDEN

Vi har andet at passe.

PEER GYNT

Det var sludder, kaptejn! Bare lшjer og spas;-
det er ganske visst, jeg vil hjжlpe kokken-

KAPTEJNEN

Klyveren sprang!

STYRMANDEN

Og der strшg fokken!

BЕDSMANDEN

(skriger forud)

Grundbrot for bougen!

KAPTEJNEN

Hun gеr i knas!

(Skibet stшder. Larm og forvirring.)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5b.html]

Akt 5
Scene 2

(Under land mellem skжr og brжndinger. SKibet gеr under. I skodden skimtes jollen med to mжnd. En brotsjш fylder den; den kantrer; et skig hшrees; derpе alt stille en stund. Lidt efter kommer bеdhvжlvet tilsyne.)

PEER GYNT

Hjжlp! Bеd fra land! Hjжlp! Jeg forgеr!
Frels, herre Gud, - som skrevet stеr!
om hatteskyggen en sшrgeflig; -

(klamerer sig fast til bеdkшlen.)

KOKKEN

(dukker op pе den anden side.)

Е, herre Gud, - for mine smе,
vжr nеdig! Lad mig landet nе!

(holder sig i kшlen)

PEER GYNT

Slip!

KOKKEN

Slip!

PEER GYNT

Jeg slеr!

KOKKEN

Jeg slеr igen!

PEER GYNT

Jeg knuser dig med spark og spжnd!
Slip taget! Hvжlvet bжr ej to!

KOKKEN

Det ved jeg. Vig!

PEER GYNT

Vig selv!

KOKKEN

Jo-jo!

(de kжmper; kokken lamslеr sin ene hеnd; han klynger sig fast med den anden)

PEER GYNT

Den nжven vжk!

KOKKEN

Е, snille, - spar!
Husk pе de smе, jeg hjemme har!

PEER GYNT

Jeg trжnger livet mer end du,
for jeg er ungelшs endnu.

KOKKEN

Slip! De har levet; jeg er ung!

PEER GYNT

Fort; rap dig; synk; - du blir sе tung.

KOKKEN

Vжr nеdig! Vig i Herrens navn!
For Dem bжr ingen sorg og savn -

(skriger og slipper)

Jeg drukner -!

PEER GYNT

I dit nakkehеr
jeg holder; lжs dit Fadervor!

KOKKEN

Jeg kan ej mindes-; alt blir svart --

PEER GYNT

Det vжsentligste i en fart -!

KOKKEN

Giv os idag -!

PEER GYNT

Spring over, kok;
hvad du har nшdig, fеr du nok.

KOKKEN

Giv os idag-

PEER GYNT

Den samme sang!
Det mжrkes, du var kok engang -

(taget glipper)

KOKKEN

(synkende)

Giv os idag vort-

(gеr under)

PEER GYNT

Amen, gut!
Du var og blev dig selv til slut. -

(svinger sig op pе hvжlvet)

Hvor der er liv, der er der hеb-

DEN FREMMEDE PASSAGER

(griber i bеden)

Godmorgen!

PEER GYNT

Huj!

PASSAGEREN

Jeg hшrte rеb;-
det var dog morsomt jeg Dem fandt.
Nu? Kan De se, jeg spеde sandt?

PEER GYNT

Slip! Slip! Her er knapt plads for en!

PASSAGEREN

Jeg svшmmer med det venstre be.
Jeg flyder, fеr jeg blot med spidsen
af fingeren holde her i ridsen.
Men apropos om liget -

PEER GYNT

Ti!

PASSAGEREN

Med resten er det rent forbi -

PEER GYNT

Hold munden!

PASSAGEREN

Ganske som De vil.

(taushed)

PEER GYNT

Hvad godt?

PASSAGEREN

Jeg tier.

PEER GYNT

Satans spil-
Hvad gшr De?

PASSAGEREN

Venter.

PEER GYNT

(river sig е hеret)

Jeg blir gal!
Hvad er De?

PASSAGEREN

Venlig!

PEER GYNT

Videre! Tal!

PASSAGEREN

Hvad tror De? Ved De ingen anden,
som er mig lig?

PEER GYNT

Е, jeg ved fanden -!

PASSAGEREN

(sagte)

Har han for skik at tжnde lygten
pе livsevs natvej gennem frygten?

PEER GYNT

Se, se! Nеr sagen grejdes ud,
se er De vel et lysets bud?

PASSAGEREN

Ven,- har De en gang blot hvert halvеr
tilbunds fornummet angstens alvor?

PEER GYNT

Rжd blir man jo, nеr faren truer;-
men Deres ord er sat pе skruer-

PASSAGEREN

Ja, har De blot en gang i livet
havt sejren, som i angst er givet?

PEER GYNT

(se pе ham)

Kom De at еbne mig en dшr,
sе var det dumt De ej kom fшr.
Det ligner ingenting at vжlge
sin tid nеr havet vil en svжlge.

PASSAGEREN

Var kanske sejren mere trolig
i Deres ovnskrig, lun og rolig?

PEER GYNT

Lad gе;- men Deres snak var gжkkende.
Hvor kan De tro den virker vжkkende?

PASSAGEREN

Hvor jeg er fra, der gжlder smil
i hшjde med pathetisk stil.

PEER GYNT

Alt har sin tid; for tolder sшmmeligt,
som skrevet stеr, for bisp fordшmmeligt.

PASSAGEREN

Den svжrm, som sover i aksens urner,
gеr ej til hverdags pе kothurner.

PEER GYNT

Vig fra mig, skrжmsel! Pak dig, mand!
Jeg vil ej dш! Jeg mе iland!

PASSAGEREN

For den sags skyld vжr uforsagt;-
man dшr ej midt i femte akt.

(glider bort)

PEER GYNT

Der slap det ud af ham tilsidst;-
han var en trеkig moralist.

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5c.html]

Akt 5
Scene 3

(Kirkegеrd i en hшjtliggende fjeldbygd)

(Ligfжrd. Prest og almue. Det sidste salmevers synges. Peer Gynt gеr forbi udenfor pе vejen.)

PEER GYNT

(ved porten)

Her gеr nok en landmand al kшdets vej.
Gud ske lov, at det ikke er mig.

(trжder indenfor)

PRESTEN

(taler ved graven)

Og nu, da sjжlen stжvner mod sin dom,
og stшvet hviler lig en bжlgfrugt tom,-
nu, kjжre venner, taler vi et ord
om denne dшdes vandring pе vor jord.
Han var ej rig, og heller ej forstandig,
hans rшst var spag, hans holding var umandig,
sin mening bar han vegt og uvisst frem,
og knapt han rеdig var i eget hjem;
i kirken tren han, som han vilde bede
om lov til, andre lig, at tage sжde.
Fra Gubrandsdalen, ved I, var han kommen.
Da hid han flytted, var han fast en gut;-
og visst I mindes, at til sidste slut
man sе ham stшdt med hшjre hеnd i lommen.
Den hшjre hеnd i lommen var det egne,
der prжged mandens billed i ens sind,-
og dertil denne vridning, den forlegne
tilbaketrukkethed, hvor han kom ind.
Men skшnt han helst suin stille vej gad slingre,
og skшnt han blev en fremmed mellem os,
sе ved I visst, hans dшlgsmеlsstrev tiltrods,-
den hеnd, han skjulte, bar kun fire fingre.-
Jeg mindes godt for mange herrens еr
en morgen; der blev holdt session pе Lunde.
Det var i krigens tid. I alles munde
var landets trжngsler og dets fremtids kеr.
Jeg var tilstede. Midt for bordet sad
kaptejnen mellem lendsmand og sergenter;
og gut for gut blev mеlt pе alle kanter
og skreven ind og tagen til soldat.
Fuld stuen var, og udenfor pе trеkken
lшd hшjmжlt latter mellem ungdomsflokken
Da rеbtes op et navn. En ny kom frem,
en, der var bleg, som sne pе brжens brжm.
Han kaldtes nжrmere; han nеede bordet;-
den hшjre hеnd var hyllet i en klud;-
han gisped, svжlged, snappeded efter ordet,-
men fant ej mжle, trods kaptejnens bud.
Dog jo, tilsidst; og da, med brand pе kindet,
med tungen svigtende og atter rap,
han mumlet noget om en siged, som glap
og skar i vеde fingeren af til skindet.
Der blev i stuen stilhed samme stund.
Man skifted шjekast; man trak pе mund;;
man stened gutten med de stumme blikke.
Han kente haglen, men han sе den ikke.
Da sto kaptejnen op, den gamle, grе;-
han spytted, pegde ud og sagde: gе!-
Og gutten gik. Man ved til begge sider,
sе der i midten blev en spidsrodsgang;-
Han vandt tildшrs; der satte han pе sprang;-
op bar det nu,- op gennem lund og lier,
op gennem rшsen, styrtende og hжldende.
Han havde hjemme borte mellem fjeldene.-
Et halvеr efter var det hid han kom
med moer og spжdebarn og fжstekvinde.
Han bygsled jord etsteds pе hejen inde,
hvor шdemarken grжnser op mod Lomb.
Han gifted sig sе fort som gшrligt kun;
han tшmred hus; han brшd den hеrde grund;
han kom ivej, hvad mangen agerflek
fortalte, der den bшlged gul og kжk;-
ved kirken bar han den hшjre hеnd i lommen,-
mn hjemme tror jeg nok de fingre ni
fik trжlle fuldt sе sеrt, som andres ti.-
En vеr blev alting revet bort af flommen.
De slap derfram med livet. Arm og nшgen
han tok pе rydningsvжrket fat pеny,
og inden hшsten kom, steg atter rшgen
ifa en fjeldgеrd, lagt i bedre ly.
I ly? For flommen, ja - men ej for brжen;
to еr derefter lе den under sneen.
Dog, mandens mod fik skreden ikke krшget.
Han grov, han rensed, fшrsled, rydded grus,-
og fшr den nжste vintersne var fшget,
stod rejst for tredje gang hans ringe hus.
Tre sшnner havde han, tre raske gutter;
i skole skulde de, og did var langt;-
det gjaldt at nе, hvor bygdevejen slutter,
igennem skaret, styrtende og trangt.
Hvad gjorde han? Den жldste fik sig skшtte
som bedst, og der, hvor stien faldt for styg,
slog manden toug om ham til tag og stшtte;-
de andre bar han frem pе arm og ryg.
Sе sled han еr for еr; og de blev mжnd.
Her var vel skжl at krжve ligt igen.
Tre velstandsherrer i den nye verden
har glemt sin norske faer og skolefжrden.
Han var en kortsynt mand. Udover ringen
af dem, ham nжrmest stod, han intet sе.
For ham lшd meningslшst, som bjelders klingen,
de ord, der malmfuldt skulde hjerter nе.
Folk, fжdreland, det lysende, det hшje,
stod stedse slшrt af tеger for hans шje.
Men han var ydmyg, ydmyg, denne mand;
og fra sessionens dag han bar pе dommen,
og visst, som han pе kind bar blygsels brand
og sine fire fingre gemt i lommen.-
En brotsling imod landets lov? Ja vel!
Men der er et, som lyser over loven,
sе visst, som Glittertinds blanke tjeld
har sky med hшjre tinderad foroven.
Slet borger var han. Og for stat som kirke
et ganglшst tre. Men hist pе hejens hvжlv,
i slжgtens snevring, hvor han sе sit virke,
der var han stor, fordi han var sig selv.
Den klang, han skabtes med, den blev sig lig.
Han fжrd var langspil under spеnens dжmper.
Og derfor fred med dig, du stille kжmper,
som sred og faldt i bondens lille krig!
Vi vil ej granske hjerter eller nyrer;-
det er ej hverv for stшv, men for dets styrer;-
dog fri og fast det hеb jg taler ud:
den mand stеr knapt som krшbling for sin Gud!

(Fшlget skiller ad og gеr. Peer Gynt bliver alene tilbage)

PEER GYNT

Se det, det kalder jeg kristendom!
Slet intet, som greb ens sind uhyggeligt.-
Ja, emnet, at vжre sig selv uryggeligt,-
hvad prжstens prжken drejed sig om,-

er ogsе i og for sig opbyggeligt.

(Ser ned i graven)

Var det kanske ham, som hug sig i knogen
den dag jeg lе pе storhugst i skogen?
Hvem ved? Hvis ikke jeg stod med min stav,
pе randen af denne еndsfrжndes grav,
sе kunde jeg tro det var mig, der sov
og sanddrшmt hшrte min pris og lov.-
Det er rigtigt en vakker kristelig skik,
at kaste et sеkaldt erindringsblik
velvilligt over den henfarnes dage.
Jeg har intet imod, min dom at tage
af denne vжrdige sogneprest.
Nе, der er sagtens en stund tilbage,
fшr graveren kommer og beer mig til gжst;-
og, som skriften siger: bedst er dog bedst.-
og iligemеde: den tid den sorg,-
endvidre: tag ikke din ligfжrd pе borg.-
Ja, kirken blir dog den sande trшster.
Jeg har ikke skattet den synderligt fшr;-
nu kender jeg dog, hvor godt det gшr,
at hшre forsikkret af kyndige rшster:
slig, som du sеr, du engang hшster.-
Sig selv skal en vжre; om sig og sit
skal en kжre sig bеde i stort og lidt.
Gеr lykken imod, sе har en dog жren
af sit levnets fшrsel i samklang med lжren.-
Nu hjemad! Lad vejen falde brat og trang;
lad skжbnen lжnge nok te sig spydig;-
gamle Peer Gynt gеr sin egen gang
og blir den han er; fattig men dydig

(Han gеr)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5d.html]

Akt 5
Scene 4

(Bakke med udtшrret elveleje. En sammenstyrtet kvжrn ved elevn; grunden opreven; шdelжggelse rundt om. Hшjere oppe en stor gеrd.
Oppe ved gеrden holdes en auktion. Megen almue samlet. Drik og stшj. Peer Gynt sidder nede pе en grushoug pе kvжrnetomten.)

PEER GYNT

Atter og frem, det er lige langt;
ud og ind, det er lige trangt.-
Tiden tжrer og elven skжr.
Gе udenom, sa'e Bшjgen;- en fеr sе her.

EN SШRGEKLЖDT MAND

Nu er der bare skrammel igen.

(Fеr шye pе Peer Gynt)

Er her fremmedfolk og? Gud signe, go'e ven!

PEER GYNT

Godt mшde! Her er rigtig lystig idag.
Er her barselgilde eller bryllupslag?

DEN SШRGEKLЖDTE

Jeg vil heller kalde det hjemkommerшl;-
bruden ligger i et ormebшl.

PEER GYNT

Ogg ormene rives om trevler og klude.

DEN SШRGEKLЖDTE

Det er enden pе visen; sе er den ude.

PEER GYNT

Alle viser har samme slut;
og alle er de gamle; jeg kunde dem som gut.

EN TYVEЕRING

(med en stшbeske)

Her skal I se, hvad stas jeg har kшbt!
I den har Peer Gynt sine sшlvknapper stшbt.

EN ANDEN

Men jeg da! En skilling for pengeskжppen!

EN TREDJE

Ingen bedre? Halvfemte for kramkarl-skrжppen!

PEER GYNT

Peer Gynt? Hvem var han?

DEN SШRGKLЖDTE

Jeg bare ved,
han var svoger til dшden og til Aslak smed.

EN GRЕKLEDT MAND

Du glemmer jo mig! Er du fuld og yr?

DEN SШRGEKLЖDTE

Du glemmer, pе Hжgstad var en stabburdшr!

DEN GRЕKLЖDTE

Ja, sandt; men du var nu aldri krжsen.

DEN SШRGEKLЖDTE

Bare hun ikke taer dшden ved nжsen-

DEN GRЕKLЖDTE

Kom, svoger! En dram, for svogerskabs skyld!

DEN SШRGEKLЖDTE

Fanden vжre svoger! Du vжver i fyld-

DEN GRЕKLЖDTE

Е, sludder; blodet er aldri sе tyndt,
en kender sig altid i slжgt med Peer Gynt.

(Trжkker afsted med ham.)

PEER GYNT

(sagte)

En trжffer nok kendinger.

EN GUT

(rеber efter den sшrgekledte)

Salig moer
kommer efter dig, Aslak, hvis du svжlget fugter.

PEER GYNT

(rejser sig)

Her gжlder nok ikke agronomernes ord:
jo mere en roder, des bedre det lukter.

EN GUT

(med et bjшrneskind)

Se katten pе Dove! Ja, bare felden.
Det var den, som jog troldet pе julekvelden.

EN ANDEN

(en rensdyrskalle)

Her er den gilde renbuk, som bar
Peer Gynt ved Gendin over egg og skar.

EN TREDJE

(med hamer, rеber til den sшrgeklжdte)

Hej, du Aslak, kender du slжggen?
Var det den, du brugte, da fanden brшd vжggen?

EN FJERDE

(tomhжndet)

Mads Moen, her er usynlighedskuften!
Med den flшj Peer Gynt og Inrid i luften.

PEER GYNT

Brжndvin, gutter! Jeg kender mig gammel;-
jeg vil holde auktion over skrab og skrammel!

EN GUT

Hvad har du at sжlge?

PEER GYNT

Jeg har et slot;-
det ligger i ronden; det er muret godt.

GUTTEN

En knap er buden!

PEER GYNT

Du fеr gе til en dram.
AT byde mindre, var synd og skam.

EN ANDEN

Han er lystig, gamlen!

(Flokken stimler om ham)

PEER GYNT

(shouts)

Grane, min hest;-
hvem byder?

EN I HOBEN

Hvor gеr han?

PEER GYNT

Langt i vest!
Mod nedgangen, gutter! Den traver kan flyve
sе fort, sе fort, som Peer Gynt kunde lyve.

STEMMER

Hvad mere har du?

PEER GYNT

Bеde guld og skrab!
Det er kшbt med forlis; det sжlges med tab.

EN GUT

Rеb op!

PEER GYNT

En drшm om en spжndebog!
Den kan I fе for en hжgtekrog.

GUTTEN

Fanden med drшmme!

PEER GYNT

Mit kejserdom!
Jeg kaster det i flokken; I kan gramse derom!

GUTTEN

Fшlger kronen med?

PEER GYNT

Af det dejligste strе.
Den vil passe den fшrste, som sжtter den pе.
Hej, her er mer! ET vindlagt жg!
En galmand grеhеr! Profetens skжg!
Alt skal han fе, som viser mig hejen
stolpen med pеskrift: her gеr vejen!

LENSMANDEN

(som er kommen til)

Du bжrer dig ad, min mand, sе nжsten
jeg tror din vej gеr bent i arresten.

PEER GYNT

(med hatten i hеnden)

Vel troligt. Men sig mig, hvem var Peer Gynt?

LENDSMANDEN

Hvad sludder-
+PEER GYNT

Med forlov! Jeg beer sе tyndt-!

LENSMANDEN

Е, der siges, han var en vederstyggelig digter -

PEER GYNT

En digter -?

LENSMANDEN

Ja,- alt, som var sterkt og stort,
det digted han ihob, at han havde gjort.
Men unskyld, ven - jeg har andre pligter -

(gеr)

PEER GYNT

Og hvor er han nu, den merkelige mand?

EN ALDRENDE

Han for over havet til et fremmed land;
der gik det ham ilde, som en vel kunde tжnkt;-
nu er han for mange еr siden hжngt.

PEER GYNT

Hжngt? Se, se! Det var det, jeg vidste;
salig Peer Gynt blev sig selv til det sidste.

(hilser)

Farvel,- og mangfoldig tak for idag!
(gеr nogle skridt, men standser igen)

I glade gutter, I vжne kvinder,-
vil I hшre en skrшne til vederlag?

FLERE

Ja, kan du nogen?

PEER GYNT

Der r intet til hinder.-

(Kommer nжrmere; der glider ligsom en fremmed mine over ham)

I San Franzisco jeg grov efter guld.
Hele byen var af gшglere fuld.
En kunde gnide pе fiol med tжrene;
en anden kunde danse spansk halling pе knжerne;
en tredje, hшrte jeg, gjorde vers
mens hans hjerneskal blev boret igennem pеtvers.
Til gшgler-stжvnet kom ogsе fanden;-
vilde prшve sin lykke, som sе mangen anden.
Hans fag var det: pе en skuffende vis
at kunde grynte som en virkelig gris.
Hans personlighed trak, skшnt han var ej kendt.
Huset var fuldt og forventningen spжndt.
Frem trеdte han i kappe med svajende flinger.
man muss sich drappiren, som tydskeren siger.
Men ind under kappen,- hvad ingen vidste,-
havde han forstеet en gris at liste.
Og nu begyndte da prжstationen.
Fanden, han keb; og grisen gav tonen.
Det hele blev holdt som en fatasi
over grise-tilvжrelsen, bunden og fri;-
til slutning et hvin, som ved slagterens stik;-
hvorpе kunsteren bukked жrbшdigt, og gik.-
Emne blev af fagmжnd drшftet og dшmt;
stemningen blev bеde lastet og berшmt;-
nogle fandt rшstens udtryk for tyndt;
andre fandt dшdsskriget alt for studeret;-
men alle var enig om: qva grynt
var prжsentationen yderst outreret.-
Se det fik fanden, fordi han var dum
og ikke beregnet sit publikum.

(Han hilser og gеr. Der falder en usikker stilhed over mжngden.)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5e.html]

Akt 5
Scene 5

(Pinseaften.-Inde pе storskogen. Lжngere borte, pе en rydningsplads, en hytte med rensdyyrhorn over dшrgavlen.)

(Peer Gynt is kryber i holtet og sanker jordlшg among the undergrowth, gathering wild onions.)

PEER GYNT

Dette her er et standpunkt. Hvor er det nжste?-
Alt skal en prшve е vжlge det bedste.
Jeg har sе gjort,- oppe fra Cжsar
og nedover lige til Nebukadnezar.
Sе skulde jeg dog gennem bibelhistorien.-
Den gamle gutten fik ty til sin moer igen.
Der stеr jo ogsе; af jord est du kommen.-
Hvad det gжlder i livet, er at fylde vommen.
Fylde den med jordlшg? Det lidet moner;
jeg vil vжre listig og sжtte doner.
Her er vand i bжkken; jeg skal ikke tшrste,
og fеr dog mellem vilddyr regnes for den fшrste.
Nеr jeg engang skal dш, - hvad sagtens vil ske,-
sе kryber jeg under et vindfжldt trж;
som bamsen en lшvhoug jeg over mig kaver
og risper i barken med store bogstaver:
Hver hviler Peer Gynt, den skikkelige fyr,
kejser over alle de andre dyr.-
Kejser?

(ler invendig)

Du gamle spеmands-gшg!
Du er ingen kejser; du er en lшg.
Nu vil jeg skalle dig, kжre min Peer!
Det hjжlper ikke enten du tuder eller beer.

(tager en lшg og plukker svшb for svшb af)

Der ligger det ydre, forrevne lag;
det er havsnшdsmanden pе jollens vrag.
Her er passager-svшbet, skralt og tyndt;-
har dog i smagen en snev af Peer Gynt.
Indenfor her har vi guldgraver-jeget;
saften er vжl,- om det nogen har ejet.
Dette grovskind her med den hеrde flig,
det er pelsvжrksjжgeren ved Hudsons-vik.
Det indenfor ligner en krone; -ja tak!
Det kaster vi vжk uden videre snak.
Her er oldtidsgranskeren, kort, men kraftig.
Og her er profeten, fжrsk og saftig.
Her stinker, som skrevet stеr, af lшgne,
sе en жrlig man kan fе vand i шjne.
Dette svшbet, som rulles blшdagtigt sammen,
det er herren, der leved i fryd og gammen.
Det nжste tykkes sygt. Det har svarte strenger; -
svart kan ligne bеde prest og neger.

(plukker flere pе engang)

Det var en ustyrtelig mжngde lag!
Kommer ikke kжrnen snart for en dag?

(plukker hele lшgen op)

Nej-Gud om den gшr! Til det inderste indre
er altsammen lag,- bare mindre og mindre.-
Naturen er vittig!

(Kaster restene fra sig)

Fanden mеtte gruble!
Gеr en i tanker, kan en letvindt snuble.
Nе, jeg kan forresten ad faren flire;-
for jeg ligger bundfast pе alle fire.

(Klшr sig i nakken)

Underligt stel, det hele rшre!
Livet, som det kaldes, har en rжv bag шre.
Men griber en til, sжtte Mikkel pе spring,
og en fanger noget andet - eller ingenting.

(hen er kommen i nжrheden af hytten, fеr шje pе den og studser:)

Denne stuen? Pе moen -! Hе!

(gnider шjnene)

Det er plent
som jeg engang skulde det bygvжrk kendt.-
Rensdyrskallen, som spriker over gavlen --!
EN havfrue, skabt som en fisk fra navlen -!
Lшgn! Ingen havfrue! - Nagler, - planker,-
lеs, som lukker for nissebuk-tanker -!

SOLVEJG

(synger i stuen)

Nu er her stellet til Pinsekveld.
Kжre gutten min, langt borte, -
Kommer du vel?
Har du tungt at hente,
sе und dig frist;-
jeg skal nok vente;
jeg lovet sе sidst.

PEER GYNT

(rejser sig stille og dшdbleg)

En, som har husket,- og en, som har glemt.
En, som har mistet,- og en som har gemt. -
O, alvor! - Og aldri kan det leges om!
O, angst! - Her var mit kejserdom!

(lшber ind over skogstien)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5f.html]

Akt 5
Scene 6

(Natt. Furumo. En skogbrand har hжrget. Forkullede trжstammer milevidt indover. Hvide tеger hist og her over skogbunden.)

(Peer Gynt lшber over moen.)

PEER GYNT

Aske, skodde, stшv for vinden,-
her er nok at bygge af!
Stank og rеddenskab for inden;
alt ihob en kalket grav.
Digt og drшm og dшdfшdt viden
lжgger fod om pyramiden;
over den skal vжrket hшjne
svig med trappetrinn af lшgne.
Flugt for alvor, sky for anger,
som et skilt pе toppen pranger,
fylder domsbasunen med sit:
Petrus Gyntus Cжsar fecit!

(Lytter)

Hvad for grеd af barnerшster?
Grеd, men halvt pе vej til sang. -
Og for foden triller nшster -!

(Sparker)

Vжk! I gшr mig stien trang!

NШSTERNE

(pе jorden)

Vi er tanker;
du skulde tжnkt os;-
pusselanker
du skulde skжnkt os!

PEER GYNT

(gеr udenom)

Livet har jeg skжnkt til en;-
det blev fusk og skжve ben!!

NШSTERNE

Tilvejrs vi skulde
som skakende rшster,-
og her mе vi rulle
som grеgarns-nшster.

PEER GYNT

(Snubler)

Nшste! Dit fordшmte drog!
Spжnder du for faer din korg??

(Flygter)

VISNE BLADE

(flyver for viden)

Vi er et lшsen;
du skulde stillet os!!
Se, hvor dшsen
har ynkeligt pillet os.
Ormen har жdet os
i alle bugter;
vi fik aldri spredt os
som krans om frugter.

PEER GYNT

Fеfжngt var dog ej jer fшdsel,-
lжg jer stilt og tjen til gшdsel.

SUSING I LUFTEN

Vi er sange;
du skulde dunget os!-
Tusende gange
har du knuget og tvunget os.
I din hjertegrube
har vi ligget og ventet;-
vi blev aldri hentet.
Gift i din strube!

PEER GYNT

Gift i dig, dit dumme stev!
Fik jeg tid til vers og vжv?

(skyder snarvej)

DUGGDRЕBER

(drysser fra grenene)

Vi er tеrer
der ej blev fжldte.
Isbrod, som sеrer,
kunde vi smelte.
Nu sidder brodden
i bringen lodden;-
sеret er lukket;
vor magt er slukket.

PEER GYNT

Tak;-jeg grжd i Rondesvalen,-
fik dog lige fuldt pе halen!

BRЖKKENDE STRЕ

Vi er vжrker;
du skulde шvet os!
Tvivl, som kvжrker,
har krшblet og klшvet os.
Pе yderste dagen
vi kommer i flok
og melder sagen,-
sе fеr du nok!

PEER GYNT

Kжltringstreger! Tшr I skrive
mig tilbogs det negative??

(haster afsted)

ЕSES STEMME

(langt borte)

Tvi, for en skydsgut!
Hu, du har vжltet mig!
Sne faldt her nys, gut;-
stygt har den жltet mig.-
Galt har du kшrt mig.
Peer, hvor er slottet?
Fanden har forfшrt dig
med kжppen i kottet!

PEER GYNT

Bedst, en stakkar vжr sig skynder.
Skal en bжre fandens synder,
mе en snart i bakken segne;-
de er tunge nok, ens egne.

(lшber)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5g.html]

Akt 5
Scene 7

(Et andet strшg pе moen.)

PEER GYNT

(synger)

En graver! En graver! Hvor er I, hunde?
En sang af brжgende klokkermunde;
om hatteskyggen en sшrgeflig; -
jeg har mange dшde; jeg skal fшlge lig!

(KNAPPESTШPEREN, med redskapskiste og en stor stшbeske kommer fra en sidevej.)

KNAPPESTШPEREN

Godt mшde, gubbe!

PEER GYNT

God kveld, min ven!

KNAPPESTШPEREN

Karlen har hastvжrk. Hvor skal han hen?

PEER GYNT

Til gravшl.

KNAPPESTШPEREN

Ja sе? Lidt skralt jeg ser;-
med forlov,- du heder vel ikke Peer?

PEER GYNT

Peer Gynt, som man siger.

KNAPPESTШPEREN

Det kalder jeg held!
Det er netop Peer Gynt, jeg skal hente ikveld

PEER GYNT

Skal du det? Hvad vil du?

KNAPPESTШPEREN

Her kan du se;
Jeg er knappestшperen. Du skal i min ske.

PEER GYNT

Smeltes?

KNAPPESTШPEREN

Her er den, skuret og tom.
Din grav er gravet, din kiste bestilt.
I skrotten skal ormene leve gildt;-
men jeg har ordre til, uden dvжlen,
pе Mesterens vegne at hente sjжlen.

PEER GYNT

Ugшrligt! Sеdant foruden varsel -!

KNAPPESTШPEREN

Det er gammel vedtжgt ved gravшl og barsel
i stilhed at vжlge dagen til festen,
uden ringeste varsel for hжdersgжsten.

PEER GYNT

Ja, riktig. Det rundt i min hjerne lшber.
Du er jo -?

KNAPPESTШPEREN

Det hшrte du; - knappestшberen.

PEER GYNT

Forstеr! Kжrt barn har mange navne.
Ja sе da, Peer; det er der du skal havne!
Men dette, go'e karl, er uredelig fжrd!
Jeg ved, jeg er mildere medfart vжrd;-
jeg er ikke sе gal, som I kanske tror, -
har шvet adskilligt godt her pе jord;-
i vжrste fald kan jeg kaldes en flynder, -
men sletikke nogen sжrdeles synder.

KNAPPESTШPEREN

Nej, det er jo netop knuden, mand;
du er ingen synder i hшjere forstand;
se, derfor slipper du pinsels-veen,
og kommer, som andre, i stшbeskeen.

PEER GYNT

Kald det, hvad du vil, - ske eller pшl;
mungеt og bjor er beggeto шl.
Vig, Satan

KNAPPESTШPEREN

Du er da aldri sе grov
at tжnke, jeg traver pе en hestehov?

PEER GYNT

Pе hestehov eller rжveklшr,-
pak dig; og pas dig for hvad du gшr!

KNAPPESTШPEREN

Min ven, du er i en stor vildfarelse.
Begge har vi hast, og til tidsbesparelse
skal jeg forklare dig sagens grund.
Du er, som jeg har af din egen mund,
ikke nogen sеkaldt storartet synder, -
ja knappets en middels -

PEER GYNT

Se, se; du begynder
at snakke rimeligt -

KNAPPESTШPEREN

Vent nu lidt; -
men at kalde dig dydig, vilde gе for vidt -

PEER GYNT

Det gшr jeg jo heller ikke fordring pе.

KNAPPESTШPEREN

Altsе midt imellem, og sе som sе.
En synder af det rigtig storladne slags
trжffes ikke langs alfarvej nutildags;
der skal mere til, end at traske i dynd;
der krжves bеde kraft og alvor til en synd.

PEER GYNT

Ja, det er s'gu rigtig, hvad du der bemжrker;
en skal bude pе, som de gamle bersжrker.

KNAPPESTШPEREN

Du derimod, ven, du tog synden let.

PEER GYNT

Bare udenpе, ven, som et sшleskvet.

KNAPPESTШPEREN

Nu blir vi enige. Svovelpшlen
er ikke for jer, der plasked i sшlen -

PEER GYNT

Og fшlgelig, ven, kan jeg gе som jeg kom?

KNAPPESTШPEREN

Nej, fшlgelig, ven, skal du smeltes om.

PEER GYNT

Hvad er det for kneb I har fundet pе
herhjemme, mens jeg i utlandet lе?

KNAPPESTШPEREN

Skikken er gammel, som Slangens skabelse,
og beregnet pе at hindre verdifortabelse.
Du kender jo hеndvжrket, - ved vel, at tidt
kan en stшbning arte sig, rent ud sagt skidt;
stundom blir knapperne hжmpelшse.
Hvad gjorde du sе?

PEER GYNT

Jeg slang skrabet vжk.

KNAPPESTШPEREN

Ja vel; Jon Gynt havde ord for at slшse,
sе lжnge han еtte i skжppe og sжk.
Men, Mester, der du, er sparsom, han;
og derfor blir han en holden mand.
Han slжnger ikke vжk, som rent udugeligt,
hvad der som rеstoff kan blive brugeligt.
Du var nu жtlet til en blinkende knap
pе verdensvesten; men hжmpen glap;
og derfor skal du i vraggods-kassen,
for, som det heder, at gе over i massen.

PEER GYNT

Du mener da vel aldri, at fе mig gydt,
sammen med Peer og Pеl, til noget nyt?

KNAPPESTШPEREN

Jo, sе min sжl mener jeg sе.
Det har vi gjort med ikke sе fе.
Pе Kongsberg gшr de det samme med penge,
hvis prжg er slidt ved at rulle for lжnge.

PEER GYNT

Men dette er jo liderligt gnieri!
Kжre min ven, lad mig slippe fri;-
en hжmpelшs knap, en blankslidt skilling,-
hvad er det for en mand i din Mesters stilling?

KNAPPESTШPEREN

Е, sеsom og eftersom еnden er i en,
sе har en jo altid metalvжrdien.

PEER GYNT

Nej, siger jeg! Nej! Med tжnder og klшr
gшr jeg motstand mod dette! Alt andet fшr!

KNAPPESTШPEREN

Men hvilket andet? Vжr dog fornuftig.
For himlen er du ikke tilstrжkkelig luftig -

PEER GYNT

Jeg er nшjsom; jeg sigter ikke sе hшjt;-
men af selvet slipper jeg ikke en dшjt.
Lad mig dшmmes pе gammeldags vis efter loven!
Sжt mig en tidlang hos ham med hoven;-
et hundre еr, om galt skal vжre;
se, det er noget, en sagtens kan bжre;
thi pinen er jo dog kun moralsk,
og altsе vel ikke sе pyramidalsk.
Det er en overgang, som skrevet stеr,
og som rжven sagde; - man venter; der slеr
en forlшsningens stund; man trжder tilbage,
og hеber imidlertid pе bedre dage.-
Men dette andet,- at skulle gе op
som et fnug i en uvedkommendes krop,-
dette stшbeske-vжsen, dette gyntske ophшr,-
det sжtter min inderste sjжl i oprшr!

KNAPPESTШPEREN

Men, kжre Peer, det trжnges dog ej
for smеting at tage sе volsomt pе vej.
Dig selv har du aldri vжret fшr;-
hvad skiller det sе, om tilgavns du dшr?

PEER GYNT

Har jeg ikke vжrt-? Jeg mе nжsten le!
Peer Gynt har vжret noget andet, skal vi se!
Nej, knappestшber, du dшmmer iblinde.
Kunde du syne mig i nyrenrne inde,
sе vilde du trжffe bare Peer og Peer,
og ikke noget andet og heller ikke mer.

KNAPPESTШPEREN

Det er ikke muligt. Her har jeg mine ordre.
Se, her stеr skrevet: Peer Gynt skal du fordre.
Han har budt sit livs bestemmele trods.
I stшbeskeen med ham som mislykket gods.

PEER GYNT

Hvilket vеs! Der mе menes en anden person.
Stеr der virkelig Peer? Ikke Rasmus eller Jon?

KNAPPESTШPEREN

Dem har jeg smeltet for lжnge siden.
Kom sе med det gode, og spild ikke tiden!

PEER GYNT

Nej, om jeg gшr! Jo, det var pent,
om det viste sig imorgen at en anden var ment.
Du fеr tage dig ivare, min gode mand!
Husk pе det ansvar, som fшlge kan-

KNAPPESTШPEREN

Jeg har skriftligt for mig -

PEER GYNT

Men und mig dog frist!

KNAPPESTШPEREN

Hvad skal du med den?

PEER GYNT

Jeg vil fе bevist,
at jeg var mig selv gennem hele livet,
og derom er det jo dog vi har kivet.

KNAPPESTШPEREN

Bevist? Med hvad?

PEER GYNT

Med vidner og attester.

KNAPPESTШPEREN

Jeg er sеre rжd, de blir vraget af Mester.

PEER GYNT

Umuligt! Forшvrigt, den tid, den sorg!
Kжre mand, lad mig lеne mig selv pе borg;
jeg er snart her igen. Kun engang man fшdes;
og sig selv, som man skabtes, holder man pе.
Ja; er vi enige?

KNAPPESTШPEREN

Nе da, lad gе.
Men husk, ved nжste korsvej vi mшdes.

(PEER GYNT lшber.)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5h.html]

Akt 5
Scene 8

(Lжngere borte pе moen)

PEER GYNT

(i fuld fart)

Tid er penge, som skrevet stеr.
Den, som nu vidste, hvor korsvejen gеr;-
kanske er den nжr, og kanske fjern.
Jorden brжnder mig som gloende jern.
Et vidne! Et vidne! Hvor finder jeg nogen?
Det er nжsten utжnkelig her i skogen.
Verden er fuskvжrk! Stellet er slet,
nеr en mand skal bevise sin soleklare ret!

(En gammel kroget gubbe med stav i hеnden og pose pе nakken trasker foran ham.)

GUBBEN

(sandser)

Kжre, vakkre, -en skilling til en husvild kall.

PEER GYNT

Undskyld; jeg har ikke skillemynt ved hеnden -

GUBBEN

Prins Peer! A nej; sе vi trжffes skal -?

PEER GYNT

Hvem er du?

GUBBEN

Han minds ikke gamlen i Ronden?

PEER GYNT

Du er da vel aldri -?

GUBBEN

Dovregubben, faer!

PEER

Docregubben? Virkelig? Dovregubben! Svar!

DOVREGUBBEN

Е, jeg er kommen sе rent pе knжerne -!

PEER GYNT

Шdelagt?

DOVREGUBBEN

Plyndret for rub og stub.
Her traver jeg pе fantestien, sulten som en skrub.

PEER GYNT

Hurra! SLigt vidne vokser ikke pе trжerne!

DOVREGUBBEN

Herr prinsen er ogsе bleven grе siden sidst.

PEER GYNT

Kжre svigerfaer, еrene gnager og tжrer.
Nе; streg over alle private affжrer,-
og, for alting, ingen familjetvist.
Jeg var dengang en galning -

DOVREGUBBEN

Е ja; е ja;-
prinsen var ung. Og hvad gшr en ikke da?
Men klog var prinsen, at han vraged sin brud;
dermed har han spart sig bеde harmen og skammen;
for siden er hun sе rent skejet ud -

PEER GYNT

Se, se!

DOVREGUBBEN

Hun gik nu for koldt vand og lud;
og tжnk, - nu er hun og Trond flyttet sammen.

PEER GYNT

Hvilken Trond?

DOVREGUBBEN

Han i Valfjeldet.

PEER GYNT

Han? Aha;
det var ham, jeg lokked sжterjenterne fra.

DOVREGUBBEN

Men dattersшn er bleven bеde fed og stor,
og har gilde bшrn over hele landet -

PEER GYNT

Ja, kжre mand, spar de mange ord;-
der ligger mig pе hjerte noget gasnke andet.-
Jeg er kommen i en temmelig vanskelig stilling,
og шnsker et vidnesbyrd eller en attest;-
se, dermed kunde svigerfaer hjжlpe mig bedst.
Jeg skal altid gшre udvej til en drikkeskilling -

DOVREGUBBEN

A nej; kan jeg vжre prinsen til nytte?
Sе kanske jeg fеr et skudsmеl i bytte?

PEER GYNT

Med glжde. Jeg er noget i betryk for kontanter,
og mе spinke og spare pе alle kanter.
Men hшr nu, hvad det gжlder. I mindes vel,
da jeg meldte mig som frier i Ronden hin kveld -

DOVREGUBBEN

Bevares, herr prins!!

PEER GYNT

Ikke dette med prinsen!
Men nok. I vilde med magt og vold
kverve mit syn med et snit i lindsen,
og skabe mig om fra Peer Gynt til trold.
Hvad gjorde jeg sе? Jeg satte mig imod,-
svor, jeg vilde stе pе min egen fod; jeg forsaged bеde elskov og magt og жre,
altsammen bare for mig selv at vжre.
Denne kendsgerning, ser I, skal I sverge pе til thinge -

DOVREGUBBEN

Nej, om jeg kan!

PEER GYNT

Hvad er det for snak?

DOVREGUBBEN

Han vil da vel ikke til lшgn mig tvinge?
Han husker da vel, han i troldbrogen trak,
og smagte pе mjшden -?

PEER GYNT

Ja, I lokked forfшrende;-
men jeg satte mig bestemt imod det afgшrende.
Og netop det skal en kende sin mand pе.
Det er slutningsverset det kommer an pе.

DOVREGUBBEN

Men slutningen, Peer, blev jo stik imod.

PEER GYNT

Hvad er dette for vжv?

DOVREGUBBEN

Da du Ronden forlod,
sе skrev du dig bag шret mit valgsprogs-mжrke.

PEER GYNT

Hvilket?

DOVREGUBBEN

Ordet,- det klшvende, stжrke.

PEER GYNT

Ordet?

DOVREGUBBEN

Som skiller mellem menneskenes flok
og troldenes: trold, vжr dig selv nok!

PEER

(falls back a step)

(viger et skridt)

Nok!

DOVREGUBBEN

Og af alle livsens krжfter
har du jo siden levet derefter.

PEER GYNT

Jeg! Peer Gynt?

DOVREGUBBEN

(grжder)

Det er utaknemmeligt!
Som trold har du levet, men stшdt holdt det hemmeligt.
Order, jeg lжrte dig, har sat dig istand
til at svinge dig tilvejrs som en holden mand; -
og sе kommer du her og kaster pе nakken
af mig og af ordet, du skylder hele takken.

PEER GYNT

Nok! Et bergtrold! En egoist!
Dette her mе vжre sludder; det er ganske visst!

DOVREGUBBEN

(trжkker frem en bunke gamle blade)

Du mener nok ikk, vi holder aviser?
Vent; her skal du se med rшdt pе sort,
hvor "Bloksberg-posten" dig lover og priser;
og det samme har "Heklefjelds-tiende" gjort
alt fra den vinter, du rejste bort. -
Vil du lжse dem, Peer? Du kan gerne fе lov.
Her stеr noget med underskrift "Hingstehov".
Og her: "Om det troldeligt-nationale"
Skribenten drager den sandhed frem,
at det lidt kommer an pе horn og hale,
bare en for resten af huden har en rem.
"Vort nok", sе slutter han, "gier troldets stempel
til manden",-og sе nжvner han dig, som exempel.

PEER GYNT

Et bergtrold? Jeg?

DOVREGUBBEN

Ja, den sagen er klar.

PEER GYNT

Kunde ligesе gerne blevet, hvor jeg var?
Kunde siddet i Ronden i hyggelig ro?
Spart slid og mшje og mange par sko?
Peer Gynt - et trold? - Det er vжv! Det er snak!
Farvel! Der har du en skilling til tobak.

DOVREGUBBEN

nej, snille prins Peer!

PEER GYNT

Slip! Du er gal,
eller gеr i barndom. Sшg et hospital.

DOVREGUBBEN

Е, det er netop det, som jeg sшger.
Men dattersшns afkom, som jeg fшr har sagt,
har fеet her i landet slig svare magt;
og de siger, jeg bare er til i bшger. Det heder jo, vжrst er ens egne frжnder;
jeg stakkar, fеr fшle, det ord er sandt.
Det er hеrdt at gжlde for digt og tant -

PEER GYNT

Kжre mand, der er flere, det uheld hжnder.

DOVREGUBBEN

Og vi selv har slet ingen hjжlpekasse,
ingen spareskillingsgris eller fattigbok;-
i Ronden vilde sligt jo heller ikke passe.

PEER GYNT

Nej, der gjaldt det fandens: vжr dig selv nok!

DOVREGUBBEN

Е, prinsen kan da ikke klage pе ordet.
Og hvis han pе en eller anden boug -

PEER GYNT

Min mand, du er rent pе det gale sporet;
jeg stеr selv, som man siger, pе en nшgen houg -

DOVREGUBBEN

Det er da ikke muligt? er prinsen fant?

PEER GYNT

Tilbunds. Mit prinselige jeg stеr i pant.
Og det er jer skyld, I forbandede trold!
Der ser man, hvad dеrligt selskab kan volde.

DOVREGUBBEN

Sе dratted da hеbet af pinden ned igen!
Farvel! Det blir bedst, jeg til byen mig fжgter -

PEER GYNT

Hvad vil du der?

DOVREGUBBEN

Jeg vil gе til komedien.
De sшger i bladet nationale subjekter -

PEER GYNT

Lykke pе rejsen; og hils fra mig.
Kan jeg rive mig lшs, gеr jeg samme vej.
Jeg skriver en farce, bеde gal og grundig:
den skal hede: "Sic transit gloria mundi."

(lшber bortover vejen; Dovregubben rеber efter ham.)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5i.html]

Akt 5
Scene 9

(Ved en korsvej)

PEER GYNT

Nu gжlder det, Peer, som det aldri har gжldt!
Dette dovriske nok, det har dommen fжldt.
Skuden er vrag; en fеr flyde pе stumperne!
Alt andet; kun ikke mellem vraggods-klumperne!

KNAPPESTШPEREN

(at the cross-road)

Nе da, Peer Gynt, hvor er sе attesten?

PEER GYNT

Hav vi korsvej her? Det var fort bestilt!

KNAPPESTШPEREN

Jeg kan se pе dit ansigt, som pе et skilt,
hvad seddelen siger, fшr jeg har lжst den.

PEER GYNT

Jeg blev ked af det rend; - en kan gе sig vild -

KNAPPESTШPEREN

Ja; og desuden, hvad fшrer det til?

PEER GYNT

Sandt nok; pе skogen ved nattetid -

KNAPPESTШPEREN

Der trasker dog en gamling. Skal vi kalde ham hid?

PEER GYNT

Nej; lad ham gе. Hen er drukken, kжre!

KNAPPESTШPEREN

Men kanske han kunde -

PEER GYNT

Hys; nej, - lad vжre!

KNAPPESTШPEREN

Ja, taer vi sе fat?

PEER GYNT

Hvad er det "at vжre sig selv" igrunden?

KNAPPESTШPEREN

Et underlig spшrgsmеl, isжr i munden
pе en mand, der nylig -

PEER GYNT

Svar kort og godt.

KNAPPESTШPEREN

At vжre sig selv, er: sig selv at dшde.
Dog, pе dig er sagtens den forklaring spildt;
og derfor, lad det kaldes: overalt at mшde
med Mesters mening til udhжngsskilt.

PEER GYNT

Men den, som nu aldri at vide fik,
hvad Mester har ment med ham?

KNAPPESTШPEREN

Det skal han ane.

PEER GYNT

Men hvor ofte slеr ikke anelser klik,-
og sе gеr man ad undas midt pе sin bane.

KNAPPESTШPEREN

Tilvisse, Peer Gynt; i anelsens mangel
har fyren med hoven sin beste angel.

PEER GYNT

Dette her er en yderlig filtret affжre. -
Hшr; jeg gшr afkald pе, mig selv at vжre;-
det tшr kanske falde svжrt at fе det bevist.
Jeg betragter den del af sagen som forlist.
Men nylig, da jeg vandred her sе ensom pе moen,
fшlte jeg et tryk av samvittigheds-skoen;
jeg sagde til mig selv: du er dog en synder -

KNAPPESTШPEREN

Nu lader det jo, som du forfra begyder -

PEER GYNT

Aldeles ikke; jeg mener en stor;
ikke blot i gerning, men i lyster og ord.
I udlandet har jeg levet forbistret -

KNAPPESTШPEREN

Kan vжre; men mеtte jeg sе se registeret?

PEER GYNT

Ja, und mig blot frist; jeg vil sшge presten,
og skrifte i en fart og bringe dig attesten.

KNAPPESTШPEREN

Ja, bringer du den, sе er det jo klart,
at du blir for stшbeske-historien spart.
Men orderen, Peer -

PEER GYNT

Papiret er gammelt;
det hidhшrer visst fra et жldre datum; -
det var engang jeg leved sе slapt og vammelt,
og spilled profet og trodde pе fatum.
Ja, fеr jeg sе prшve?

KNAPPESTШPEREN

Men -!

PEER GYNT

Kжre, snille, -
du har dog visst ikke stort at bestille.
Her i distriktet er jo luften sе gжv; -
den lжgger til befolkningens alder en alen.
Husk pе, hvad Justedals-presten skrev:
"det er sjelden, at nogen dшd her i dalen."

KNAPPESTШPEREN

Til nжste korsvej; men sе ikke lжnger.

PEER GYNT

En prest, om jeg sе skal gribe han med tжnger!.

(han lшber)

[http://www.lysator.liu.se/runeberg/peergynt/5j.html]

Akt 5
Scene 10

(Lyngbakke. Vejen bugter sig bortefter hшjdedraget.)

PEER GYNT

Den tшr vжre nyttig til mange ting,
sa'e Esben, han tog op en skжreving.
Hvem kunde tжnkt, at ens syndegжld
skulde fri en af klemmen den sidste kveld?
Nе, sagen blir riktignok lige fuldt kilden;
for det bжrer igrunden fra asken i ilden; -
men der er jo et ord, som har hжvdens dеb, -
der siges: sе lжnge der er liv, er der hеb.

(En mager person i hшjt opkiltret prestekjole og med et fuglefжngernet over skulderen lшber langsefter bakken.)

PEER GYNT

Hvem der? En prest med fuglegarn!
Hej, hop! Jeg er lykkens kжlebarn!
God aften, herr pastor! Stien er fжl -

DEN MAGRE

Ja visst; men hvad gшr man ikke for en sjжl?

PEER GYNT

Aha; der er en som skal til himle?

DEN MAGRE

Nej;
jeg hеber, han er pе en anden vej.

PEER GYNT

Herr pastor, fеr jeg slе fшlge et stykke?

DEN MAGRE

Ret gerne; selskab er efter mit tykke.

PEER GYNT

Jeg har noget pе hjerte -

DEN MAGRE

Heraus! Lжg an!

PEER GYNT

De ser her for Dem en skikkelig mand.
Statens lov har jeg redeligt holdt;
har aldri siddet i jern og bolt; -
dog stundom taber man fodefжste
og snubler -

DEN MAGRE

Ak ja; det hжnder de bedste.

PEER GYNT

Se, disse smеting -

DEN MAGRE

Kun smеting?

PEER GYNT

Ja;
synder en gros har jeg holdt mig ifra.

DEN MAGRE

Ja, kжre mand, lad mig sе i ro;
jeg er ujje deb, De synes at tro. -
De ser pе mine fingre? Hvad finder De ved dem?

PEER GYNT

Et mжrkeligt udviklet neglesystem.

DEN MAGRE

Og nu da? De skotter mod foden ned?

PEER GYNT

(pointing)

Er den hoven naturlig?

DEN MAGRE

Det smigrer jeg mig med.

PEER GYNT

(raises his hat)

Jeg skulde svoret pе, De var en prest;
og sе har jeg den жre -. Nе, bedst er bedst; -
stеr salsdшren еben,-sky kшkkenvejen;
kan du trжffe kongen,-gе udenom lakejen.

DEN MAGRE

Et hеndtryk! De synes mig fordomsfri.
Nе, kжre; hvad kan jeg sе tjene Dem i?
Ja, De mе ikke bede om magt eller penge.
Sligt kan jeg ikke skaffe, om De vilde mig hжnge.
De kan ikke tro, hvilken flauhed i forretningen; -
det er gеet sе rent tilagters med omsжtningen;
ingen tilgang pе sjжle; kun i ny og nж
en enkelt -

PEER GYNT

Har slжgten sе merkeligt forbedret sig?

DEN MAGRE

Nej, tvertimod; den har skammeligt fornedret sig; -
de fleste kommer i stшbeske.

PEER GYNT

Nе ja, - den ske har jeg hшrt lidt om;
det var egentlig i den anleding, jeg kom.

DEN MAGRE

Tal frit!

PEER GYNT

Hvis der ikke var ubeskedent,
sе шnsked jeg gerne -

DEN MAGRE

Et tilholdsted? Hvad?

PEER GYNT

De har gжttet min bшn forinden jeg bad.
Bedriften gеr jo, som De siger, vredebt;
og kanske De derfor ikke taer det sе nшje -

DEN MAGRE

Men, kжre -

PEER GYNT

Mine fordringer er ikke hшje.
Nogen lшn er egentlig ingen nшdvendighed;
kun en venlig omgang efter sted og omstжndighed. -

DEN MAGRE

Varmt vжrelse?

PEER GYNT

Ikke for varmt; - og helst
adgang til at gе pе igen frank og frelst,-
ret til, som man siger, at trжde tilbage,
nеr der byder sig en lejlighed til bedre dage.

DEN MAGRE

Min kжre ven, det gшr mig sandelig ondt;
men De kan ikke tro, hvilken mжngde suplikker
af lignende indhold mig godtfolk skikker,
nеr de skal bort fra sin jordiske dont.

PEER GYNT

Men nеr jeg betжnker min forrige vandel,
sе er jeg en adgangsberettiget mand -

DEN MAGRE

Det var jo kun smеting -

PEER GYNT

I en viss forstand;-
dog, nu kommer jeg ihug, jeg drev negerhandel -

DEN MAGRE

Der er dem, som drev handel med viljer og sind,
men gjorde det vеset, og slap altsе ikke ind.

PEER GYNT

Jeg har skibet nogle Bramafigurer til Kina.

DEN MAGRE

Atter bedemandsstil! SLigt gшr vi kun grin af.
Der er folk, som skiber ud fжlere figurer
i prжkener, i kunster og literaturer, -
de mе dog stе udenfor -

PEER GYNT

Ja, men ved
De hvad, - jeg har gеet og spillet profet!

DEN MAGRE

I udlandet? Humbug! De fleste seen
ins blaue slutter i stшbeskeen.
Har De ikke andet at stшtte Dem til,
sе kan jeg ikke huse Dem, sе gerne jeg vil.

PEER GYNT

Jo, hшr nu; i havsnшd, - jeg sad pе et hvжl,-
og der stеr jo: den druknende griber efter sivet,-
endvidere stеr der: man er nжrmest sig selv,-
og sе skilte jeg halvvejs en kok ved livet.

DEN MAGRE

Jeg var tilfreds, De en kokkepige
havde halvvejs skilt ved noget andet tillige.
Hvad er dette her for en halvvejs-snak,
med respekt at sige? Hvem mener De, gider
шdsle det dyre brжndsel, i tider
som disse, pе sеdant stemningslшst rak?
Ja, bliv ikke vred; Deres synder gjaldt skosen;
og undskyld, at jeg taler sе rent ud af posen. -
Hшr, lжreste ven, slе ud den tand;
og gшr Dem med stшbeske-tanken fortrolig.
Hvad vandt De, om jeg skaffed Hem kost og bolig?
Tжnk efter; De er en fornuftig mand.
Ja. mindet beholdt De; den sats er sand;-

men udsigten over erindringens land
blev, bеde for hjerte og for forstand,
hvad svensken kalder "bra lite rolig".
De har intete hverken til at hyle eller smile over;
intet til at juble eller fortvile over;
intet, som kan gшre Dem kold eller hed;
bare sеdant noget til at жrgre Dem med.

PEER GYNT

Der stеr skrevet: det er ikke grejdt at forstе
hvor skoen trykker, nеr en ikke har den pе.

DEN MAGRE

Det er sandt; jeg har, - den og den vжre lov, -
kun for en umage stшvle behov.
Men det var heldigt, jeg nжvnte stшvler;
det minder mig om, at jeg mе afsted;-
jeg skal hente en steg, som jeg hеber blir fed;
det er nok ikke vжrd, jeg stеr her og vrшvler-

PEER GYNT

Og trude man spшrge, hvad synde-foer
har mжsket den karl?

DEN MAGRE

Sе vidt jeg tror
har han vжret sig selv om natten som om dagen;
og det er igrunden dog hovedsagen.

PEER GYNT

Sig selv? Sogner det slags folk under Dem?

DEN MAGRE

Som det falder sig; porten stеr ialfald pе klem.
Husk pе, man kan vжre pе to slags vis
sig selv; vжre vrangen eller retten af kjolen.
De ved, man har nylig fundet pе i Paris
at gшre portrжter vad hjжlp af solen.
Enten kan man direkte billeder give,
eller ogsе de sеkaldte negative.
De sidste fеr omvendt lys og skygge,
og synes for almindelig шjne stygge;
men ligheden hviler dog ogsе i dem,
og det gжlder ikke andet, end at fе den frem.
Har nu en sjжl sig fotograferet
i sit levnets fшrsel ad negativ vej,
sе blir ikke pladen derfor kasseret,-
man skikker den ganske simpelt til mig.
Jeg taet den da for mig til fortsat behandling;
og ved passende midler sker en forvandling.
Jeg damper, jeg dypper, jeg brжnder, jeg renser,
med svovel og med lignende ingredienser,
til billedet kommer, som pladen skulde give,-
nemlig det, der kaldes det positive.
Men har man, som De, visket halvt sig ud,-
sе nytter hverken svovel eller kali-lud.

PEER GYNT

Altsе, til Dem mе man komme som en ravn,
for at gе som en rype? Tшr jeg spшrge, hvad navn
stеr der under det negative kontrafej,
som De nu skal fшre over pе positiv vej?

DEN MAGRE

Der strеr Peter Gynt.

PEER GYNT

Peter Gynt! Ja sе?
Er herr Gynt sig selv?

DEN MAGRE

Ja, det bander han pе.

PEER GYNT

Nе, trovжrdig er han, den samme herr Peter.

DEN MAGRE

De kender han kanske?

PEER GYNT

Е-ja, som det heder;-
man kender sе mange.

DEN MAGRE

Min tid er knap;
hvor sе De ham sidst?

PEER GYNT

Det var nede pе Kap.

DEN MAGRE

Di Buona Speranza?

PEER GYNT

Ja, men derfra sejler
han nok med det fшrste, hvis ikke jeg fejler.

DEN MAGRE

Sе mе jeg derned pе stеende fod.
Gid jeg nu bare betids ham fanger!
Det Kapland, det Kapland var mig altid imod;-
der findes nogle slemme missionжrer fra Stavanger.

(han farer sydover)

PEER GYNT

Den dumme hund! Der sжtter han pе sprang
med tungen af halsen. Jo, nжsen blir lang.
Det var mig en fryd at narre det asen.
Slig karl gшr seg kostbar og spiller basen!
Han har rigtig noget at gшre sig bred af!
Hеndtvжrket skal han nok ikke bli fed af;-
snart ryger han af pinden med hele stasen.-
Hm, jeg sidder heller ikke fast i sadelen;

jeg er udstшdt, kan man sige, af selvejer-adelen. (et stjerneskud skimtes; han nikker efter det)

Hils fra Peer Gynt, broer stjernerap!
Lyse, slukne og forgе i et gab --

(griber sig sammen som i angst og gеr dybere ind i tеgerne, stilt en stund, da skriger han:)

Er der ingen, ingen u hele vrimlen-,
ingebn i afgrunden, ingen i himlen-!

(kommer frem lжngere nede, kaster sin hat pе vejen og river sig i hеret. Efterhеnden falder der stilhed over ham.)

Sе usigelig fattig kan en sjжl da gе
tilbage til intet i det tеgede grе.
Du dejlige jord, vжr ikke vred,
at jeg tramped dit grжs til ingen nytte
Du dejlige sol, du har slшset med
dine lysende stжnk i en folketom hytte.
Der sad ingen derinde at varme og stemme;-
ejeren, siger de, var aldri hjemme.
Dejlige sol og dejlige jord,
I var dumme, at I bar og lyste for min moer.
Еnden er karrig og naturen шdsel.
Det er dyrbart at bшde med livet for sin fшdsel.-
Jeg vil opad, hшjt, pе den bratteste tinde;
jeg vil endu en gang se solen rinde,
stirre mig trжt pе det lovede land,
se at fе snedyngen over mig kavet;
de kan skrive derover: "her er Ingen begravet;"
og bagefter, - siden -! Lad det gе, som det kan.

KIRKEFOLK

(singing on the forest path)

Velsignede morgen
da Gudsrigets tunger
traf jorden som flammende stеl!
Fra jorden mod borgen
nu arvingen sjunger
pе Gudrigets tungemеl.

PEER GYNT

(kryber sammen i skrжk)

Aldri se dig! Der er шrk og шde.-
Jeg er rжd, jeg var dшd lжnge fшrend jeg dшde.

(vil liste ind mellem buskerne, men stшder pе korsvejen)

KAPPESTШPEREN

God morgen, Peer Gynt! Hvor er synderegisteret?

PEER GYNT

Mener du ikke, jeg har hujet og plistret
alt hvad jeg еrked?

KAPPESTШPEREN

Og du ingen traf?

PEER GYNT

Ingen uden en rejsende fotograf.

KNAPPESTШPEREN

Ja, fristen er ude.

PEER GYNT

Alting er ude.
Uglen lugter lunten. Kan du hшre den tude?

KNAPPESTШPEREN

Det er ottesangs-klokken -

PEER GYNT

(peger)

Hvad er det, som skinner?

KNAPPESTШPEREN

Bare lys i en stue.

PEER GYNT

Hvad er det for sus -?

KNAPPESTШPEREN

Vare sang af en kvinde.

PEER GYNT

Ja, der -der finder
jeg synderegisteret.

KNAPPESTШBEREN

(griber i ham)

Beskik dit hus!

(de er kommet ud af holtet og stеr ved hytten. Daggry.)

PEER GYNT

Beskikke mit hus? Der er det! Gе!
Pak dig! Var skeen sе stor som en kiste,-
du kan tro, den rummed ikke mig og min liste!

KNAPPESTШPEREN

Til tredje korsvejen, Peer; men sе!

PEER GYNT

(nжrmere mod huset)

Atter og fram, det er lige langt.
Ud og ind, det er lige trangt.

(Standser)

Nej! - Som en vild uendelig klage
er det at gе ind, gе hjem og tilbage.

(gеr nogle skridt; men standser igen)

Udenom, sa'e bшjgen!

(hшrer sand i stuen)

Nej; denne gang
Tvers igennem, var vejen aldri sе trang!

(han lшber mod huset; i det samme kommer Solvejg) ud i dшren, kirkeklжdt og med salmebog i klжdet; en stav i hеnden. Hun stеr rank og mild.)

PEER GYNT

(kaster sig ned pе dшrstokken). Har du dom for en synder, sе tal den ud!

SOLVEJG

Der er han! Der er han! Lovet vжre Gud

(famler efter ham)

PEER GYNT

Klag ud, hvor syndigt jeg har mig forbrudt!

SOLVEJG

Intet har du syndet, min eneste gut!

(famler igjen og finder ham.)

KNAPPESTШBEREN

(behind the house)

Registeret, Peer Gynt?

PEER GYNT

Skrig ud min brшde!

SOLVEJG

(sжtter sig hos ham)

Livet har du gjort mig til en dejlig sang.
Velsignet vжre du, at du kom engang!
Velsignet, velsignet vort pinsemorgens-mшde!

PEER GYNT

Sе er jeg fortabt!

SOLVEJG

Der er en, som rеder.

PEER GYNT

(laughs)

Nжvn dem.

PEER GYNT

Nжvn dem? Hejsan! Ja visst!
Kan du sige, hvor Peer Gynt har vжret siden sidst?

SOLVEJG

Vжret?

PEER GYNT

Med bestemmelsens mжrke pе sin pande;
vжret, som han sprang i Guds tanke frem!
Kan du sige mig det? Hvis ikke mе jeg hjem,-
gе under i de tеgede lande.

SOLVEJG

(smiler)

O, den gеden er let.

PEER

Sе sig, hvad du ved!
Hvor var jeg, som mig selv, som den hele, den sande?
Hvor var jeg, med Guds stempel pе min pande?

SOLVEJG

(smiling)

I min tro, i mit hеb og i min kжrlighed.

PEER

(studser tilbage)

Hvad siger du -? Ti! Det er gшglende ord.
Til gutten derinde er selv du moer!

SOLVEJG

Det er jeg, da; men hvem er hans fader?
Det er han, som for moderens bшn forlader.

PEER GYNT

(et skжr af lys gеr over ham, han skriger)

Min moder; min hustru, uskyldig kvinde !-
O, gem mig, gem mig derinde!

(han klynger sig fast og skuler ansigtet i hendes skшd. Langs stilhed. Solen rinder.)

SOLVEJG

(synger sagte)

Sov du, dyreste gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal vеge.-

Gutten har siddet pе sin moders fang.
De to har leget hele livsdagen land.

Gutten har hvilet ved sin moders bryst
hele livsdagen land. Gud signe, min lyst!

Gutten har ligget til mit hjerte tжt
hele livsdagen land. Nu er han sе trжt.
Sov du, dyreste gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal vеge!

KNAPPESTШBERENS STEMME

(bag huset)

Vi trжffes pе sidste korsvejen, Peer
og sе fеr vi se, om -; jeg sier ikke mer.

SOLVEJG

(synger hшjere i dagglansen)

Jeg skal vugge dig, jeg skal vеge;-
sov og drшm du, gutten min!

207

1

Мультиязыковой проект Ильи Франка www.franklang.ru

---