dk (32)

III PRONOMINER 1) PERSONLIGE PRONOMINER:

a)    jeg, du, (De), han, hun, den, det, vi I. (De), de

- star altid pa. subjektets plads.

eks.: Han hedder Ole.

Vi bor i Roskilde.

“ST V

han og fcun bruges, nar man taler om personer.

eks.: Hvor bor Peter?    Han bor i Roskilde.

Hvad laver Grete?    Hun gar i skole.

den og det bruges, nar man taler ora ting.

eks.: Hvor ligger bogen?    Den ligger pa bordet.

Hvor hanger billedet?    Det hanger pa v®ggen.

DU eller DE ??

Om man siger du eller De til folk, er socialt, geografisk og aldersmćessigt bestemt.

Man siger du til folk, man synes, man har et fallesskab med: pa arbejdspladsen, pa v$rtshus, familie og venner.

Det er mest almindeligt, at arbejdere og unge siger du til hinanden.

Voksne siger altid du til b0m. (I er pluralis af du) .

£ldre mennesker og ogsa mange yngre, der taler med aeldre, siger oftest De.

Bruger man De-formen, vil man ogsa bruge efternavn: fru Hansen, frk. Olsen, hr. Jensen. (De er bade singularis og pluralis).

29