Indholdsfortegnelse

						       Side	
Indholdsfortegnelse................................................................................. 1
Forord, indledning..................................................................................  2
Dopingens historie.................................................................................  3
Forskellige former for doping bruges? virker de?................................  4
Anabolske androgene steroider...................................................... ........ 7
Anabolske steroiders virkem�de.........................................................     8
Bivirkninger..........................................................................................   9
Grunden til misbruget...........................................................................  12
Hvad kan forebygge doping?................................................................ 13
Dopinglovgivningen............................................................................... 14
Konklusion...........................................................................................  16
Litteraturliste......................................................................................... 17
Bilag..................................................................................................... 18-22
Interview med Bodybuilder ( Martin ) er vedlagt som bilag.













Forord
	Brugen af stoffer der skulle �ge pr�stationsevnen har de sidste �r v�ret meget til debat i aviser, fjernsynet og i radioen. Dette h�nger sammen med de kampagner og afsl�ringer der har fundet sted. Der k�rer i �jeblikket en kampagne i Danmark til skr�k og advarsel. Politiet beslaglagde i 1993 500.000 doser hvilket h�jst sandsynligt kun er en dr�be i havet1 . Der menes at v�re omkring 10.000 brugere af anabolske steroider i Danmark, men det reelle tal er sikkert meget h�jere. Dette m� man sige er et meget h�jt tal og m� s� faktisk betegnes som et samfundsproblem. Behandlingen foreg�r dog ikke p� samme m�de som ved andre samfundsproblemer s�som narkotika. Godt nok er de anabolske steroider kommet med i narkotikalovgivningen, men folk der har v�ret underkastet de anabolske mener jeg er mere ford�mt end narkomanerne. De enkelte, der har taget anabolske steroider har jo selv v�re skyld i deres sygdomme. 

Indledning
Den officielle definition af doping:
		"Ved doping forst�s tilf�rsel af medikamenter, eller ved 	hj�lp af andre metoder, at �ge idr�tsud�verens konkurrencedygtighed p� en kunstig m�de." (Doping: s. 1)

	N�r folk dyrker idr�t i forening eller klub tror jeg de ofte har nogle m�ls�tninger med deres sport. Om der snydes eller kun bruges lovlige midler er folk efterh�nden ligeglade med. Det g�lder om at vinde.  Denne mentalitet burde der i h�j grad laves om p� og jeg vil p� de f�lgende godt og vel 11 sider tage stilling til en masse facts om doping. Er det f.eks helt iorden at s�tte sit og andres liv p� spil ved selv at bruge og s�lge stofferne? Ligeledes vil jeg diskutere andre sp�rgsm�l s�som; hvorfor der bruges doping og hvilke virkem�der og bivirkninger der findes og bagefter give mit personlige bud herp�. Personligt mener jeg at mulighederne for at standse eller ihvertfald neds�tte brugen af disse stoffer og hermed f� en fair kamp p� ikke mindst eliteplan, spiller en s� stor rolle at der snart m� g�res noget, inden misbruget l�ber helt l�bsk. Jeg har ved at interviewe en forhenv�rende bodybuilder (Martin) kunnet g�re rede for hvilke stoffer, der idag hovedsagligt bruges af bodybuildere. Se i�vrigt vedlagte bilag for interview med Martin.

Dopingens historie
	Brugen af forskellige former for stimulanser, der skulle f�re til bedre resultater, har v�ret et kendt f�nomen igennem �rhundreder. I det gamle Gr�kenland spiste sportsfolk, der konkurrerede ved f. eks De olympiske Lege masser af t�rrede figner der skulle forbedre deres pr�stationer.
	I midten af det 19. �rhundrede st�dtes der for f�rste gang p� ordet doping. Det skete i Sydafrika hvor et naturfolk kaldet Kaffierne, brugte en speciel berusende drik n�r deres krigere skulle i kamp, eller n�r en religi�s ceremoni skulle afholdes. Sportsfolk begyndte at eksperimentere fra omkring 1870' erne, og kanalsv�mmere i Amsterdam blev beskyldt for at v�re dopede. Det var omtrent p� samme tidspunkt, at de f�rste beviser mod dopede cykelryttere s� dagens lys. Udbredelsen af forskellige former for doping tog til i perioden mellem 1890 og 1920, og franskm�ndene blev beskyldt for at bruge koffeintabletter. Engl�nderne fik skylden for at bruge kokain, heroin, stryknin og cognac samt at indtage ilt.2  
	I 1920' erne og 30' erne skete der ikke synderligt meget indenfor fremstillingen af nye pr�parater, men under anden verdenskrig blev det der senere skulle f� tilnavne som: "ferietabletter, krudt eller speed" opfundet. Det var stoffet amphetamin der fik den helt store udbredelse. Det skete fordi man fandt ud af at stoffet havde nogle egenskaber, som gjorde at man mister tr�thedsfornemmelsen og simpelthen er oppe p� dupperne. Stoffet som er besl�gtet med hormonet adrenalin, g�r os kampklare ved at �ge hjertefrekvensen samt at flytte tr�thedsgr�nsen. 50' ernes cykelryttere var kendt for at medbringe amphetaminet, n�r der skulle forceres bjerge eller lange distancer, og der var naturligvis opstandelse fra alle dele af sportsverdenen. Men der skulle flere d�dsfald til f�r end at der blev gjort noget. Grunden til de makabre d�dsfald var at cykelrytterne ikke opdagede hvorn�r de var tr�tte, men bare fortsatte og praktisk talt sled sig selv ihjel.3  
	I starten af 50' erne skete der noget der fik sportsfolk og ikke mindst l�ger til at �bne �jnene. Der var sidst i 30' erne og f�rst i 40' erne blevet fremstillet forskellige efterligninger af v�kstfremmende hormoner. Hormonerne blev fremstillet til fremmelse af helingen af s�r hos amerikanske soldater under anden verdenskrig og ogs� brugt af dv�rge til at fremme v�ksten.   
Det var forskellige former for det mandlige k�nshormon, testosteron, som var kommet ud blandt idr�tsud�verne, og her brugt af ud�vere i de kraftbetonede sportsgrene. Ved OL i Seoul i 1988 blev der sat en milep�l for international atletik ved afsl�ringen af Ben Johnsons misbrug af v�vsopbyggende hormoner. Denne h�ndelse var faktisk en af de f�rste, n�r man taler om de rigtig store sportsstjerner og mange var ikke villige til at tro p� det. Ligeledes n�gtede Johnson sig naturligvis ogs� skyldig i nogen form for misbrug, men godt og vel et �r senere fortalte han ved Durbin afh�ringerne i Toronto, at han godt vidste at han havde lavet noget ulovligt. 4 + 5 
	Disse forskellige hormoner mener jeg er det helt store problem n�r vi snakker om doping idag. Det er stoffer som oprindeligt blev lavet for at hj�lpe mennesker og ikke for at skade mennesker. Stofferne er meget popul�re ved deres v�kstfremmende virkning og ikke mange t�nker p� de bivirkninger der kan v�re forbundet med indtagelsen af stofferne. Personligt ved jeg (det har jeg erfaret pga mit arbejde i et motionscenter, samt min egen interesse for styrketr�ning)  at der bliver brugt mange v�vsopbyggende pr�parater af almindelige folk der styrketr�ner eller dyrker bodybuilding. Det er den helt store dille blandt unge m�nd, der gerne vil se store og st�rke ud. Dog skal der hertil siges, at der ogs� findes masser af unge, der styrketr�ner og som ikke tager nogen form for hormoner.

Hvilke former for doping bruges og virker de?
Indenfor v�gtl�ftning og is�r bodybuilding kan man af mange forskelliges, og is�r Martins udsagn, idag se at der i h�j grad bruges stimulerende midler til at blive st�rkere og st�rre. Der findes mange forskellige m�der at dope sig p�, men de mest anvendte i bodybuildermilj�er er, if�lge mit interview med Martin, stort set kun anabolske steroider. Disse stoffers ansl�ede virkning vil jeg nedenst�ende pr�ve at g�re rede for fra forskellige synsvinkler.	
	Der foreligger kun for en lille del af stofferne dokumentation for en pr�stationsfremmende virkning. Der er gennem tiden foretaget en hel del tests og forskerne er meget uenige om stofferne virker eller ej. En dokumentation vil kr�ve, at der skulle gives lige s� store m�ngder anabolske steroider som der bruges af bodybuilderne. Det alene vil kunne give store problemer, da det faktisk ikke er etisk forsvarligt, p� grund af de mulige efterf�lgende bivirkninger, hvilke jeg vil komme ind p� senere.6 
	Jeg vil referere til en unders�gelse i Norge i 70' erne, hvor 18 personer deltog. Hver af dem der fik �gte steroider fik 75 mg mestoranum pr dag i 4 uger, og derefter fik hver deltager 150 mg af sammen slags steroid i endnu 4 uger. Dette mestoranum er et oralt steroid, der ikke skulle h�mme den personlige udskillelse af v�ksthormon fra hypofysen7 . Personerne dyrkede styrketr�ning i gennemsnitlig halvanden time 3 gange om ugen, og denne unders�gelse gav ikke anledning til nogen m�rkbar �gelse af hverken kropsv�gt eller styrke.8 
	Videnskaben mener, at der  kan forekomme �gelse af kropsv�gten, men at der ikke foreligger beviser for en styrkelig fremgang. Denne p�stand kan man jo s�tte op mod alle de sportsstjerner og alle de bodybuildere og andre som har brugt det og som mener at stofferne har en kraftig positiv virkning. Hvis stofferne ikke havde en styrkelig fremgang, hvorfor skulle de s� bruge det?  If�lge mit interview med Martin blev der blandt bodybuildere brugt mange anabolske steroider, som skulle hj�lpe dem med at blive st�rkere og ikke mindst st�rre. Martin har pr�vet nogle kure og kunne hurtigt observere en m�rkbar fremgang. Han tog 8 kilo p� i l�bet af den f�rste kur, som varede 4 uger. Jeg ved ihvertfald fra min erfaring med styrketr�ning, at man ikke tager 8 kilo p� i v�gt p� en m�ned.  S� man m� jo konkludere at det m� have virket. 
	Dr. Wright der er kaptajn i den amerikanske h�r og hovedmanden bag den amerikanske h�rs muskelforskning hos"US Army research institute and environmental medicine" m� siges at have mulighederne for at bed�mme disse p�stande. Han mener at det ikke har nogen effekt for hverken kropsv�kst eller muskelstyrke, hvis man kun f�r de foreskrevne doser, som bruges til medicinsk brug. Han mener endvidere ogs� at der ikke kan m�rkes nogen form for virkninger, hvis steroidet indtages oralt og den p�g�ldende dosis ikke overstiger 500 mg. Dette kunne s� tyde p� at det var derfor at den f�r omtalte unders�gelse fra Norge ikke gav noget positivt resultat.9 
	Endvidere mener han at der er en sammenh�ng mellem kosten og indtagelsen af steroiderne. Jeg mener, at det er logisk nok, at man ikke kan observere nogen form for virkninger hvis ikke man f�r den rigtige kost. Hvis man ikke f�r de rigtige byggesten tilf�rt, kan der jo heller ikke afs�ttes noget i kroppen og derfor kan kropsv�gten heller ikke stige. 

Som Dr Wright siger:
		"Man kan ikke forvente at �ge i v�gt p� en di�t af dianabol og luft."(......) 
		"En bedre di�t havde vist et andet resultat"                                      			(Doping i sportsverdenen s. 89)

	Dr Wright mener at der skal bruges en st�rre dosis af b�de proteintilskud og steroider for at opn� den �nskede effekt.10 Hvis man antager at Martin var fors�gsperson, kan  Dr. Wrights p�stande dokumenteres. Martin og andre der p�st�r at stofferne virker, har taget nogle skyh�je doser af de forskellige steroider.  Martin spiste jo som en gal og kunne faktisk ikke f�lge med at spise, hvis kroppen skulle have hvad den havde brug for. Kroppen skulle jo have behovene til den �nskede opbygning og til de basale behov d�kket og i og med at musklerne blev st�rre steg Martins basale behov jo ogs�. En af grundene til at han ikke blev fed kunne jo v�re, at han meget af tiden egentlig var p� en ubevidst di�t fordi kroppen ikke fik tilf�rt nok n�ringsstoffer . Et andet eksempel p� steroidernes v�kstfremmende virkning kunne v�re, en bodybuilder af h�j klasse, der tog steroider over en periode p� 7 m�neder. Han tog nogle meget h�je doser og det hjalp ham til at tage 16,5 
kilo p� i v�gt, mest i form af muskler.11  
	Jeg mener ogs� at en anden faktor, der kunne spille ind, kunne v�re tr�ningsintensiteten. Hvis man f.eks kun tr�ner 2-3 gange ugentligt er der ingen sikkerhed for at man nogensinde vil kunne komme til at m�rke nogen synderlig forandring. Og endvidere b�r h�rdt tr�nende bodybuildere heller ikke sammenlignes med den almindelige motionist. Den h�rdt tr�nende vil efter al sandsynlighed ogs� "�del�gge" sig selv mere og derved er kroppen n�dt til at reagere kraftigere p� det den uds�ttes for. Dette kunne i sig selv ogs� v�re en grund til den store forskel.
		
	N�r man taler om hvad der idag bliver brugt af forskellige slags doping, kan man ved at l�se forskellige forskellige tidsskrifter, magasiner og f�lge med i forskellige dopingkampagner og lignende, hurtigt finde ud af hvad det st�rste problem blandt b�de eliteidr�tsud�vere og blandt ud�vere p� motionsplan er. Det er de anabolske steroider som man hele tiden pr�ver at advare de forskellige idr�tsud�vere imod. Nedenst�ende vil jeg pr�ve at forklare b�de de positive og de negative sider af denne dopingsform. 
	Der findes utallige pr�parater, som kan give den virkning som bodybuilderne s�ger efter. Det er lidt forskelligt hvad de forskellige bodybuildere bruger n�r de tager anabolske steroider, men der er selvf�lgelig nogle som er mere brugt end andre. Hvis man skulle gennemg� alle pr�parater for eventuel virkem�de og bivirkninger, ville det fylde hele denne rapport. Derfor har jeg  valgt kun at lave en generel unders�gelse med henblik p� virkem�de og bivirkninger.

      Anabolske androgene steroider ( Opbyggende mandlige steroider) : 	
	Denne stofgruppe h�rer til de mest popul�re og er dermed ogs� det st�rste problem, n�r man taler om doping.  Dette stof er syntetiske udgaver af det mandlige k�nshormon, testosteron. Stofferne kom frem i 30' erne ved intensiv forskning, men det har ikke v�ret muligt at fremstille stoffer, der kun har den v�vsopbyggende effekt. Stofferne blev dengang  fremstillet i fors�g p� at fremskynde helingen af forskellige sygdomme, heling efter operation, brands�r samt efter st�rre kirurgiske indgreb12 . Idag bruges stofferne i meget begr�nset omfang til behandling af hormonforstyrrelser hos m�nd og behandling af forskellige proteint�rende sygdomme s�som cancer. I 50' erne fandt man blandt idr�tsfolk ud af at bruge denne v�vsopbyggende effekt til andet end sygdomsbehandling. Man fandt ud af at det med fordel kunne bruges af bodybuildere og v�gtl�ftere, da det jo for dem var en meget vigtig faktor at �ge styrken og muskelmassen, samt at f� et meget muskul�st udseende. Denne udbredelse har senere strakt sig til andre kraftbetonede sportsgrene f.eks i atletikkens verden og bruges idag ogs� af mange p� grund af kosmetiske �rsager. 
	M�nd fremstiller mellem 4 mg og 10 mg testosteron i testiklerne og binyrerne pr d�gn. Denne m�ngde er hos kvinder lidt lavere, idet de kun fremstiller mellem 0,1 mg og 0,3 mg testosteron i ovarierne og binyrer pr d�gn. Dette er grunden til at kvinder kan have en klar fordel i at anvende disse pr�parater.13 

Anabolske steroiders virkem�de: 
	Anabolske steroider har som navnet antyder (anabol=opbyggende) en v�vsopbyggende virkning. I kroppen fremkaldes det man kalder for en positiv kv�lstofbalance, hvilket har skylden for at proteinopbygningen i kroppen udvikles. Denne proteinopbygning sker hovedsageligt i den tv�rstribede muskulatur, 14  hvilket m� siges at v�re den v�sentligste grund til at man som elitesportsmand og ikke mindst motionist kan bruge det.
	Indtag af anabolske steroider giver ikke kun udslag i at musklerne vokser. Deres tilstedev�relse p�virker ogs� centralnervesystemet p� en negativ m�de. Der kan opst� forskellige former for indre uro og aggressivitet er ikke sj�ldent. N�r man indtager s� store m�ngder som det siges og er tilf�ldet, vil den store m�ngde af testosteron indvirke p� hormonbalancen. Ikke nok med at din egen produktion falder, men der dannes ogs� noget modgift som kaldes �strogen. Det er et kvindeligt k�nshormon og det g�r at m�ndene kan udvikle bryster n�jagtigt ligesom piger i puberteten.15 
 	Stoffernes androgene effekter har ogs� nogle andre indvirkninger p� kroppen end de ovenst�ende. Det kan man tydeligt se hos kvinder der tager dem. De bliver underlagt en forandring, som g�r at de kommer til at ligne m�nd mere og mere. Det h�nger sammen med de hormonforstyrrelser som indtr�ffer. Kvinderne f�r sk�g, dyb stemme og klitoris vokser kraftigt.16 Lige ledes vil der hos drenge v�re mulighed for at han kommer i puberteten. Det bevirker at han har mulighed for dyb stemme og beh�ring i en meget tidlig alder.	

N�r man bruger de anabolske steroider,  griber man ind i mange af kroppens uhyre vigtige processer og herved  kan det ikke undg�s, at der p� et eller tidspunkt vil opst� en eller anden form for bivirkning. Folk der tager disse stoffer l�ber alts� en alvorlig risiko ved at tage disse stoffer. Bivirkningerne som Martin fik var heldigvis reversible, og man m� jo sige, at det var af kosmetiske �rsager, at han brugte stofferne. Hvis det var mig der havde brugt det  ville jeg v�re meget ked af at have f�et alle disse ar p� ryggen, brystet og p� overarmene. 


Hvilke bivirkninger findes?
	Skadevirkningerne ved anabolske steroider vil naturligvis afh�nge af doserne og af den tid hvor man har taget dem. Mange af bivirkningerne er reversible og fortager sig ofte kort tid efter man er stoppet. Men alligevel skal siges at hver person er unik og derfor kan man ikke generalisere doserne. Enkelte bivirkninger viser sig ofte lang tid efter man er stoppet og kan derfor indtr�de uden varsel.
	
Bivirkninger for�rsaget af anabolske steroider17
Hos m�nd:
 		- h�rtab
		- nedsat s�dproduktion 
		- den naturlige testosteronproduktion neds�ttes hvilket medf�rer mindre testikler
  		- smertelige vedvarende erektioner
- yngre m�nd standses i opv�ksten pga. de lange knogler lukker sig i v�kstzonerne (epifyserne)
		- feber 
		- aggressioner 
		- forst�rret prostata
		- gynekomasti  (hvor brystkirtlerne hos m�nd vokser) 
		- impotens
Hos kvinder: 
		- Uregelm�ssig menstruation pga. d�rlig hormonbalance
 		- �get h�rv�kst pga testosteron
		- dybere stemmeleje der skyldes at stemmeb�ndene vokser
		- kvindelige fostre kan f� mandlige tr�k hvis de bruges under graviditeten 
		- forst�rret klitoris
		- stigende sexualdrift 
		- endnu ikke udvoksede kvinder kan f� deres v�kst standset
 		- forst�rret Adams' �ble
 		- forst�rret hjerte
		- forst�rret n�se og �rer ved flere �rs brug
		- kr�ft
		- muskelbrister
		- udfl�d 
		- virilisering

Bivirkninger som rammer b�de m�nd og kvinder: 
		- forh�jet koagulationstid
 		- forst�rret hjerte
		- bumser/filipenser
		- p�virkning af leveren af tabletpr�parater (gulsot)
		- feber
		- s�vnbesv�r
		- hjertebanken
		- hovedpine
		- h�jt blodtryk 
		- irritation
 - hum�rsvingninger med heftige depressioner, der kan v�re sv�re at kurere og ofte resulterer i selvmord 
		- skader i sener og og muskler, fordi muskulaturen �ges  hurtigere end senerne
		- mavesmerter ved tabletter
		- s�vnl�shed
		- cancer efter lang tids brug
		- ophobning af vand og salt i kroppen
		- nedsat nyrefunktion
		- Forkalkning af kredsl�bet pga det h�je kolesterol tal
		- d�rligt immunforsvar if�lge Martin

Man kan ud fra ovenst�ende bivirkninger og Martins forklaring konkludere at der faktisk er flere negative sider end der er positive. Men det er ikke nok til at afskr�kke folk fra at bruge dem. Det er �benbart meget sp�ndende at pr�ve stofferne. Jeg tror at kampagnerne som ofte k�rer har nogenlunde samme effekt som nogen af de skr�kkampagner mod fyrv�rkeri. Mange folk, og specielt unge tager ikke afstand fra midlerne f�r end det er for sent. Ofte er skaden sket og kan ikke kureres. Dette kan have noget at g�re med at man simpelthen ikke vil h�re tale om bivirkninger og selv finder p� andre undskyldninger for bivirkningerne. Man ved inderst inde nok godt at det er pga. steroiderne at man f�r bumserne, men giver m�ske sin fede kost skylden. 
Martins udsagn taler ogs� i den retning. Da hans mor og far tog ham med til l�gen var han helt ligeglad med de bivirkninger som han kunne blive ber�rt af. Selvf�lgelig vidste han at de store bumser osv. var f�lgerne af stofferne, for det er jeg sikker p� at de har talt om i det motionscenter som han tr�nede. Selvom jeg med 99% sikkerhed kan sige at der ikke kommer nogen regelm�ssigt hos os der tager anabolske steroider, s� snakker vi da om det n�sten hver gang vi tr�ner. Der bliver idag snakket meget om hvilke pr�parater ( ikke nogen ulovlige) vi hver is�r har pr�vet med enten positiv eller slet ingen effekt. Vi udveksler erfaringer ligesom de ogs� g�r i alle andre motionscentre. 
	
Men hvad er s� grunden til misbruget?
	Her vil jeg tale generelt og komme ind p� hvorfor henholdsvis motionister og elitesportsfolk bruger de anabolske steroider. 
	Jeg mener at der findes utallige faktorer og mange af dem kan skyldes det store pres der ligger p� eliten. Der ligger konstant et pres p� eliten fordi de bliver betalt for den sport de hver is�r dyrker. Hvis ikke resultaterne kommer, kommer der heller ingen penge. Jeg mener, hvilket firma vil sponsorere en ud�ver, hvis ikke han form�r at skabe sig nogle gode resultater? Samtidig er pengepr�mierne blevet betydeligt st�rre og det g�r ogs� at man m�ske ville overveje de anabolske steroider for ad den vej at kunne skabe sig nogle gode resultater og dermed nogle gode penge. Medierne har ogs� en del af skylden. De viser stort set kun de sportsgrene de ved vil kunne score seere og som de ved muligvis vil kunne fremvise en masse gode resultater. Tv stationerne f�r deres penge fra sponsorer og jeg stiller sp�rgsm�let igen. Kunne man t�nke sig at et firma ville k�be en tv reklame hvis firmaet ikke er sikker p� at den vil blive set af alle os tv seere? Medierne er i h�j grad med til at pace idr�tsfolkene og jeg kan fra den synsvinkel godt forst� de sportsfolk som tager chancen og doper sig. Jeg tror ogs� at �ren spiller en temmelig stor rolle for den enkelte ud�ver. Hvis man t�nker p� mange af de der har dyrket den samme sportsgren i mange �r, s� tror jeg ikke l�ngere at de g�r det for pengenes skyld. Jeg tror egentlig ogs� det kunne v�re at de efterh�nden var blevet for gamle til at v�re med p� toppen, og derfor finder det n�dvendigt at skulle bruge hj�lpemidler til fortsat at v�re p� toppen.
	Grundene for bodybuildere og folk der styrketr�ner er meget let at gennemskue.  Som Martin sagde gjaldt det om at blive st�rre i en vis fart. Men hvorfor?  I den vestlige verden er der her sidst i 80' erne og f�rst i 90' erne opst�et det man kalder for en fitnessb�lge. Hele denne b�lges form�l er for den enkelte person at skabe sig et image og en udstr�ling der ligner en vinder. Denne vinder skal helst se godt ud og have en velproportioneret og velbygget krop. M�nd skal have smal talje, brede skuldre og et par gode muskul�se ben. Kvinder skal derimod helst v�re udstyret med faste balder, v�re muskul�s bygget, men dog stadig have kvindelige former. Man skal kunne se at de er kvinder og derfor er bodybuilderkvinder stort set helt yt. Dette "fitnessideal" bliver konstant smidt i hovedet p� os normale mennesker i form af reklamer osv. Dette ideal kan meget vel have skylden for at s� mange unge hopper p� steroidevognen, for det er netop her at det uopn�elige ideal hurtigt kan opn�s.

Hvad kan forebygge doping? 
	Der k�rer i �jeblikket en kampagne ( Doping don' t do it), der er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Team Danmark og Danmarks idr�tsforbund. Kampagnen henvender sig mest til den unge uerfarne idr�tsud�ver, og i denne kampagne er hovedform�let, mener jeg efter at have set videoen nogle gange, at afskr�kke folk i private motions- og helsecentre mod doping18 . Men foreg�r al doping kun i motionscentre? Det mener jeg ihvertfald ikke. Kampagnen er god nok, men jeg mener at den burde have v�ret grebet an p� en lidt anden m�de. Der findes utallige eksempler p� at sportsfolk indenfor den organiserede idr�t har benyttet sig af ulovlige midler, og derfor mener jeg at den burde have v�ret lavet med henblik p� at skulle have v�ret mulig at bruge i alle mulige idr�tsklubber. 
	Jeg tror ikke at man kan standse misbruget af de forskellige stoffer men jeg tror at man kan neds�tte forbruget ved at oplyse noget mere. N�r nu skoleeleverne i folkeskolen alligevel har idr�t og mange elever kommer regelm�ssigt i forskellige sportsklubber, mener jeg at det kunne v�re relevant at tage emnet op i den normale skolegang i form af forskellige projekter og lignende. Helt at stoppe misbruget vil faktisk v�re umuligt. Der produceres jo mange kunstige hormoner til brug p� sygehuse og andre kontrollerede form�l. At stoppe fremstillingen tror jeg kun vil resultere i mange sm� laboratorier, hvor stofferne vil blive fors�gt fremstillet.  
	Istedet for at bruge doping tror jeg at s�vel motionisten som den meget seri�se idr�tsud�ver kunne opn� det han/ hun gerne ville, ved at lave nogle korrektioner forskellige steder. Hvis man eksempelvis t�nker p� et motionscenter kunne disse korrektioner eksempelvis v�re:
	Hvis man tog en s� simpel ting som at lave de forskellige �velser rigtigt, kunne man for det f�rste undg� en hel del un�dvendige skader, og for det andet ville man gribe musklerne an gruppevis og undg� den sk�ve fordeling der ellers kunne v�re tilf�ldet. Mange tror at det er v�gten p� h�ndv�gtene eller skiverne p� v�gtstangen, der spiller den afg�rende rolle. Det er det  til dels ogs�, men i h�j grad ogs� hvordan �velserne udf�res. Jeg har med mine egne �jne set unge fyre der har tr�net samme sted som mig selv og som har grebet tingene helt forkert an. De unge er idag for stolte til at sp�rge og vil helst selv kunne klare det hele. Derimod er den mere motionspr�gede 40 �r gamle mand/kvinde mere �ben for at sp�rge om han/hun eventuelt skulle g�re noget forkert. Da jeg arbejder samme sted som jeg tr�ner, finder jeg det derfor som n�dvendigt at rette p� folk, hvis de g�r noget forkert. Nogle folk bliver lidt sure, men n�r jeg fort�ller dem at de ellers m�ske over lang sigt ville �del�gge f.eks ryggen er tonen en anden. 

	En anden simpel ting som at �ndre sine kostvaner ville kunne f� de fleste til hurtigere at se resultater. Alle folk ved at man skal spise fornuftigt. Det har nu i s� lang tid l�bet kampagner for at folk skal spare p� fedtet, spise flere kulhydrater og spise flere proteiner. Hvis man her lader tanken falde p� en seri�s bodybuilder, lever han faktisk efter disse regler. De f�r ikke s�rlig meget fedt og spiser masser af kulhydrater og proteiner. De s�rger, ved intens l�sning i b�ger om emnet, at f� deres daglige behov for alle vitaminer og mineraler. De mest seri�se bodybuildere har n�sten gjort det til en videnskab at f� de rigtige n�ringsstoffer p� de rigtige tidspunkter. Dette er netop den livsform som mange l�ger og kosteksperter tilbeder. Det at man f�r nok af de rigtige proteiner spiller en stor rolle i muskelopbygningen og dette vil if�lge Martin hurtigt kunne give et par kilo i form af muskler. 

Dopinglovgivnigen
	Efter at dopingmidlerne blev taget med p� listen over narkotika og derved er forbudt at fremstille, besidde, og s�lge19 er det if�lge Martin blevet lidt sv�rere at skaffe de enkelte stoffer. Jeg synes at det er helt iorden at man fra folketingets side har form�et at f� disse midler med i narkotikalovgivningen, for jeg mener at disse midler ligesom narkotika kan v�re en alvorlig trussel for helbredet . Men p� den anden side mener jeg ogs� at alkohol burde med p� den liste. Der findes jo ogs� utallige sygdomme som for�rsages af alkohol og som igen kan true vores sundhed. 
	Da jeg ringede til politistationen for at f� at vide hvordan reglerne for at besidde, fremstille eller s�lge dopingmidler fik jeg f�lgende svar:
 
		"Hvis man fremstiller, besidder, eller s�lger anabolske steroider, testosteron eller udgaver deraf, v�ksthormon eller midler der kan frigive disse stoffer fra kroppen og det ikke er til medicinsk forebyggelse eller behandling straffes med b�de, h�fte eller f�ngsel i op til 2 �r."

	Denne straf finder jeg egentlig lidt for bl�d, idet de folk som har med salget og fremstillingen at g�re uds�tter andre folks liv for fare. Personligt tror jeg ikke der er nogen der bliver tvunget til at tage stoffet, men hvis det ikke fandtes eller blev solgt illegalt ,ville der jo heller findes nogen misbrugere.
Hvis man som idr�tsud�ver bliver taget for doping under en dopingkontrol, dvs at personen har brugt midler eller metoder der er p� dopinglisten, bliver personen udelukket far al idr�t i mindst 2 �r. Dette g�lder  tr�ning, konkurrence og et hvilket som helst arbejde personen m�tte have indenfor Danmarks Idr�ts-Forbund, medlemsorganisationer og andre foreninger i mindst 5 �r.
	Den eneste m�de at komme dopingen helt til livs ville v�re at standse fremstillingen af stofferne, men det vil ogs� betyde at man vil v�re n�dt til at stoppe behandlingen af forskellige sygdomme. Rent faktisk er det utroligt sv�rt at standse brugen af stofferne og jeg tror heller ikke at det nogensinde vil lykkes.

Konklusion:
	Hvis man kan g�r ud fra Martin som en p�lidelig kilde, mener jeg at der er al grund til at g�re noget for at forebygge brugen af de anabolske steroider. At folk spiser pillerne som bolsjer og bruger doser i deres spr�jter som langt overg�r hvad der er forsvarligt, kan der kun komme noget d�rligt ud af. Ud fra Martins kommentar til det sidste sp�rgsm�l kan man ihvertfald konkludere at han ikke er blevet meget klogere. Jeg mener at hans grund til at starte igen skal v�re rigtig god, og det han oplevede i august 94 synes at v�re langt v�k. Han glemmer meget hurtigt de negative sider og husker kun de positive. Han husker hvor stor en selvtillid han havde da han var p� sit h�jeste. Ok man m� sku have en stor portion selvtillid n